NedTil bund    HjemTil hovedside
© www.akraft.dk ©

Sikkerhedsrapporter m.v.

Emner på siden.



Rasmussen-rapporten -Wash 1400
.
Under ledelse af professor Norman Rasmussen, Massachusetts Institute of Tecnology, blev der i 70érne udarbejdet med en rapport vedrørende reaktorernes sikkerhed. Den amerikanske arbejdsgruppe bestod af ca. 60 forskere, konsulenter o.m.a.
Rapporten er udarbejdet på foranledning af den amerikanske atomkontrolkommission NRC.(Nuclear Regulatory Commission).
Rapporten blev evalueret i 1 år, hvorefter den blev revideret.
Rapporten svarer arbejdsmæssig til 70 mandår.

Rapporten analyserer forskellige former for uheld, der kunne tænkes at forekomme ved drift af kernekraftværker.
Den drager også sammenligninger mellem andre energikilder og teknologier.
Rapporten viser, at der i sammenligning med andre teknologier er udnyttelse af kerneenergien den sikreste, men ikke ufarlig. Sikkerheden ved de forskellige former for uheld angives med sandsynligheder og med usikkerheden ved disse beregninger.
Når man påstår fra forskellig side, at eksperter fortæller, at atomkraft er ufarlig og der ikke kan ske uheld, stemmer det ikke med Rasmussen-rapportens tal, hvor der angives sandsynligheder ved dødsfald af op til ca. 1000 mennesker - men sandsynligheden for det er meget lille, langt lavere end for andre menneskeskabte foreteelser som fly- og kemikalieulykker.
Næsten 40 års erfaringer med udnyttelse af kerneenergien til fredelige formål understøtter kun til dels Rasmussen-rapportens tal, da praksis viser at sikkerheden er blevet langt bedre med tiden - man lærer af erfaringerne.
Der er endnu ikke forekommet uheld med dødelig udgang på grund af stråling fra reaktorer i kommercielle atomkraftværker i den vestlige verden.
Rasmussen-rapporten angiver sandsynligheden for et uheld med tab-af-kølemiddel-uheld (LOCA) med efterfølgende kernenedsmeltning som et stk. for hvert 17.000 reaktor-år.
Ikke alle tab-af-kølemiddel-uheld fører automatisk til kernenedsmeltning.
Ikke alle nedsmeltningsuheld fører til udslip af radioaktivitet med målelige konsekvenser.
Når uheld skal være ude er en nedsmeltning i virkeligheden langt den mest sikre måde at undgå større miljømæssige konsekvenser.
Erfaringerne med uheldet på Tremileøen har vist, at Rasmussen-rapporten overvurderer udslippet at radioaktivitet ved det hypotetiske "værst tænkelige uheld" især m.h.t. frigørelse af den farlige 131J - (iod-131) - der viste sig at bindes næsten fuldstændigt i et vandholdigt miljø.

Til top



Lewis-rapporten

er foretaget af 7 mennesker, udpeget af NRC (Nuclear Regulatory Commission) med det formål at fremkomme med kritik af Rasmussen-rapporten. Formanden var Dr. Harold Lewis fra University of California.
Rapporten mener at de statistiske analyser er vanskelige at vurdere og at rapporten ikke er læsevenlig nok.
Man mener at sandsynligheden for uheld med dødelig udgang er opgivet med for stor sikkerhed. Lewis foreslår, at disse uheld opgives med større usikkerhedsfaktor.
Lewis-rapporten er ikke uenig med Rasmussen-rapportens konklusioner, hvilket ofte er blevet udlagt af atomkraftmodstandere.

Til top



Birkhofer-rapporten
.
er den tyske pendant til Rasmussen-rapporten anvendt på de tyske kernekraftværker.
Den angiver endnu lavere tal for sandsynligheden for uheld ved kernekraftværker i Tyskland, hvilket lyder sandsynligt, da de tyske standard for a-kraftværker nok må anses for at være mere sikre end de amerikanske værker - dels er de nyere - dels har tyskerne udnyttet de amerikanske erfaringer ved opbygningen af deres atomindustri.
Denne sikkerhedsundersøgelse kan ikke umiddelbart anvendes på værker af anden type.

Til top



Inhaber-rapporten
.

Inhaber-rapport Inhaber-rapporten er udarbejdet af dr. Herbert Inhaber på foranledning af det canadiske reaktortilsyn (AEBC).
I rapporten sammenligning af risici ved forskellige energiproduktionskilder.
Inhaber har ikke blot medtaget selve produktionsprocessen, men også materialefremskaffelse, drift og vedligehold, energilagring, transport og konstruktion.
Analysen en behæftet med en del usikkerhed. Risikoen for kernekraft er uden tvivl overvurderet - ikke mindst for at undgå at blive beskyldt for at favorisere denne energiform.
Han har ladet enhver usikkerhed komme andre alternative energiformer til gode. Det er kun for kernekraften, at han har medtaget risikoen fra affald.
Rapporten sammenligner forskellige energikilder ved antallet af tabte arbejdsdage pr. MWår.
Fra Risø har man peget på, at man burde anlægge samme kriterier for alle energiformer, så atomkraften kunne blive sammenlignet på lige fod med andre energikilder.
Inhaber rapporten udpeger naturgas og atomkraft som de sikreste energikilder.
Til top



Hagerman-rapporten
.
Det er en rapport der er lavet til det svenske energi- og miljøkomite - udgivet af Statens Officiella Utredninger (SOU) i 1977.
Denne rapport svarer nogenlunde til Inhaber-rapporten, idet den analyserer på det antal arbejdsulykker og -dødsfald, der svarer til driften af 1000 MW anlæg årligt. Også Hagerman-rapporten ser på hele energi-kredsløbet.

Til top


BEIR - rapporten (Biological Effects of Ionizing Radiation)

blev udarbejdet af en komite under National Academy of Sciences og EPA (Environmental Protection Agency). Den første rapport stammer fra 1972. I 1979 fastslog man, at der ikke var grund til at ændre på de bestående grænseværdier for stråling.
Rapporten konstaterer at der ikke har kunnet konstateres sikre tegn på genetiske virkninger ved de meget omfattende undersøgelser over ofre fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
Rapporten har ikke kunnet afgøre, om de meget lave doser som svarer til baggrundsstrålingen giver nogen målelig skadevirkning.
BEIR-rapporten afkræfter teorien om at meget lave strålingsdoser har langt større skadelige effekter end hidtil antaget.

Til top


Sundhedsundersøgelser

Der har altid været stor interesse at undersøge, om der var risici forbundet ved at arbejde med radioaktive materialer enten det drejede sig om militære anlæg, nukleare forsøgsanlæg, arbejde på atomkraftværker, industriel arbejde med radionukleider etc.
Nogle få resultater skal nævnes kort.
Statistikker over arbejdsuheld i amerikanske atomkraftværker er en sjettedel af, hvad den er på kulfyrede kraftværker.
Pittsburgh universitet foretog en undersøgelse over ca. 55.000 medarbejdere ved nukleare forskningsinstitutioner i Hanford og Oak Ridge. En del af de ansatte havde fået en dosis, der var 2 - 3 gange højere end den naturlige baggrundsstråling.
Undersøgelsen viste, at levealderen var højere end den øvrige befolkning, hvilket ikke kan tages som bevis for, at arbejde med radionukleider er sundere.

I Storbritannien viste en tilsvarende undersøgelse over den statslige nukleare industri. Den forløb i perioden 1962-74, hvor sikkerhedsniveauet ikke kan betegnes som værende højere end i dag.
En sammenligning med en tilsvarende befolkningsgruppe viste en lavere dødshyppighed blandt arbejderne i atomindustrien. Det var speciel leukæmi og luftvejssygdomme, der var markant lavere blandt personale, der arbejdede med radioaktivt materiale.

Dødsstatistik for mandlige ansatte i UKEA og BNFL 1962- I 1974 (United Kingdom Atomic Energy Autbrity)

Årsag Faktisk
antal
Forventet
antal
Forhold
Faktisk/forventet
Alle årsager 2730 3652 0.75
Alle kræfttilfælde 730 858 0.85
Kredsløbssystemet 1497 1651 0.91
Fordøjelsessystemet 65 90 0.72
Åndedrætssystemet 173 437 0.40
Ulykker, vold 153 197 0.78
Kulminearbejdere *1) 420 112 35.0
Havnearbejdere *1) 525 243 2.16
Dæksarbejdere *2) 344 162 2.12

1) Åndedrætssygdomme 2) Kræftsygdomme
En mulig forklaring kan være den, at arbejderne i nukleare anlæg er omfattet af en meget omfattende lægekontrol. Arbejdet foregår endvidere i røg- og støvfri omgivelser.

Dr. Ethel S. Gilbert fra Battelle Pacific Northwest Laboratoriet har undersøgt 21.000 arbejdere fra den nukleare industri. Deres helbredstilstand viste, at dødsraten lå på 75% af, hvad man kunne forvente. Den var altså markant lavere end det statistisk forventede.

Kræftdødsfald lå på ca. 85% af det forventelige. De meget markante lavere tilfælde mente hun kunne forklares ved bedre helbredsundersøgelser og renere arbejdsforhold.
(Atomic Industrial Forum Inc.)

Til top


Beredskabsstyrelsen - nukleart kontor

Det tidligere Tilsyn med Nukleare Anlæg og Atomberedskabet blev i 1998 omstruktureret og hedder nu Nukleart Kontor, hvor alle opgaver på det nukleare område samlet.
Af opgaver kan nævnes tilsynet med forskningscentret Risø i samarbejde med Statens Institut for Strålehygiejne
Desuden følger man nøje med i driften af de omliggende atomkraftværker.
Varsling af det danske atomberedskab i tilfælde af ulykker eller uheld på nukleare anlæg hører med til arbejdsområder.
På deres hjemmeside - se linket nedenfor - kan man få udmærkede oplysninger om sikkerhed etc. - ligesom man kan hente en beredskabspjece i pdf-format

Til top


Sikkerhed i forhold til andre teknologier

Hvor sikker er atomkraft?
Idaho Idaho National Laboratory´s hjemmeside følgende klip:
Fatality Comparison Statistics Idaho Idaho National Laboratory
Det er dog for intet at regne, når der sammenlignes med hydroelektriske anlæg.
Dæmningsbrud fører til katastrofer for de mennesker, der befinder sig nedenfor reservoiret. Listen viser nogle store ulykker med store vandkraftanlæg:

Et studie fra Paul Scherrer Institut i Schweitz fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 energirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.
Betragtes kun dødsfald pr. produceret TW-år fik man følgende resultat:
døde prår
Atomkraft leverer ca. 2500 TWh/år, herfra skal de 8 dødsfald fordeles over ca. 3.5 år.
Kilde: WNA - World Nuclear Agency. Energy Subsidies and External Costs. August 2004
Energy Subsidies and External Costs. Wikikipedia
http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/en34-energy-subsidies-1EEA, Europa. Energy Subsidies and External Costs. ipedia
USA-studie. Energy Subsidies ...

Til top

Kilder - link:
  1. BEIR-rapporten. The effekt on publikation of exposure to low-level radiation. Advisory Committe on the Biological Effects of Radiation. 1972, 1980.
  2. Inhaber-rapporten
  3. WASH-1400. Rasmussen rapporten.
  4. NEIs hjemmeside (Nuclear Energy Institute)
  5. Beredskabsstyrelsen - - Folder i pdf-format
  6. Beredskabsstyrelsen - - Folder om frivillig uddannelse i pdf-format
  7. WNA -World Nuclear Association -   Sitemap med ca. 50 emner.
  8. Kernekraft og nuklear sikkerhed 2003. Publikation fra Risø kan downloades herfra..
  9. Nuclear Terrorism - Pdf-fil fra NTI
  10. Reactor Safety: 1953-1978 - Chernobyl og Rasmussen rapporten.

© www.akraft.dk ©

Op Til top   HjemTil hovedside


Oprettet 2. 11. 2002 -  - opdateret 02.03.2012

Site Meter