z Verdens energiforbrug NedTil bund    HjemTil hovedside
© www.akraft.dk ©

Verdens energiforbrug.

  1. Energikvalitet - exergi
     
  2. De enkelte energikilders bidrag til elproduktion. 
  3. Verdens elforbrug/el-behov 
  4. Vedvarende energi i fremtidens elforsyning.
     
  5. De enkelte energikilders bidrag frem til år 2020 
  6. Ikke-fossile energikilders andel i USA
     
  7. Energipriser i USA 
  8. De enkelte energikilders andel i USA
  9. Kapacitets-/lastfaktoren i kernekraftværker 1990 - 2000 
  10. De enkelte energikilder og drivhusgasser
     
  11. Kilder
     


1. Energikvalitet

Man bør skelne mellem de forskellige energiformer, der har meget forskellig kvalitet - mange foretrækker betegnelsen exergi, der er et udtryk for, hvor stor del af energien, der kan anvendes til mekanisk arbejde.

Til top


2. De enkelte energikilders bidrag

Energiforbrug Et ofte hørt argument man hører fra atomkraftmodstanderes side er, at man i stedet skulle indføre vedvarende energikilder.
Hosstående figur stammer fra IEA´s publikationer.
Den viser hvor stor en andel de forskellige energikilder bidrog til i Verdens energiforsyning omkring årtusindskiftet.

Realistisk set må man forvente, at energiforbruget vil stige gennem de generationer, hvilket ikke mindst skyldes det stigende befolkningstal og ikke mindst en forventet vækst i 3-lande.
Der ses en stigende forbrug af fossil energi med forøget CO2 til følge.


Til top


3. Verdens elforbrug
elenergi
Men hvorledes ser det ud med elproduktion på grundlag af vedvarende energi?
Figuren stammer fra IEA viser hvor stor andel der opnås i dag.
Den største og dominerende rolle spiller hydroelektrisk energi.
Vindenergi, solenergi og tidevandsenergi tegner sig for mindre end 1% totalt.
Bioenergi i form af brændbar affald, biogas m.v. tegner sig for en lille andel.

CRW - Combustible, Renewables and Waste:


Til top


4. Vedvarende energi i den fremtidige elforsyning

renewable Hvor stor andel de vedvarende energikilder kan levere og forventes af kunne levere i fremtiden, kan ses på figuren.
Selv om dette bidrag ikke fylder meget i landskabet, er det bred enighed om, at denne del af den fremtidige energiforsyning skal fremmes mest muligt.
Men intet tyder på, at bidraget herfra bliver ret meget mere end marginalt.
Selv marginale bidrag kan lokalt have megen stor betydning. Det gælder bl.a. solceller, der kan forsyne afsides liggende egne med nødvendig energi til mange formål. Det sker også her i landet, hvor Anholt Fyr drives med solenergi.

CRW - Combustible, Renewables and Waste

Til top


5. De enkelte energikilders bidrag frem til år 2020

elenergiforbrug Fra EIA/DOE vises en figur, der viser hvilke energikilder, der blev anvendt til elproduktionen fra 1970 - 2000 og viser forventningerne frem til 2020.
Her regner man med at kul vil spille en stor rolle, hvilket ikke lige er det, man ville opnå med Kyoto-protokollen.
Forskellige kilder viser en fremtidig forøgelse af anvendelsen af fossil energi - det er en udvikling, der ikke er bæredygtig. Det haster med indførelse af ny teknik.
Måske vil forøget anvendelse af brændselsceller og brint-teknologien tage toppen af den forventede stigning, men det ser ud til, at en forstærket anvendelse af kerneenergi på den ene eller anden måde vil komme til at spille en større rolle.

1 Mtoe = 1 mio. tons olie-ækvivalenter.
1 Mtoe = 42 TJ = 11.6 GWh.
Btu - British thermal unit.
1 Btu = 252 cal eller 1.055 kJ

Til top


6. Ikke - fossile energikilder i USA


Figuren viser forholdet mellem de ikke-fossile energikilder i USA.
Der ses tydeligt, at atomkraften er den eneste energikilde, der kan erstatte fossil energi i nogen rimelig omfang.
Man kan se, at sol, vind o.a. alternative energikilder spiller en yderst marginal rolle, der dog spiller en meget væsentlig rolle i energiforsyningen.

Til top


7. Energipriser i USA - cent/kWh

USA-priser
Figuren viser prisudviklingen på de primære energikilder i USA gennem de seneste 20 år.
Priserne er i cent/ produceret kWh.
Man ser de stigende priser på olie og gas de seneste år, hvorimod kul- og uranpriserne viser fortsat fald.
Faldet i atombrændsel skyldes ikke nedgang i produktionen, den har derimod været stigende på global plan.

Til top


8. Diverse energikilders andel til el-produktion i USA.


Der anvendes kul i meget stort omfang, hvilket er medvirkende til USA´s store CO2- udslip.
På trods af dette store udslip viser målinger, at CO2-indholdet i luften her er svagt faldende!
Det vil føre for vidt at diskutere, hvad årsagen hertil er.

Figuren sammenligner omkostningerne ved forskellige energikilder - CO2 medtages - den røde del af søjlerne.

Rp/kWh = schweitzisk undersøgelse i Rappen/kilowattime.(Rappen er en schweitzizk møntenhed)


Til top


9. Udnyttelsesfaktoren på kernekraftværker


En af de gennem tiden ofte gentagne påstande fra a-kraftmodstandernes side - hermed inklusive Danmarks Radios nyhedstjeneste, har været, at atomkraftværkernes udnyttelsesfaktor ville falde med værkernes alder.
Det har vist sig ikke at være tilfældet - tværtimod er den stigende og ligger på højde med kul- og oliefyrede grundlastværker.
Fra EAF vises figuren der viser atomkraftværkernes rådighedsfaktor gennem de senere år.
Tallene er et gennemsnit for alle producerende a-kraftværker.

Til top


10. Energi og drivhusgasser

CO2-emission
Debatten om drivhusgassen CO2 blev taget op af atomkrafttilhængere for ca. 30 år siden, men blev dengang afvist som propaganda.
Nu tages den seriøst af de fleste, selv om der er ret store nuanceforskelle.
Figuren viser et lille udpluk af de forholdsvise emissioner, der sker fra nogle enkelte energikilder.
Olie er ikke vist - den ligger mellem gas og kul.
Fusionen er en teoretisk beregning - foreløbig har man ikke løst problemerne med at styre processen.

Til top


Kilder

  1. DOE/IAEA/EIA
  2. IAEA´s hjemmeside
  3. EIA´s hjemmeside
  4. USA´s energipolitik - Præsident Obama.
  5. Oversigt over emner, uran, el, drivhusgas, a-kraft i alle lande - World Nuclear Association.

© www.akraft.dk ©


Op Til top   HjemTil hovedside

Oprettet januar 2003.  -  Opdateret 02.12.2006
Site Meter