(26/03/1933 – 7/12/2022)

Mindeside


akraft.dk og landbrug-ph.dk videre af familien. Støt her. Mindeside.

Emner

Baggrund

Henvendelser og forslag til sidens indhold og udseende

Dialogen med uddannelsessystemet og folkeoplysningen

Link til siden

Min baggrund for at skrive en side om atomkraft

Som agronom har jeg undervist elever på en landbrugsskole i bl.a. fysik, herunder el-fremstilling og el-distribution.
Atomkraftemner har altid interesseret mig, specielt hvorledes man kunne styre kædeprocesserne i en reaktor.
En engageret modstander af atomkraft opfordrede mig til at lede en diskussionsklub om atomkraft efter skoletid (ca. 1977). Det blev en succes, ca. 20-30 deltog en gang ugentligt.
Der blev ikke megen debat, stort set kom de fleste unge mennesker for at få informationer om atomkraften, der på den tid var et varmt emne i den offentlige debat.
Det blev indledningen til, at jeg måtte udarbejdede et kursusmateriale i faget, som lektor Uffe Korsbech og civ. ing. Fr. List, Risø var så imødekommende at læse korrektur på, rette en masse fejl – og komme med forslag.

Spidsfindige spørgsmål måtte jeg have hjælp til, her har en meget imødekommende stab af Risø-medarbejdere forsynet mig med svar, jeg kunne lade gå videre – og jeg har fået tilsendt en del rapporter, som jeg bl.a. har plukket fra i nogle af kapitlerne på denne side.
Uden denne faglige baggrund ville det ikke være muligt at give en kvalificeret undervisning.
Atomkraft og el-forsyning indgik som et obligatorisk fag en del år, indtil emnet ikke havde den store interesse i offentligheden.
En søgning på nettet i 2000-2001 viste forbavsende lidt neutralt, oplysende stof om atomkraften, selv om dens betydning dengang var ca. 20% af det totale globale forbrug – derfor blev denne side oprettet – ikke for at reklamere for atomkraft, men for at give nogle grundlæggende, neutrale oplysninger om denne teknologi.
Det kursusmateriale, jeg havde anvendt tidligere i undervisningen, indgik som grundstammen i denne hjemmeside, stoffet blev naturligvis ført á jour, nye emner blev medtaget, og kildehenvisningerne opdateret kraftigt især med link, der giver en langt lettere adgang til det faglige stof, som tidligere kun kunne indhentes via udenlandkse fagtidsskrifter og bøger.

Interessen for siden har været overvældende stor siden Google og Jubii kom forbi, det kunne registreres øjeblikkeligt – gns. ca. 100 hit dagligt udenfor skoleferierne.

Formålet med siden

For mange år siden var atomkraft et varmt emne i den offentlige debat.
Nogen egentlig debat blev det aldrig til, hvilket ikke mindst Danmarks Radio må tage hovedansvaret for, da mange medarbejdere klart og tydeligt havde taget personlig stilling – og gik i en lang bue udenom personer med indsigt i emnet.
Atomkraft og beslægtede emner har i mange år været tabu i de elektroniske medier, selv om det er den energikilde, der gennem de seneste 20 år har været i stærkest vækst, hvilket kan ses på denne hjemmeside.
En anden kilde til offentlig misinformation er vores skolevæsen, hvor der ofte anvendes materiale udgivet af personer, der åbenlyst har et holdningsmæssigt forhold til anvendelse af den fredelige udnyttelse af kerneenergi.
En privat undersøgelse der omfattede ca. 100 elever fra 3g viste, at mere end 80% havde den opfattelse, at atombomberne over Japan resulterede i mange fødsler af misdannede børn – en opfattelse de havde fået i skolen og dens lærebøger.

Da nettet ikke er egnet som egentlig lærebogsstof, er teksten meget kortfattet – for de, der ønsker mere udførlig stof er der anført en række litteraturkilder og links.

På nettet kan findes en masse materiale om atomkraft. Der er udmærkede oplysende sider, der er en række sider med misinformation. De sidste kan kendes på, at de linker til sider med samme holdninger – derimod mangler der faktuel viden.

Det er hensigten at supplere denne siden med eksempler på misinformation.
Der er dog enkelte atomkraftmodstandere som giver relevante oplysninger – et par links til disse sider er medtaget.
I dag er hoveddebatten menneskets rolle for de eventuelle klimaændringer.
Det har medført en stigende interesse i at se på atomkraften som et alternativ til anvendelse af fossile energikilder.

Hensigten med denne side er ikke at diskutere for eller imod atomkraft, men udelukkende at give en række faktuelle oplysninger som man sjældent finder på de sider, der dukker op efter en søgning på en af søgemaskinerne.
En anden grund til fremkomsten at denne hjemmeside er den, at jeg manglede et sted at kunne henvise til i diskussioner i diverse nyhedsgrupper.

Top

Henvendelser

Der er kommet en del personlige henvendelser vedrørende siden.
De er meget velkomne, specielt de, der påviser fejl i teksten og kommer med gode råd.

Nogle henvendelser fra unge under uddannelse vedrørende spørgsmål i forbindelse med projekter i skolen om emner indenfor atomkraft er besvaret. Disse henvendelse er meget velkomne, det viser der bliver arbejdet overraskende meget med emner indenfor den fredelige udnyttelse af kerneenergi.

Civ. ing. Holger Skjerning, har henvendt har været så venlig at linke til siden i REO´s hjemmeside, hvilket er med til at siden rankes bedre i Google-søgemaskinen.
På REO´s hjemmeside er der mange fortrinlige artikler, der går langt mere i dybden end denne side, så der flere steder på denne side kan henvises til disse artikler.
En del af besøgene på siden sker fra REO´s hjemmeside.
Holger Skjerning foreslog en bedre formulering af begrebet overløb som blev lidt overfladisk behandlet i starten. Afsnittet har efterfølgende fået en mere tidssvarende formulering. En tak til REO for opbakningen til siden.

Frank Højerup, reaktorfysiker fra Risø, har gjort opmærksom på et par fejl i angivelsen af reaktortyper, de er rettet.

Poul Erik Nystrup Nukleart kontor, Beredskabsstyrelsen, har gjort opmærksom på et fejlagtigt link. Fejlen er rettet og Beredskabsstyrelsens fortrinlige hjemmeside er indsat som link.

Vagn Orla Jensen og Søren Korsholm , fusionsforskningsgruppen på Risø, har ved nærlæsning af fusionsafsnittet påpeget en del fejl i afsnittet og givet forslag til en bedre formulering i nogle afsnit.
Alle forslagene er gennemført og i afsnittet er tilføjet et par ekstra link til en mere grundig beskrivelse af fusionsforskningen fremtid af Vagn O. Jensen, hvis bog kan downloades fra et link for de, der vil studere fusion nærmere.
En tak til Vagn O. Jensen/Søren Korsholm for deres gennemlæsning af fusionssiden og efterfølgende forslag til forbedringer. Den har været meget velkommen, da der er mange, der er interesseret i fusionsforskningen.

Seniorforsker Erik Nonboel , Ph.D. (nuclear engineering), Risø, har velvilligt tilladt at Risø-rapporten: “International kernekraftstatus 2002” kan hentes direkte fra denne side, ligesom prof. P. L. Ølgaards forelæsningsnoter: “Reaktorers princip og opbygning”. Det kan anbefales for de mere interesserede at downloade dette materiale.

Civ. ing. Holger Duus har fra Vilnius i Litauen gjort opmærksom på en fejl på en af siderne, hvor Letland blev opgivet som hjemsted for Ignalina værket. Det er rettet til Litauen.

Seniorforsker, civ. ing., PhD, Søren Bang Korsholm, Risø National Laboratory, har velvilligt stillet en del oplysninger til rådighed vedrørende fusionsenergien.

Civ.ing. Tyge Vind har gjort opmærksom på en fejl i angivelsen af termiske effekt for Finlands nye reaktor på 1600 MWe.

Lars Jødal har gjort opmærksom på fejl vedrørende omregningsfaktorer for stråledoser.

Civ. ing.,hospitalsfysiker, Theis Bacher, har gjort opmærksom på fejl i afsnittet om radioaktivitet.

Civ. ing. Erik Both har feb. 2012 bidraget med en omfattende korrekturlæsning af flere afsnit – bl. a. afsnittet om radioaktivitet.
Herved er en række fejl blevet rettet og bragt i overensstemmelse med SI-systemet. En stor tak for bidraget.

En tak for disse bidrag til hjemmesiden.

Reaktioner fra skoler og folkeoplysningen

Da siden får mange besøgende af elever i undervisningssektoren har jeg foreslået den til Ungdomsuddannelsernes Infoguide. Her er et udpluk af responsen.

• Efter en grundig gennemsyn af adskillige sider meddelte fagredaktør i “Natur/teknik” Hans Jørn Schmidt, at et link blev placeret under “Fysik/Kemi” for grundskolen.
• Efter et kort besøg på nogle få sider, meddelte fagredaktøren for biologi, Troels Wolf, at siden ikke var relevant.
  Således heller ikke siden med radioaktivitet med den korrekte fremstilling af atombombernes genetiske skader på børn født af bestrålede forældre – der ofte fremstilles direkte fejlagtig i skolernes biologimateriale, havde interesse. Siden er en af de mest besøgte – også af skoler.
• Fagredaktør for historie Torben Jakobsen fandt ikke siden relevant for faget historie.
  Det historiske islæt på siden er af naturlige sider af kort varighed – atomkraftens udvikling, debatten mellem atomkrafttilhængere og -modstandere samt mediernes behandling ligger indenfor en tidsramme på 30-40 år.
• Fagredaktør for Grundskole – Historie, Jesper Voss Jacobsen fandt ikke siden relevant.

En tak til alle, der har brugt mere eller mindre tid på at validere teksten på siden.

Top

Hvem bruger / linker til siden?

Reel Energi Oplysning, ved civ.ing. Holger Skjerning har sat et par link til siden. Disse link har resulteret i mange besøgende.

Folkebibliotekernes Netguide formidlede siden til vurdering hos den ansvarshavende bibliotekar, som efterfølgende optog siden i deres oversigt.
Nakskov, Rungsted, Kalundborg, Varde og Langkærs gymnasium, Vester-Vamdrup skole, Randers statsskole har medtaget sider i deres linksamlinger.
start.no – en norsk portal med mange link til emner indenfor atomkraft, har et link til denne side. Linksamlingen er overvejende direkte negative overfor atomkraftens anvendelse, hvilket sikkert skyldes, at de er i overtal, der er ikke mange neutrale sider om atomenergi-emnet.
vvs-dialogi.dk har medtaget siden i deres omfattende linksamling, der er et fortrinligt hjælpemiddel til specifikke søgninger efter emne.
ilectric.com har linket til siden under emnerne i : Videnskab/Teknologi/Energi
Syddansk Universitet
Nordjysk Landsbibliotek
Viden og undervisningsportalen Det Unge Danmark udvikles og vedligeholdes af familien Jensen fra Kokkedal. Portalen har blevet meget populær.
Odense Universitetshospital – radioaktivitet.
Kalundborg Gymnasium
Mikkel fra Rønbæk skole har arbejdet med et projekt om atomkraft.
Søren Bækhøj Kjær, M.Sc.E.E. fra Ålborg Universitet.
Portalen Verdens navle
Skovvangsskolen, Århus
Kim Bojes flotte Science site
Debatforaet hos Overclocking.dk
Konservativ ungdom har link til siten i medlemmernes diskussionsforum.
Wikipedia 

Oprettet 2002 – Opdateret 2023

Prolog

Med SAS til Shanghai d. 11.7.2005

Metropolen Shanghai – en by med 17 mio. mennesker

Wuhan – Yichang – Victoria Katarina

Lidt historiske facts om Yangtze og 3-Gorge-projektet

Fra Yichang til Gezhouba og Three Gorge Projektet (TGP)

Shennongfloden med Mini Three Gorge

Wu-gorge og Qutang-Gorge – Den store blæsebælg

Pagoden ved Zubizidao – Chongqing

Chongqing-Shanghai – Transrapid train – 431 km/h

Tur til Suzhou. Silkespinderi, byport, havekunst, gondolfærd – Nanjing Road

Oriental Pearl og Jinmao – Pudong Airport

Hjemrejse – 19.8.2005

Links

Prolog

Juni 2005 bestilte vi et Yangtze-krydstogt hos Albatros Travel.
Forud var gået en lang række overvejelser, og vi kunne hente nogle erfaringer fra nettet, hvor der viste sig at være nogle, der havde været på samme tur.
Vi havde ca. 4 uger til at blive mentalt klar til rejsen, vaccinationer, indkøb, øvelse i at spise med pinde etc. etc.
Efter gode råd fra nettet, havde vi taget salt og Nescafé med – det viste sig senere at være overflødigt – Kina leverede det hele.
Vi tog til Århus en dag, hvor Albatros introducerede deres Kina-arrangementer i Jyllands-Posten kantine.
Det resulterede i en ny tur til Århus for at skaffe den lokale valuta Yuan, der ikke kunne veksles i vore lokale pengeinstitutter.
I konceptet indgik, at man uden ekstra betaling kunne flyve indenrigs til Kastrup, blot det var med SAS, der stod for non-stop flyvningen Kastrup-Shanghai.
Til top

Med SAS til Shanghai d. 11.7.2005

Mandag d. 11. kl. 13.00 rullede vi i ro og mag til Billund, hvor vi kunne langtidsparkere bilen.
Det skulle senere vise sig at blive turens mest strabadserende dag. Parkeringspladsen var overfyldt, det kostede 2-3 km spadseretur for den ene af os.
I Billund blev vi hilst god rejse af et familiemedlem -Mads 5 år og 2 mdr., der var mødt op sammen med sin far Bent – på vej til Legoland med et brændende spørgsmål – kom vi på flyveturen til Kina i nærheden af planeten Pluto, som Mads er meget optaget af. Han var da også tilfreds med, at vi kom ret tæt på Månen.
Kl. 15 bordede vi en propelmaskine, der bragte os til Kastrup, hvor der var ca. 3 km spadseretur til den rette terminal, hvor SAS-airbussen var parkeret. Heldigvis ville SAS sørge for, at vore kufferter blev omdirigeret til flyet.
Med nogen hjælp blev den rette gate fundet – og planmæssig afgang kl. 18.30 SAS Airbus, hvor vi kunne hvile ud sammen med de øvrige 32, der skulle med på samme tur – det viste sig snart, at vore rejsefæller var yderst berejste personer med stor viden og interesse for Kina, som de gerne ville dele med os newbies.
Flyveturen tager ca. 11 timer. Da vi rejser mod Solen og passerer ca. 7 tidszoner, ville vi lande i Shanghai ca. 5.30 dansk sommertid, hvilket svarer til kl. 11.30 kinesisk tid. Kina benytter overalt samme tid – Beijing-tid. (Peking)
Inden vi passerede forbi Bornholm, der så meget lille ud i 8-10 km højde, kunne man tydeligt se en voldsom udvikling af blågrønalger i det marine miljø – et tegn på varm og roligt vejr med lavt kvælstofindhold.
Efter passage af Letland/Litauen mørknedes det hurtigt. Det var dog ingen problem i at kunne se det vældige Kaspiske hav.
SAS skal roses for en fin service, de serverede mad, drikkevarer ad libitum etc.
Efter en meget kort nat vågnede jeg op til strålende sol over det sydlige Kina, hvor jeg fik et kort blik på Yangtzefloden, hvor den ca. 2.5 m lange dæmning ved Gezhuoba-dæmningen klart kunne ses fra 10 km. højde. Kort tid efter blev der totalt overskyet – da vi landede i Pudong Airport var det tåge og regnvejr.
Pudong betyder “øst for Huangpu”. Indtil 1990 var det ca. 500 kvadratkilometer område sump, rismarker og eng. Efter at myndighederne gjorde området til en “favoriseret økonomisk zone” er der sket en eksplosiv udvikling med bl.a. bygning af mere end 150 skyskrabere på stedet.

Det første indtryk i den kæmpemæssige Pudang Airport var da også en skov af kraner. Man var ved at bygge en kopi af lufthavnen, der var ved at være for lille til den nu 17 mio. store by. Vi fik senere at vide, at Kina har 60% af Verdens kraner i drift.
Pudong er et område i det sydlige Shanghai, adskilt af Huangpo-floden. Pudong har et vist grad af selvstyre med egen økonomi – et system som det nuværende kinesiske styre bruger med stor succes – for at udvikle visse udvalgte områder i Kina efter tur. Dette system har vestlige nationaløkonomer haft svært ved at kunne gennemskue, men det virker.
I Pudong Airport blev vi modtaget af vor danske guide Kasper, samt en af de mange engelsktalende kinesiske lokalguider, der altid fulgte os på diverse ture. Lokalguiderne blev honoreret af turisterne efter drikkepengesystemet – som vi efter aftale overlod til Kasper efter et aftalt samlet beløb. En fin ordning.
Til top

Metropolen Shanghai – – en by med 17 mio. mennesker

Efter planen skulle vi køre til Shanghais vartegn – Oriental Pearl TV-tower – men p.g.a. dårlig udsigtsforhold i 250 m højde blev dette besøg udsat til sidste dag. I stedet kørte vi direkte til den gamle kinesiske bydel i Shanghai med basaren Yuyan, hvor vi fik en sen frokost i restauranten i et farverigt varehus. Overalt hvor vi kom, blev vi mødt af utallige fremrakte hænder med dagens tilbud i regnen – “umbrella – one dollar”. Vor lokale guide forærede os senere hver en paraply, som vi havde stor nytte af ved vandreturen gennem de små gader. Selv med en paraply opslået forsøgte de kinesiske gadesælgere at afsætte paraplyer!

Overalt stod sælgere parat med Rolex-kataloger, Rado- og Omegaure m.v. kunne købes for en slik – dagens tilbud var 2-300 yuan (á 75 øre). Efter Kaspers prisforslag bød jeg 30 Yuan (ca. 25 kr./stk) og erhvervede et par schweitsisk importerede ure med 5 års garanti for at have et ur, der viste lokaltid.
I den gamle bydel var især Huxingting tehus, der imponerede. Den ligger midt i en sø, og man skal passere De 9 Svings Bro for at komme derover. De ni vinkelrette sving skulle sikre, man lader alle onde ånder bag sig.

Fra Jade Buddha-templet. Jiu Long Hotel

Dagen afsluttede med et besøg på det smukke Jade Buddha-tempel – Yufo Si. Templet er opført i 1911-1918, og dets stolthed er to buddha-statuer af hvid jade, der blev bragt fra Burma. Den mindste på ca. 90 cm viser en sovende Budda på ved til Nirvana – se billedet.
Efter dette besøg kørte vi til hotellet via den berømte gade The Bund, der ligger langs Huangpu-floden, og som har historisk interesse for europæere.
Vi tjekkede ind på JiuLong Hotel – et trestjernet hotel nær centrum midt i et slumkvarter.
Vi fik en suite på 20. etage med utrolig flot udsigt til Oriental Pearl-Tower – Orientens Perle – og det noget højere tårn – Jinmao, som tidligere var Verdens højeste, men er nu på en 3-4. plads med sine 441 m højde.
Efter en fin middag var der tid til at kigge på byen fra 20 etage. Nedenfor hotellet kunne man se direkte ned på et slumkvarter, hvor der om få år sikkert ligger en skyskraber.
TV-tårnet med sine karakteristiske kugler ragede godt over nabohøjhusene, lyskastere fra den nærliggende Jin Mao– bygning illuminerede TV-tårnet – et imponerende syn. Ærgerligt med den regntåge over byen. Jin Mao-tårnet er en pagodelignenede skyskraber, der lokalt bekaldes VIP – Very Important Pagoda. Den besøgt vi senere.

Et medbragt universalstik til 220 V viste sig at være overflødigt, der var et stik med europæisk standard.
En megen lang dag var til ende – efter en solid aftensmad kunne vi gå til køjs med en nødtørftig anvendelse af vore kufferter, vi skulle jo af sted igen til Pudang Airport med bus kort tid efter morgenmaden næste dag.
Sært nok havde vi ingen problemer med jetlag – men faldt hurtigt i søvn.

Til top

Wuhan – Yichang – Victoria Katarina

Efter en solid morgenmad på hotellet entrede vi vor bus, som leverede os i Pudang Airport til tiden efter en halsbrækkende køretur, hvor der blev overhalet i alle retninger.
Som sædvanlig var der lidt problemer ved skranken, af en eller anden grund kunne kineserne ikke rigtig finde ud af fornavne, vi havde to i selskabet, der hed Kjeld!
Af en eller anden grund kunne vi ikke bruge Yichang Airport, hvor vort Cruiser var dokket til, men skulle tage turen over Wuhan.
Kl. ca. 11.30 fløj vi med et indenrigsfly til Wuhan – en by på 6-7 mio. mennesker ca. 2000 km fra Shanghai.
Vi landende i Wuhan i smeltende solskinsvejr – Wuhan er et af de mere tørre områder i Kina.
En ny guide var klar – en ældre og meget snakkesalig mand, der havde et og andet at fortælle fra kulturrevolutionens tid – en periode hvor det næsten lykkedes for Mao Zedong af bombe Kina tilbage til Stenalderen i løbet af ganske få år. Et af elementerne i denne kulturrevolution var at sende akademikere ud at arbejde i markerne, hvilket skete med de studerendes hjælp. Kulturrevolutionen bredte sig som bekendt til Vesten, hvor det blev kendt som 68-generationen, hvor de studerende krævede medindflydelse på undervisning, fag og karaktergivning.
Efter Maos død kom Kina hurtigt til hægterne igen, medens man i den vestlige verden endnu ikke helt har sluppet af med 68-generationen, der sidder på mange af de ledende poster indenfor medieverdenen og politik.

Typisk kinesisk ledningsføring i Wuhan

Vor ældre guides interessante analyse ville sikkert ikke blive bifaldt af af det nuværende kinesiske system, der bedst kan betegnes som et specielt kinesisk, kommunistisk system med stærk central styring hvor censur af den offentlige mening indgår som et led. Det sidste ses bl.a. i Kinas brug af internettet, hvor Microsoft udvikler filtre i samarbejder med systemet, så visse sider og ord ikke må forekomme, vedkommede side fryser ganske simpelt fadt ved det famøse ord, som filtret har fundet – jeg erfarede det på togtet!
I sammenligning med tidligere er der sket en meget stor liberalisering af landet. Det ses bl.a. i Hongkong, som stort set fortsætter som tidligere.
Om nogle få år vil Taiwan uden tvivl lige så stille blive indlemmet i Kina uden der sker nogen nævneværdige ændringer i dagligdagen for den menige Taiwaneser.

Et kort ophold i den glohede Wuhan, hvor vi kunne forsyne os med lidt drikkevarer og slik fra en lille forretning. Jeg købte et par dåser Budweiser-øl og en lille flaske risbrændevin – vi havde 6 timers bustur foran os i tropevarme. Dette indkøb viste sig at være en fejlinvestering, der var på turen ingen lejlighed til at konsumere drikkevarerne, da vi blev beværtet i alle ender og kanter. Varerne blev senere konfiskeret i Pudang Airport lige inden hjemrejsen, men nogle tilsvarende kunne købes i lufthavnens butikker. Havde varerne været i kufferten, var der ingen problem.

Landbruget omkring Wuhan.

Vi kørte vestpå gennem et lavtliggende område med store oversvømmede arealer, hvor man dyrkede bønner, ris, lotusplanter m.v. Syltede lotusblomster og stængler viste sig at være meget lækre.
En medrejsende mente ikke det var Lotusblomster, da blomsterne var røde – hun havde set lotusplanter andet sted, hvor de var hvide. Senere fandt jeg ud af, der var noget om snakken, lotusblomsten skifter nemlig kulør fra hvid til rød efter befrugtning!
Vi så en del vandbøfler i arbejde i rismarkerne – ofte så man en gammel mand, der gik rundt med en enkelt bøffel sørgede for den kun græssede i de smalle striber i græsrabatterne langs veje og mellem afgrøderne.
Et sted trak en vandbøffel en stort timeglasformet træhjul rundt i noget nyhøstet ris for at skille kernene fra strået. En ældgammel kinesisk teknik.
Lige ved siden af var en stor parabol opstillet – var der sattelit-tv i hytten? Nej – en rejsedeltager fortalte, at parabolen var et led i Statens program for undervisning af befolkningen, der boede afsides, langt fra nærmeste skole.
Vi holdt en enkelt rast på en servicestation, hvor vi kunne frekventere et kinesisk WC. I al sin enkelthed var det et hul i jorden, hvor en lille keramiktingest gjorde det ud for et closet. Det blev et meget kort besøg. En ældgammel morlille på ca. 1.40 m høj gik rundt og samlede dåser op af affaldsspande. Hun var allergisk overfor fotografiapparater.
Omkring 20-tiden kørte vi ind i byen Yichang, en hastigt voksende by ved Yangtze-floden, hvor vort skib var ankret op. En mindre by på størrelse med København, men i hastig vækst.
Vi fik en sen aftensmad i en farverig restaurant med en meget fin betjening.
Kl. 21 gik vi ind i bussen for at blive transporteret det sidste stykke meter hen til Katarina, Victoria-Cruises nyeste 5-stjernede amerikansk byggede krydstogtsskib fra 2004, der regnes for være det mest luksuøse krydstogtsskib på Yangtze.

Skibets besætning var på 268 personer. Dets 4 dæk indeholdt 168 kahytter med udvendig balkon. Skibet var tæt på 100 m langt og 33-34 m bred, den kunne lige netop passere gennem slusen i Gizhouba.
Vi blev møde med et farvestrålende og larmende orkester – en stor del af besætningen danne espalier og ønskede os velkommen – en festlig velkomst.
Det danske selskab blev indlogeret på 3. dæk. Efter en velkomstdrink og indskrivning blev vi indlogeret i vore kahytter, hvor vor bagage som vanligt blev bragt lige til døren. Skibet begyndte sit togt den næste dag kl. 5.30, så det var på tide at gå til ro efter en meget lang dag

Til top

Lidt historiske facts om Yangtze og TGP

Chang Jiang eller Yangzi er Kinas største flod og er med sine 6380 km den 3. længste i verden efter Nilen og Amazonfloden. Oprindelig var navnet Yangtzi en betegnelse om flodens nedre løb.
Floden spiller en uhyre stor rolle for Kina, ca. 8% af Jordens befolkning er direkte afhængig af denne flod.
Ved tøbrud og under monsunen tilføres der så store vandmængder til floden, at der ca. hvert 4. år sker store oversvømmelser – ofte med tab af menneskeliv.
I 1919 blev den første omtale af et muligt Three Gorge-dæmningsprojekt omtalt af en kinesisk revolutionist Sun Yatsen.
Både Mao Zedong og Zhou Enlai viste interesse for projektet. I 1953 foreslog Mao Zedong (tidligere Mao Tse Tung) at bygge en dæmning ved Sandouping, som man havde fundet var en ideel placering for en dæmning. Her var en ø hvor man kunne lede vandmasserne ad den ene side, medens man byggede løs på den første etape. For at bevise at det var menneskeligt muligt at tæmme Yangtze svømmede Mao over floden og skrev et digt om turen. Dette stunt har uden tvivl har spillet en stor rolle for de senere politiske beslutninger. En anden afgørende hændelse for en bred politisk tilslutning fik man året efter, hvor en af de største oversvømmelseskatastrofer i dette århundrede forårsagede 30.000 dødsfald i Wuhan og Nanjing-provinserne.

Gezhouba set fra luften – Passagen gennem slusen

Central Committen besluttede i 1970 at bygge en dæmning ved Gezhouba som forberedelse til en større dæmning ved Three Gorge. Byggeriet ved Gezhouba startede i 1972 og blev færdig i 1989.

Læs mere her

Gezhouba-dæmningen er 2600 m bred (lang) og ca. 50 m høj. 21 turbiner med en kapacitet på 2.7 GW (gigawatt = 1 mio kW) leverer ca. 15.7 GWh (gigawattimer) elenergi til bl.a. Shanghai og Wuhan området.
Gezhouba projekter skal regulere den hale af vand, der kommer fra Three Gorge projektet (TGP) og forbedre forholdene for sejladsen mellem de 2 dæmninger. Når TGP er på fuld kapacitet regnes med en forøgelse af effekten med ca. 430 MW i Gezhouba Hydro Power Plant.
Billederne viser et satellitoptagelse af dæmningen og passagen gennem slusen ved Gezhouba.
I 80érne gik den kinesiske leder Deng Xiaoping og senere Jiang Zeming ind for at fortsætte med planerne, der blev vedtaget i 1991/92 af den kinesiske nationale folkekongres.
Ca. 80% af Kinas elproduktion er kulbaseret, ønsker regeringen at sprede deres voksende energibehov på alternativer til kul – herunder atomkraft, hydroelektrisk energi og andre alternative energiformer.
P.g.a. den store efterspørgsel efter energi foregår der en stor illegal produktion fra usikre private kulminer, som myndighederne har lukket. Den illegale produktion har medført tusindvis af dødsulykker gennem de senere år.
Den store dæmning ved Sandouping er en såkaldt gravitationsdæmning, der skal kunne holde til bomber, jordskælv og vandtryk alene ved sin tyngde. Derfor bygges den utrolig massiv. Den 2300 m lange og ca. 160 m høje dæmning indeholder enorme mængder materiale. Tænkes Himmelbjerget eller den store Cheopspyramide placeret foran dæmningen, vil de blive dækket ved fuld vandstand.
Omfattende forundersøgelser har vist, at den seismiske aktivitet er lille i området. De enorme mængder slam, der bundfældes i bunden af floden, har man en plan for at bortskaffe ved udskylning, men det er endnu ikke afprøvet.
TGP er kun et af mange kinesiske projekter med hydroelektricitet. Et endnu større projekt er under planlægning, men forsinkes p.g.a. af stor folkelig modstand, hvor der rapporteres om op til 40.000 lokale demonstranter mod udbygningen.
I mellemtiden fortsætter Kina med deres planer om udbygning af atomkraft, som omfatter ca. 100 stk. i år 2050 – samme antal som i USA. I 2025 regnes med at 25% af elenergien kommer fra atomkraft.
Kina udbygger også deres kulkraftværker i stor stil, der nyopføres ca. 40-50.000 MW årligt – eller et stort kulfyret anlæg ugentligt på ca. 1000 MW. Et forhold, der vækker stor bekymring kloden over. Danmark har gode muligheder for at bidrage med teknik til miljøforbering ved kulanvendelsen.

Three Gorge-projektet er meget omstridt i Kina. Projektet medfører et af historiens største tvangsforflytninger af mennesker i området p.g.a. store arealer sættes under vand. 1-2 mio mennesker flyttes til andre områder.
Fordelene ved projektet:

• Regulering af Yangtse eliminerer store oversvømmelseskatastrofer og sparer menneskeliv
• Projektet forventes at ville producere ca. 85 TWh/år – en produktion svarende til 20-30 gange det danske forbrug af el. Det svarer noget mindre end 10% af behovet – og er et miljøvenligt alternativ til kul.7
• Projektet styrker udviklingen i det østlige Kina, da sejladsen fra Chongqing til Shanghai forbedres væsentligt da vandhastigheden på visse steder nedsættes fra 12-20 m/s til 0.5-1 m/s. 10.000 t containerskibe kan passere uhindret fra Shanghai til Chongqing.
• Projektet følges op af en stærkt forbedret infrastruktur og området får en speciel økonomisk status af regeringen for at styrke udviklingen.
• En stor del af de tvangsforflyttede mennesker får mulighed for at søge ind til byerne, hvor der er muligheder for af få arbejde. Tidligere var man stavnsbundne til området som i det tidligere Østtyskland.

Kritikpunkter af projektet.

• Mange er utilfredse med tvangsforflytningerne – og får ikke de erstatninger, som lovet. Korrupte embedsmænd får skyld for at tage en alt for stor andel af erstatningerne.
• Mange peger på de økologiske katastrofer, dæmningen vil forårsage. Ikke bare for faunaen, men risikoen for jordskælv p.g.a. det enorme vandtryk på undergrunden.
• Mange historisk interessante områder bliver oversvømmet.

Til top

Fra Yichang til Gezhouba og TGP (Three Gorge Project)

kl. 5.30 næste dag gik jeg op på soldækket for at se starten på sejladsen, jeg ville ikke risikere at vi skulle sejle forbi den gigantiske dæmning, som jeg henregnede til turens højdepunkt. Der var ret tæt tåge, men varmt.
Det første indtryk af Yangtze-floden var den brune farve. Vandet var brunfarvet af jord, med en ringe sigtdybde.
Yangtze-floden blev på begge sider omkranset af høje bjergtinder – denne del kaldes for Xiling-Gorge (slugt), der strækker sig ca. 43 km op ad floden.
Inden længe sejlede vi ind i slusen ved den 2.5 km brede dæmning ved Gezhouba, som man byggede for at bevise, at Yangtze kunne tæmmes. Der produceres nogen elenergi i denne dæmning, som forsyner området med elektrisk strøm.
Vort fartøj kunne lige netop være i slusen – ca. 20 cm friplads i begge sider. Det tog kun få øjeblikke at blive løftet de ca. 30-40 m. i vejret – og vi kunne fortsætte sejladsen upstreams gennem Xiling-kløften.

Der var tid til det første måltid på Katharina, det foregik på 2. dæk, hvor en hærskare af uhyre venligt personale der bød os velkommen til lokalerne og betjente os i alle ender og kanter.
Herefter gik turen op til promenadedækket for at se på landskabet og på trafikken på floden på turen til Sandouping, hvor cruiseren dokkede ind. Herfra gik turen med bus over en bro til den gigantiske dæmning – Three Gorge Projektet (TGP) ligger.
På turen blev vi ledsaget af en lokalguide, der var født i området. Turen gik over en bro og langs dæmningen med udsigt til det gigantiske slusesystem, left bank, den nordlige sektion, med 14 stk. 700 MW Francisturbiner. Nr 13. var sat i gang og nr. 14 fulgte efter måned efter vort besøg.

Den over 500 m lange overløbssektion regulerer vandstanden, og en krafig tågedis fra den voldsomme vandstrøm gav et noget dårligt udsyn til denne del af byggeriet.
Byggeriet på den ufærdige right bank (sydlige side) med plads til 12 turbiner kunne anes i baggrunden gennem disen fra de 26 spildevandsrør, der var i fuld funktion.

Vi kørte op til et højt udkigspunkt kaldet Henkogningsglas-bjerget. Herfra kunne man se hele dæmningsprojektet, men det var ikke let at forholde sig til byggeriets dimensioner på de store afstande. Fra den midterste sektion på godt 500 m væltede vandet ned via nogle enorme rør, hvor en tågedis slørede en del for udsynet til den sydlige sektion, der er under bygning. Når de sidste 12-14 turbiner kommer i drift er behovet for afledning af overløb tilsvarende mindre.
Det hjalp lidt at forestille sig man dæmningen placeret ved Juulsø og forestille sig den ca. 50 m bred dæmning rejse sig over tårnet på Himmelbjerget
. På afstand var det svært at skelne de enkelte arbejdere på toppen, hvor der var et utal af kraner placeret. Danmark har leveret en enkelt af kranerne.
Siden Nordkaperen passerede ved den sydlige sektion er der sat en prop i og vandstanden er steget til kote 150 m – en stigning på tæt ved 100 m. I 2008 kommer vandstanden op på mellem 175 og 180 m mærkerne.

Dæmningsprojekter ligger et sted på Yangtze, hvor der findes en større ø. Medens man byggede på den nordlige sektion strømmede Yangtze langs den sydlige side af øen. Det var her at Troels Kløvedal i Nordkaperen fik lov at passere gennem inden hullet blev lukket permanent. I TV-programmet med denne sejltur fik vi desværre ikke at vide, hvor langt de sejlede op af Yangtze, iden de skulle vende om – jeg gætter på, de ikke fik lov til at sejle gennem alle 3 kløfter, men måtte blive i den 43 km lange Xiling-slugt.
Den 1. juni 2003 blev hullet lukket og vandet foran dæmningen begyndte at stige. Allerede i august 2003 var de to første turbiner i drift.
Der var 28.000 arbejdere beskæftiget på projektet, da byggeriet var på sit højeste.
Det er verdens største dæmning, men ikke den højeste. Det bliver verdens største hydroelektriske kraftværk, når alle de planlagte 26 turbiner á 700 MW er i drift, med en forventet årlig produktion på ca. 85.000.000.000 kWh. svarende til 20-30 gange det danske elforbrug – det svarer p.t. til mindre end 10% af Kinas e-produktion. Den forventede produktion svarer til at turbinerne udnyttes med 54% af det maksimale – måske fordi vandets faldhøjde ikke er den optimale.
(I øjeblikket er det brazilianske/Paraguanske Itaipu-værk verdens største hydroelektriske kraftværk.)
Der er seriøse planer om at installere yderligere 6 underjordiske turbiner, man har fundet at Yangtze leverer vand nok til formålet. Pladsen hertil er forlængst afsat. Alternativet er, at de 26 kæmpestore spildevandsrør lader godt turbinevand fosse ud i floden nedenfor dæmningen.
Da ca. 80% af Kinas elproduktion er kulbaseret, ønsker regeringen at sprede deres voksende energibehov på alternativer til kul – herunder atomkraft og hydroelektrisk energi.

Der skal vand til sluseanlæggene, der er gratis at benytte. Men man skal booke sig ind i køreplanen for sluseanlægget.

Efter et par timers ophold ved projektet kørte vi tilbage, hvor er hær af bogsælgere forsøgte at afsætte deres varer. En stor del af Cruiserens besætning dannede spalier og ledte os ind i skibet, hvor vi blev modtaget med afkølende servietter og en kop te.
Kort tid efter sejlede vi mod nederste sluse, hvor en række større og mindre fartøjer blev surret fast til nogle glidere i slusevæggen. Derefter blev de 2 bageste sluseporte lukkede og der kunne åbnes for vandet til slusen. Selve stigningen tog ikke lang tid, men tilsammen tog det omkring 3 timer at passere gennem hele anlægget med en samlet løftehøjde på ca. 100 m.
Hver af de 5 sluser er på størrelse med en fodboldbane – ca. 1 ha hver. Længden er 180 m og bredden ca. 55 m.
Efter passagen gennem sluserne fortsatte sejladsen op gennem Xiling-kløften – en utrolig smuk tur.
Der skulle ankres op i nærheden af byen Wushan, ved Shennongflodens munding.

Pejlemærkerne viste ca. 151 m – den maksimale vandstand bliver på 180 m.
Derefter fulgte en meget smuk sejltur i Xiling kløfterne og følge den livlige trafik på floden. Store og små fartøjer i begge retninger fragtede varer af alle slags, masser af kulpramme antydede, at der var mange kulminer langs ruten.
Overalt kunne man følge sporene fra de mange huse og byer, der er flyttet over 180 m vandstandsmærkerne. Alligevel kunne man se, at mange af de næsten oversvømmede huse var beboede. Overalt så man personer lede efter brugbare ting langs flodbredden.

Kl. 18.00 er der indbudt til Captains Welcome Reception ved kaptajn Li Longhai, der med sine tolke og amerikanske medarbejdere viste sig for selskabet. Tilsyneladende fungerede samarbejdet mellem parterne fortrinligt, hvor alle var klar over deres rolle. Cruise director var amerikaner, Monica Pichler.
Man forventede at passagererne stillede op i fuldt skrud. Der blev serveret champagne og snacks, Sushi o.m.a.
Klokken 19.45 var der middag i the Dynasty Dining Room, hvor retterne på kinesisk vis stod på et stor rund glasplade på en drejefod.
Om aftenen underholdt personalet med modeopvisning og forskellige shows. Meget flot og kinesisk.
Kl. ca. 20 ankrede vi op for natten i Wushan, tæt ved Shennongflodens udløb i Yangtze.
Til top

Mini Three Gorge ved Shennongfloden og Wu Gorge

5. dags oplevelse var en sejltur på Shennongfloden gennem Mini Three Gorge, der regnes for en større naturoplevelse end kløfterne langt Yangtze. Den tur skulle foregår i mindre, fladbundede skibe. Skibets passagerer blev omladede til 2 mindre fartøjer.
Efter kort sejlads i Shennongfloden skiftede vandet farve fra brunt til isblåt – et tegn på at det stammede fra smeltevand.
Floden var fyldt med store mængder affald af mange slags, en flåde af små fartøjer med påhængsmotorer sejlede rundt og samlede affald ind og sorterede det i forskellige bunker på en ø.
Snart sejlede vi ind mellem meget høje og stejle bjerge, de største var ca. 1000 m høje. Selv på de stejleste sider var der en næsten tropisk vegetation. For en amerikansk turist var turens højdepunkt et glimt af enkelte aber, der levede i disse kløfter.
Efterhånden blev floden så smal og lavvandet, at vi skulle skifte over i mindre fartøjer – sarpaner med plads til ca. 16 personer.

Langs ruten var der arrangeret en række turistmæssige forestillinger – udklædte personer, musik o.m.a.
Tiden tillod ikke at opleve den sidste seværdighed på floden, af blive trukket op gennem en meget lavvandet del af floden af en række let påklædte kinesiske dragere.

Tilbageturen var en ny oplevelse, ikke mindst p.g.a. lysets skiftende retning – en meget smuk tur.

Sejladsen fortsatte gennem Wu-Gorge, hvor vi passerede en række bjergtinder – alle med en historie.
På skråningerne kunne man se mennesker, der arbejdede på små jordlodder med majs, forskellige buske og grøntsager. Et mirakel de kunne stå fast på de ofte meget stejle skråninger – uden sikkerhedsline.
På floden var der en livlig trafik med floddamperne, der transporterede store lastbiler, affald, kul i store mængder etc. etc.
På bredden og mellem de delvist forladte bygninger ledte folk efter brugbare ting. De nye beboelser, der var opfører over 180 m mærkerne var delvis taget i brug – nye veje blev bygget – infrastrukturen skulle være i orden for at sikre området økonomisk fremgang.
Hen mod aften blæste det op til næsten stormstyrke – vi nærmede os Qutang-kløften, der ikke uden grund kaldes for den store blæsebælg. Blæsten bevirkede, at en opvisning af drager blev aflyst.
Qutang Gorge er smal og kun 8 km lang. Her har tidligere været en rivende strøm, men efter opdæmningen er vandhastigheden faldet ganske væsentligt.
Om aftenen underholdt besætningen med et show – Victoria carbaret. En flot opvisning med danse fra gamle kinesiske traditioner, dragedans. Dr. Nie, der styrede morgenens tai chi, underholdt med en vild dans i et tempo, der var speedet ca. 100 gange op i forhold til tempoet i de daglige tai chi – øvelser.
Skibet dokkende ind til bredden af Shi bao zhai ud på natten.
Til top

Den røde Pagode ved Zhi Bao Zhai -> Chongqing

Der mødte os om morgenen et særpræget syn. Inde på land havde vi udsigt til en meget smuk pagode omgivet af en lang række farvestrålende zigeunerlignende telte. Det viste sig senere at være en kilometerlang række af overdækkede boder med et bredt udvalg af souvenirs.
Dr. Nie havde annonceret undervisning i en særlig form for Tai Chi – skyggeboksning. Det ville jeg prøve så jeg stillede op på platformen. Der var mødt mange entusiastiske passagerer op, der nøje fulgte dr. Nies anvisninger, der foregik i slow motion. En meget ivrig amerikansk turist brugte en del tid på at filme seancen.
Besætningen dannede som sædvanlig et flot og farvestrålende espalier på vejen til den røde pagode. Vi kom ind under plasttaget, som vi havde set fra vor balkon på Cruiseren. Det viste sig at være en ca. 1 km. lang række forskellige boder med alle former for souvernirs.
Hvis der skulle handles, skulle det ske hurtigt, for tiden var knap. På et tidspunkt hang en gammel og stærkt rynket morlille i min arm og ville utrolig gerne sælge mig en eller anden ting. Hun gav op efter ca. 10 m og slap min arm – en ny handel skulle forberedes.
En af de populære artikler var t-shirts, hatte m.v. med påskriften Beijing 2008 (Peking). Kina er utrolig stolte af at skulle være værter ved de olympiske lege i 2008. Ingen tvivl om, at de bliver færdige i god tid – og at legene vil blive perfekt afviklede.
Vi efterlyste en t-shirts til en gut på 2 år. Den størrelse havde de ikke. Det rygtedes hurtigt overalt ned langs rækken, og overalt blev min kone eskorteret af kinesere, der på bedste tyrefægtervis stod med t-shirts i alle størrelser fra small til king size og råbte – baby – baby. Desværre ingen i den søgte størrelse. Ingen tvivl om, at den størrelse lå i boderne dagen efter.

Den 56 m høje Pagode var meget speciel. Den blev bygget som en slags trappe op til et Daoist-tempel, der lå oppe på klippen Jade Seal Hill.
Pagoden ved Shi bao Zhai

Kinesiske pagoder er bygget i etager, den 8. er kejserens niveau, 9. etage er gudernes. Ingen bygninger må være højere end gudernes niveau – hvilket kan ses i Beijing, hvor der ikke findes højhuse i den indre by.
Denne pagode er speciel, idet der er bygget 3 trin mere til øverst – lidt forskudt.
Vor guide fortalte på skoleengelsk om Pagodens historie og om det dadaistiske tempel på toppen af klippen.
For at undgå at sætte dele af pagoden under vand ville Kina bygge en mur som værn mod vandet for at beskytte dette historiske klenodie.
Fra pagoden havde vi en pragtfuld udsigt til floden og til vort skib. Både pagoden og templet var et interessant bekendtskab.
Kl. 10.15 gik turen videre mod Chongqing, en strækning på 239 km – ca. 15-16 timers sejlads.
Landskabet skiftede karakter, i stedet for klipper var der i stedet lavere højdedrag i pyramideform – man kunne se tydelige spor af århundredes arbejde med at forme terasser, hvor der kunne dyrkes afgrøder.
Der var en time i undervisning af kinesiske skrifttegn og udtale. F.eks. kunne ordet ma ma betyde mormor, med en anden betoning var det blevet til forbandet hest.

Ud på eftermiddagen var passagererne inviteret op på Cruiserens kommandobro, hvor 4 mennesker var beskæftiget med at holde kursen og holde udkik efter færdselen, flodbredden og vanddybden under skibet, der efter kinesisk skik er uden køl.
En af selskabet fik lov til at trykke på sirenen, der kunne blæse hatten af passagererne ved forstavnen.
Om aftenen var der afskedsmiddag i Dining Room, der var dækket op til fest.
Kaptajn Li holdt tale og delte en lille gave ud til passagererne – og der var lagkage til et par fødselarer.
Om eftermiddagen benyttede Else lejligheden til at sende nogle mail til børn og bekendte fra en af de 4-5 PC-erne med internetadgang, men var ikke sikker på at det var afsendt korrekt. Ifølge mappen “Sendt post” var det ekspederet, men det viste sig senere, at ingen havde modtaget hilsenen.
Jeg prøvede at hente et par sider fra en af mine sites. Det gik i Tai Chi-tempo. Downloadningen af en side om radioaktivitet gik i stå et stykke inde i processen – intet skete. Senere fandt jeg ud af årsagen – der var “forbudte ord” i teksten! I Kina bliver skal al internetadgang igennem et statsligt filter, som Microsoft fremstiller.

Om aftenen var der amatørunderholdning – sammen med en tidligere journalist fra Politiken arrangerede vor guide Kasper et dansk bidrag – nogle numre fra den danske folkedansetradition. Efter bifaldet at dømme synes vi, at var det aftenens hovednummer.
Der var en flot opvisning med dragedans.
Et par amerikanske fruer underholdt med sang til klaverledsagelse etc. etc. Derefter spilledes der op til dans.
En ældre amerikansk turistpar viste klart, at de i deres ungdom havde dyrket jitterbug på et højt plan. Efter denne præstation vaklede den mandlige part en tur hjem i kahytten til et velfortjent hvil. Jo det var en fin aften.

Imens sejlede Cruiseren støt videre. Vi satte os ud ved forstavnen på 3. dæk og nød sejlturen i den bælgmørke nat.
En fascinerende oplevelse. Ikke en lyd fra skibets motorer kunne høres – kun en svag lyd fra bølgeskvulpene fra skibet kunne høres.
3 søgelys aftastede lydløst bredderne og flodtrafikken. Små både eller fartøjer blev spiddet af lyset – alle på broen var på vagt. De mindre både kunne sejle overalt – Cruiseren skulle sikre sig en ruten med tilstrækkelig vanddybde, derfor krydsede vi på denne strækning en del på den 1-2 km brede flod.

Til top

Chongqing-Shanghai – Maglev Transrapid-banen

Vi vågnede op næste dag i Chongqing, hvor vi havde dokket til i Jialingfloden – en biflod til Yangtze.
Det var tåget og støvregn – et ganske normal klima for denne by.
Chongqing er en af Kinas største byer, der var uenighed om størrelsen. Vi havde hørt tal fra 13 – 31 mio. indbyggere. Troels Kløvedal angiver den til 31 mio. En lokalguide løste problemet. Selve bjergbyen Chongqing er på 13 mio. indbyggere, men den administrative enhed omfatter totalt ca. 31 mio. indbyggere. Det kan da kaldes for en storkommune!
Byen er bygget på stejle bjergsider og er mest kendt for de manglende cykler, detr er for stejlt.
Der er regnvejr og tågedis de fleste af årets dage, et forhold der især havde betydning under 2. verdenskrig, hvor japanske bombemaskiner ofte måtte returnere uden at anrette skader p.g.a. manglende sigtbarhed.

Afsked med Katarina. Apoteket
Pudang Airport – Maglev-toget.

Det var morsomt at se de fladbundede fartøjer, når de skulle sejle ind i Jianling. Strømmen fra Yangtze var så stærk, at skibene surfede sidelæns over en lang strækning inden farten var taget så meget af, at de kunne få styr på fartøjet.
Vi forlod skibet under festlig musik og optræden af skibets besætning, der nu kunne se frem til nogle få timers orlov i byen.
Turen fra skibet til bussen foregik i en lift, der førte os 20-30 m op af bjergskråningen til vor bus med en ny lokalguide.

I Chongqing besøgte vi et kinesisk apotek med alskens mærkværdige medikamenter, som man kunne købe til til dyre priser efter kinesisk målestok.
En turist købte en tørret søhest til dekoration derhjemme – desværre for ham pulveriserede den hjælpsomme ekspedient søhesten i en morter – det tog lidt af det dekorative.
Men ellers var der alt for sundheden. Bønnespirer, ingefær, Gensingrødder, hundepeniser, diverse urter etc. etc.
Kunderne var især ældre mennesker, der ofte var ledsaget af et enkelt barn. I Kina er det bedsteforældrene, der passer og opdrager deres barnebarn. I Kina har ægtepar kun lov til at få et enkelt barn for at kunne styre befolkningstallet, den lov håndhæves strengt.
Et dette korte ophold fortsatte turen til lufthavnen, hvor et fly skulle transportere os til Pudong Airport – en strækning på godt 2000 km.

I Pudong fik vi valget mellem at stige på bussen – eller at tage en tur med verdens hurtigste tog og verdens eneste kommercielle tog, der svæver på en luftpude. Shanghai Transrapid Train bringer passagerer fra Pudong Airport til Shanghais centrum på ca. 7 minutter – og kommer undervejs op på ca. 430 km/t. Vi valgte at tage med til en mellemstation, hvor vor bus så ville afhente os – så kunne jeg nå et påtrængende toiletbesøg.
Togets virkemåde kaldes for magnetisk levitation – Maglev. Magnetisme sørger for ca. 5 cm. afstand til den betonkonstruktion, som banen består af – skiftende magnetpoler sørger for fremdriften. Under den mindre end 5 minutter lange tur, som føltes som en lav flyvning, kom vi op på 431 km/t.
Vi mødte et tog på det andet spor – et svup – og så var det væk. På min video kunne jeg senere konstatere, at der kun var taget til 3 billeder af passagen.
Bussen kom kort tid efter og kørte os det sidste stykke til Shanghai, hvor vi passerede den imponerende Nanpu Bridge – en bro over Huangpufloden – og direkte til Xiangyang-markedet – også kaldet kopimarkedet. Det er senere lukket af myndighederne.
Her kunne man finde alt i Gucci-tasker og Ray-ban solbriller m.v. Det blev kun til et kortere besøg, idet vi skulle være ved hotellet til et præcist tidspunkt, da der var arrangeret en tur til en forestilling af Shanghais berømte akrobatikshow. Vi tog en taxa til hotellet – en tur på en lille time i myldrende trafik. Da Kasper havde fremstillet et ark papir med hotellets navn, var der ingen problemer med at gøre sig forståelig overfor taxachaufføren. Prisen var på ca. 25 Yuan – ca. 20 kr.

Ankommet til hotellet i god behold var bussen klar til transport til aftensmad og senere til teatret, hvor showet med diverse artister skulle løbe af stabelen.
Forestillingen var en stor oplevelse. I hovednummeret kørte 5 personer på motorcykel rundt i en kugleskal af trådvæv.
En festlig aften i Shanghai med topartister.

Til top

Suzhou – Silkespinderi – Nanjing Dongli Road ved nat

Efter en solid morgenmad gik turen med bus til den gamle by Sushou.

Der er mange seværdigheder i Soshou – Soshous gamle byport, der er meget speciel.
En anden seværdighed er Fiskerens have – kinesisk havekunst når den er bedst.
Efter en frokost går turen til et af Kinas bedste silkespinderier, som systemet gerne vil vise frem for turister.
Vor guide viste fremstillingsprocessen ved silkeproduktionen – fra silkeormens liv fra æg til larver på på morbærblade og fra kokon til silketråd.
Vi så, hvorledes silkespindet trækkes ud til dyner, der består af utrolig mange lag. Et silkedyne kunne købes for ca. 400 kr. – et tilbud mange benyttede sig af. Et par kokoner kan give et stykke silke som et stykke A-4 ark.
En mannequinopvisning skærpede appetitten for at supplere garderoben – for kvinder. Mændene skulle klare ekviperingen selv uden cat-walk – det gik udmærket.
I en velassorteret forretning kunne købes en mængde forskellige varer, skjorter, dragter etc. etc.

Sushou er kendt for sine mange kanaler – vi tog på en kanalrundfart igennem Østens svar på Venedigs gondoler – en meget interessant tur, hvor man kunne følge med i det liv, der udfoldes langs kanalen.
Som man kan se på billedet er der ingen problemer med kloakafløbet – et bøjet rør klarer sagen uden at stoppe til.
Om aftenen samledes vi i en restaurent til en afskedsmiddag, hvor Kasper gav en omgang af den kinesiske risvin.
På tilbageturen gjorde bussen holdt ved Shanghais hovedstrøg – Nanjing Road – der var oplyst af et strålende lyshav af neonreklamer.
Her kunne vi ikke prutte om prisen på varerne, men prisniveauet for mærkevarer o.a. var meget lave. Et slips stod i ca. 7 kr./stk.
Bedstefædre kørte barnebarnet i barnevogn med en stor plastbeholder – et mobilt WC. Kinesiske børn har ikke ble på, de har en stor revne i tøjet i bunden. Et rør i promenadevognen eller en plastbalje under klarer det fornødne

En ca. 4 år gamnmel dreng løb fortvivlet rundt og ledte efter et toilet – pludselig trak han blank og tissede i en stor flot bue midt på gaden – ingen tog særlig notits af det.
Efter et par timer på forretningsgaden fandt vi efter nogen søgning en taxi, hvor Kaspers anvisninger igen stod sin prøve.
Den måtte den unge chauffør have fat i nogle gange inden han efter 3 kvarter fandt vores hotel. Undervejs vendte han sig om og sagde noget der lød som one, two, three. Vi fandt senere ud af, at han ville brillere med sit amerikanske ordforråd. Desværre kunne vi ikke huske at tælle til 3 på kinesisk, som var en del af vor time i kinesisk.
Da vi efter en lille omvej holdt ved hotellet vist taxametret 22 Yuan – vi stak ham 25, hvilket sket under en del protester – men glad var han.
Så gik turen op til 20 etage, hvor vi gjorde klar til hurtig udrykning dagen efter.
Til top

Oriental Pearl og Jinmao

Onsdag d. 20.7.2005 – afsked med Kina.

Jinmao-tårnet – attrium fra 53 – 88 etage

Planerne var at vi skulle besøge Shanghais vartegn – Tv-tårnet Oriental Pearl. Der gik imidlertid koks i hotellets bagagehåndtering så vi blev forsinkede 2-3 kvarter. Der blev lavet en hastig ændring af planerne – i stedet skulle vi op i Shanghais største og Verdens 3. højeste bygning, det 421 m høje JinMao Tower. Årsagen var sikkert at den havde en rasende hurtig elevatoer, der kunnne fragte en snes mennesker de 340.1 m op til udsigtsplatformen med en fart på 9 m/s tager det kun 45 sekunder op til Kina højeste udsigtsplatform.
Bygningen har været Verdens højeste, men er distanceret af bl.a. Petronas Tower i Kuala Lumpur i Malaysia og senest Taipei-101 i Taiwan, der i 2004 åbnede en 507 m høj kolos.
Fra 53 etage til 87 etage findes Verdens højst beliggende 5. stjernede hotel – Grand Hyatt Hotel. Fra hotellets reception var der en cylinderformet hulrum med en diameter på 27 m strakte sig op til 88. etage – en strækning på 152 m. Diameteren svarede til Tv-tårnets kugle.
Der var fint vejr, så vi havde et fantastisk udsyn over Shanghai og omegn. Vi kunne se til vort hotel, der ikke synede af ret meget på den afstand.

Efter et kig på ca. 1/2 time var dwet tid til at rejse ned igen og gå til bussen, der ventede i nærheden.
De utrættelige gadesælgere fik gjort deres sidste handler med ure m.v. Derefter gik turen så mod Pudong Airport med bus – en tur på 3-4 kvarter.
I lufthavnen fik jeg konfiskeret de 2 dåser Budweiser-øl, jeg købte i Wuhan – og som der ikke havde været lejlighed til at nyde. Man kunne så købe dem på den anden side af skranken, men det undlod jeg – erfaringerne med SAS viste at ingen fik lov at tørste på turen hjem.

Pudang Airport

Heldigvis tastede piloterne hele vægten på både bagage og brændstof ind i computeren , så der var ingen problemer med starthastigheden.
På hjemturen gik ruten over Beijing, men der var ingen glimt af den kinesiske mur i disen.
Vi fløj fra Shanghai ved middagstid med forventet landing i Kastrup 11 timer senere – kl. 18.30 dansk sommertid – vort livs længste dag på ca. 24 timer.
Undervejs var der fin udsigt fra 10 km højde over Shanghai, Beijing, bjerglandskaber, Ulan Bator i Mongoliet. Floderne Ob, Jennisej, Lena og Den Gule Flod kunne klart ses fra luften.
Uralbjergene og Aralsøen var let at kende.
Der var mange kinesiske rejsende med i flyet, de fik ikke likør til kaffen.
Til top

Hjemrejse

Efter 11 timer i luften passerede vi Barsebäck ved indflyvningen til Kastrup, med landing kl. 18.30 i strålende sol.
Vi blev omhyggeligt undersøgt i tolden – årsagen var at vi havde fået nogle enorme, spidse blyanter med de i købet af diverse souvenirs fra JinMao-Tower. Vi blev efter nogen granskning frikendt som potentielle terrorister – og vi fik frit passage til Danmark.
Ved siden af os græd en lille pige hjerteskærende, da hun under højlydte protester fik sin vandpistol konfiskeret af en tolder.
Efter vi kom uskadte gennem tolden havde vi en 3 km lang spadseretur til indenrigslufthavnen, hvor Billundflyet gemte sig.
Ventetid i Kastrup

Efter en ventetid på 4 timer var der klar til afrejse mod Billund kl. 23.30
Ankomst i regnvejr i Billund torsdag midnat.
Døren til bagageudleveringen blokeret – de måtte to højtstående medarbejdere til for at få den åbnet igen.
En lidt prikken tolder skosede os for at tage gennem indenrigs-udgangen når vi kom fra Kina. Jeg mente nu vi kom fra Kastrup. Da vi tilbød at gå tilbage fik vi dog nådigst lov at passere.
Ca. 3 km hen til bilen på en mørklagt parkeringsplads uden særlige kendetegn – det tog sin tid.
Hjemkomst kl. 2.30 – til et ødelagt gasfyr. Et nyligt uvejr med hagl som tennisbolde havde slået huller i udestuens polykarbonatplader.
– vi var klar til at rejse tilbage til Kina igen med Albatros – der havde lagt en perfekt tur tilrette med en lang række kompetente guider til rådighed – en uforglemmelig tur.

Links

• Hans Kruses galleri

• Hans Kruses galleri – extra

• Frederiks galleri

• Lidt teknik om vandkraft

• Lidt om Three Gorge projektet

• Albatros hjemmeside

• Absorberet dosis – et mål for den mængde strålingsenergi, der afsættes pr. kg levende væv. Måles i SI-enheden gray (Gy). Tidligere anvendtes enheden Rad.
• Absorption – optagning eller opsugning af et stof i et andet stof.
• Adsorption – vedhængning af et stof til overfladen af et andet stof.
• ABWR – en 3. generations type af kogendevandsreaktoren. Typen er i drift i f.eks. Japan.
• AC – Alternating Current – vekselstrøm
• ACR-700 – Advanced CANDU Reactor. En 3. generations tungtvandsreaktor på 700 MWe – der i modsætning til CANDU-reaktoren er kølet med letvand.
• ACR-1000 – En 1000 MWe udgave af ovenstående
• AEC – Atomic Energi Commission.
• AECL – Atomic Energi og Canada Ltd. Et statsligt canadisk selskab for udvikling af kerneenergi.
• AGR – Advanced Gas-cooled Reactor. En britiske udviklet reaktortype med grafitmoderator.
• AP-600 og AP-1000 – Westinghouses avancerede 3. generations trykvandsreaktor.
• ARGOS Accident Reporting and Guiding Operationel System. Et program fra Beredskabsstyrelsen, der på grafisk form kan vise omfanget af en evt. radioaktiv forurening fra uheld.
• Akkumuleret dosis – summen af de stråledoser, en person eller et bestemt organ får i et givet tidsrum.
• Akut bestråling – bestråling i et kort tidsrum.
• Alfastråling – består af heliumkerner, udsendt af den radioaktive atomkerne ved sit henfald. Tunge atomkerner udsender ofte alfastråling. Rækkevidde i luft nogle få cm.
• ANS – American Nuclear Society. Amerikansk selskab for atomenergi.
• Atom – mindste byggesten i et grundstof.
• Atombrændsel – navn for en atomreaktors “brændstof” – en blanding af ikke spalteligt ²³⁸U med spalteligt ²³⁵U
• Atomenergi – energi, der frigøres fra atomprocesser, hvor bindingsenergi konverteres til termisk energi (varmeenergi). Udvikling af atomenergi ledsages af et massetab jfr. Einsteins berømte formelE = m*c²
  • , hvor c står for lysets hastighed i m/s.
  Energien fås i enheden Joule.
• Atomkraftværk – et kernekraftværk, der producerer el-energi på grundlag af energi fra kernespaltninger.
• Atomnummer – antallet af protoner i kernen.
• Atto – (a) – præfiks for 1 trilliontedel – 10^-18.
• AVLIS – Atomic Vapor Laser Isotope Separation. Berigning ved laserteknik.
• Baggrundsstråling – den naturligt forekommende stråling, forårsaget af radioaktive stoffer i jorden, i fødemidlerne, i bygninger og fra verdensrummets stråling.
• Baryon – elementarpartikel med baryontal 1, f.eks. neutron og proton.
• becquerel (Bq) – måleenhed i SI-systemet for radioaktivitet. 1 Bq svarer til 1 henfald pr. sekund.
• Beriget uran – uran, hvis indhold af spaltelige ²³⁵U-kerner er forøget til et større indhold, end de 0.7%, som der er i det naturligt forekommende uran. Berigningen sker i store, komplicerede berigningsanlæg.
• BE – British Energy. Et britiske el-selskab, der ejer adskillige britiske atomkraftværker.
• BEIR – komite for biologisk effekt af radioaktiv stråling (Biological Effects of lonizing Radiation), der har udarbjdet en række rapporter om radioaktivitetens virkninger.
• Berigning – beriget uran – forøgelse af et grundstofs indhold af en eller anden isotop – f.eks. af U-235.
• Betastråling – ioniserende stråling, stammende fra elektroner, udsendt af atomkerner. Rækkevidde i luft er kun nogle få cm.
• Beta-minus henfald – radiaktivt henfald med udsendelse af en elektron – f.eks.¹³⁷Cs —-> ¹³⁷Ba + e^–.
• Beta-plus henfald – radiaktivt henfald med udsendelse af en positron – f.eks. ²²Na —-> ²²Ne + e⁺.
• Biologisk dosis – et mål for strålings biologiske virkning.
  Den absorberede energimængde multipliceres med en faktor, der afhænger af strålingstype. Faktoren er ca.:
  •  1 for beta- og gammastråler –
  •  3 for langsomme neutroner –
  • 10 for hurtige neutroner.

  Enheden for biologisk dosis er Sievert (Si), der har afløst den gamle enhed rem og millirem (mrem)

• Biologisk skjold – en afskærmning med det formål at nedsætte strålingsintensiteten.
• BFNL – British Nuclear Fuels Plc. Britisk statsejet reaktor- og brændselsfirma.
• Borsilikatglas – glastype med høj modstandsdygtighed mod varme og brud. Højaktivt affald omdannes ved vitrifikation (forglasning) til en form for borsilikatglas.
• Breeder – se formeringsreaktor.
• Brintbombe – et atomvåben, hvor den udviklede energi frembringes ved fusion mellem brintisotoper, hvorved der dannes helium. En brintbombe “antændes” med en atombombe.
• BRS – akronym for Beredskabsstyrelsen – http://www.brs.dk
• Brændselselement – består af en vist antal rør med brændselspiller, samlet i et element.
• Brændselskredsløb – brændslets vej fra fabrikation og gennem reaktoren til et behandlingsanlæg for brugt brændsel.
• Brændselspille – en lille, cylindrisk formet pille, bestående af pulver af urandioxyd – UO₂, – der er sintret sammen til et keramik-lignende stof, der er i stand til at modstå de meget store varmegrader, der optræder under en reaktors drift.
• Brændselsstav – rør med piller af urandioxyd.
• Burnup – et udtryk for hvor stor del af de fissile kerners spaltningsgrad i atombrændsel. Måles ofte i enheden GWdage/tons uran.
• BWR – Kogendevandsreaktoren (Boiling Water Reactor – BWR). Reaktortype, hvor kølevandet koger omkring brændselselementerne i reaktorbeholderen. Dampboblerne er en del af reguleringsmekanismen i denne type.
• CANDU – Canadian Deuterium Uranium Reactor. Den canadiske tungtvands-reaktor. Anvender tungtvand som moderator og kølemiddel. Kan anvende natururan som brændsel.
• CCS – Carbon Capture and Storage. Udvinding af CO2 i røgluften med henblik på en sikker deponering i undergrunden.
• Cherenkov stråling – emission af lys fra den chokbølge, der opstår, når lys bevæger sig ind i et medium, hvor lysets hastighed er mindre end den aktuelle hastighed.
• CIVEX-proces – metode til oparbejdning af højaktivt affald, så plutonium ikke kan udskilles og anvendes til våbenbrug, men udmærket kan anvendes som nyt brændsel i en reaktor (MOX-brændsel)
• Containment – den gastætte reaktorindeslutning, der omgiver reaktoren i de vestlige kernekraftværker.
• curie (Ci) – måleenhed for radioaktivitet. 1 Ci svarer til 3,7 mia. henfald pr. sekund. Afløst af enheden becquerel.
• Datterprodukt – den nye atomkerne, der opstår efter et radioaktivt henfald.
• DC – Direct Current – jævnstrøm.
• Dekontaminering – rensning for radioaktive stoffer
• Delayed neutrons – se “forsinkede” neutroner. Det er denne lille del af spaltningsneutronerne, der gør det muligt at kontrollere kædeprocessen i et kernekraftværk.
• Depleteret uran eller forarmet uran – uran, der indeholder mindre end 0.7% ²³⁵U. Rest-uran fra berigningsprocessen.
• Deuterium (D) – brintisotop, der foruden protonen indeholder 1 neutron, hvorved atommassen bliver dobbelt så stor som almindelig let brint.
• DIAMEX (DIAMideEXtraction) – en proces til behandling af brugt brændsel.
• DoE – Department of Energy. Det amerikanske energiministerium.
• Dosishastighed – radioaktiv dosis pr. tidsenhed. Måles i Si pr. tidsenhed.
• Dosimeter – et instrument der måler strålingsdoser.
• EdF – Electricité de France – det statslige franske el-selskab.
• Effekttæthed – et udtryk for effektudviklingen pr. volumenenhed.
• Eftervarme Når en reaktor nedlukkes udvikler der sig store varmemængder p.g.a. den stærke radioaktivitet i kernen. Denne eftervarme skal fjernes før reaktoren bliver tilgængelig for eftersyn m.v.
• Elbørs – se NordPool
• Elektron – negativ ladet partikel som kredser om atomkernen.
• ELTRA – et uafhængigt, systemansvarligt transmissionsselskab for det vestlige Danmark. Oprettet ifølge el-lov (L 486)i 1997.
• ELSAM – El-samarbejdet i Jylland og Fyn
• ELKRAFT – system – havde tidligere ansvaret for elforsyningen øst for Storebælt
• Elkraft Transmission – ejede og drev 400 kV og de elektriske forbindelser til Sverige og Tyskland, som Danmark handler elektricitet med.
• ENS – Europaean Nuclear Society. Det europæiske nukleare selskab.
• EPR – Europaean Pressurized Reactor – fransk-tysk design på næste generations trykvandsreaktor.
• ESBWR – Evolutionary Simplified Boiling Water Reactor. General Electric´s udgave af en avanceret kogendevandsreaktor med passive sikkerhedssystemer.
• ESKOM – Et sydafrikansk el-selskab.
• Euratom – European Atomic Energy Community.
• Exa – (E) – præfiks for 1 trillion – 10¹⁸.
• FBR – Fast Breeder Reactor – se formeringsreaktor.
• FAO – Food and Agriculture Organization of the United Nations
• Femto – (f) – præfiks for 1 billiardedel – 10^-15.
• Fertile atomkerner – atomkerner, der ved neutronindfangning kan omdannes til spaltelige kerner. Det gælder for ²³⁸U og ²³²Th.
• FF-bombe – fission – fusions bombe. En brintbombe eller termonuklear bombe, hvor fusionen startes med en tændsats af en fissionsbombe.
• FFF-bombe – fission – fusion – fissionsbombe. En brintbombe eller termonuklear bombe, der omgives af et Uran-238-hylster, der spaltes af de hurtige neutroner fra fusionsprocessen. FFF-bomber kan gøres meget store i sprængkraft, men er ikke særlig mobile p.g.a. deres store vægt.
• Fissile atomkerner – atomkerner, der kan spaltes ved indfangning af neutroner med alle energier.
• Fission – spaltning af atomkerner, hvorved der udvikles energi. Fissionsenergi kan kun udnyttes ved tungere atomkerner end Jern.
• Fissionsbombe En atombombe, hvor energiudviklingen skyldes spaltning af atomkerner
• Fissionsneutroner – de neutroner, der frigøres ved spaltning af en atomkerne – eller ved henfald fra fissionsprodukterne (de såkaldte forsinkede neutroner).
• Fissionsprodukter. Ved spaltning af atomkerner opstår der 2 andre atomkerner med lavere atomnummer. Disse kaldes spaltningsprodukter. Disse kan yderligere undergå forandringer p.g.a. radioaktive henfald.
  Alle disse forskellige produkter kaldes spaltningsprodukter.
• Forarmet uran – de depleteret uran.
• FORATOM – Forum Atomique Européen
• Forglasning af affald – vitrificering. Metode til at omdanne højaktivt affald til en glasagtig masse ved tilsætning af borsilikat.
• Formeringsreaktor – Breeder – reaktor, der producerer mere spalteligt materiale, end den selv forbruger under sin drift.
• “Forsinkede neutroner” – neutroner, der frigøres ved henfald fra fissionsprodukterne. Det er denne lille fraktion, der gør det muligt at styre kædeprocessen i et kernekraftværk.
• Forskningsreaktor – mindre atomreaktor, der anvendes til forskning og forsøg.
• Forsøgsreaktor – mindre atomreaktor, hvor man foretager forskellige undersøgelser med f.eks. neutronbestråling.
• Fossil brændsel – kul, olie og gas.
• Framatome – Fransk/tysk leverandør af kernereaktorer.
• Fusion – sammensmeltning af lette atomkerner, hvorved der udvikles energi.
• Fusionsbombe – eller brintbombe – H-bombe. En atombombe, hvor energiudviklingen sker ved fusion af lette atomkerner.
• Fusionsreaktor – reaktor, hvor energien dannes ved fusion mellem lette atomkerner. Der forskes intens med at styre processen.
• G7 – USA, Canada, Japan, Frankrig, Italien, Tyskland, Rusland
• Gammastråling – elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed stor energi. Meget gennemtrængende. Gammastråling udsendes ofte ved atomare kerneprocesser.
• GCR – Gas-cooled Reactor.
• GE – General Electric. Et amerikansk leverandør af reaktorer.
• Geigertæller – et instrument til at måle ioniserende stråling. Instrumentet er meget følsom – ikke mindst overfor betastråling (elektronstråling). Tællehastigheden er ikke særlig stor og instrumentet egner sig bedst til at måle relativ små mængder radioaktivitet.
• GNEB – Global Nuclear Energy Partnershib. Et globalt samarbejde (USA-ledet) vedrørende internationalt samarbejde om brændselslagre.
• Grundstof – et stof, der består af ens atomer med samme antal protoner.
• Halveringstid– den tid, det tager for et givet radioaktivt stof at omdanne halvdelen af atomerne ved radioaktive henfald.
• Halveringstykkelse– den tykkelse af et givet stof, der nedsætter strålingsintensiteten til det halve.
• Henfald – et andet ord for et radioaktivt henfald af ustabile atomkerner.
• HEPA-Filter – high-efficiency particulate air filters. Et højeffektivt filter for bl.a. svævestøv. Også kaldet absolutfilter
• Heterogene reaktorer – reaktorer, hvor moderator og brændsel er adskilte.
• HEU – højt beriget uran. Uran beriget til våbenkvalitet
• HLW – High-Level Waste – højaktivt affald
• Homogene reaktorer – reaktorer, hvor det fertil og fissil materiale er blandet med moderatoren.
• HTR, HTGR – en heliumkølet højtemperatur reaktor, der anvender små brændselspiller. (Pebble-bed)
• HWLWR – Heawy Water Moderated, Boiling Light Water Cooled Reactor. Letvandskølet, tungtvandsmodereret kogendevandsreaktor.
• Hurtigreaktor – se formeringsreaktor.
• HVDC – højspændt jævnstrøm.
• HWR – Heavy Water Reactor. – Tungtvandsreaktor – se CANDU.
• IAEA – International Atomic Energy Agency. FN´s kerneenergi- organisation.
  Med hovedkvarter i Wien m. ca. 2300 medarbejdere, overvåger IAEA de nukleare anlæg fra 144 medlemsstater og 156 lande, der har indgået sikkerhedaftale.
  Hjemmeside: http:/www.iaea.org
• Ildkugle – den lysende kugle af overophedede gasarter, der dannes i et kort øjeblik efter en nuklear eksplosion. Ildkuglens levetid er op til 1 minut.
• INES – International Nuclear Event Scale. International skala for uheld på nukleare anlæg
• Initialstråling – den ioniserende stråling, der skyldes hurtige neutroner og gamma-fotoner, der udsendes i op til 1 minut efter en nuklear eksplosion.
• Ion – et elektrisk ladet atom eller molekyle. En anion er negativ ladet og har optaget en eller flere elektroner – en kation er positivt ladet og har fraspaltet en eller flere elektroner
• Ioniseringskammer – et måleinstrument, der viser reaktorens effektudvikling.
  Ioniseringen skyldes dannelsen af alfastråling, når neutroner indfanges i bortrifluorid – ¹⁰BF₃
• Ioniserende stråling – en mere korrekt betegnelse end den ofte anvendte radioaktiv stråling, da det ikke er selve strålingen, der er radioaktiv. Ioniserende stråling er så energirig, at de kan slå elektroner ud af et atom.
  Ikke al ioniserende stråling har radioaktivitet som kilde. Hospitalers og tandlægers røntgenstråling og Solens UV-stråling er eksempler herpå.
• IPRC International Commission on Radiological Protection. Internationalt organ for strålebeskyttelse. Udsender anbefalinger for grænseværdier etc.
• IRIS – en internationalt skala for kerneenergiuheld.
• Isomer –
• Isotop – atomkerner med samme atomnummer, men med forskelligt antal neutroner og dermed en forskellig atomvægt.
• Joule, J. Måleenhed for arbejde, energi. 1 J = arbejdet med løfte 1 Newton 1 meter lodret.
• KAERI – Sydkoreansk eneriforskningsinstitut.
• Kapacitetsfaktor = lastfaktor. Kapacitetsfaktoren betyder den faktiske årlige energiproduktion divideret med den maksimale teoretiske produktion, hvis værket kørte med den installerede effekt i alle årets 8766 timer.
• Kernekraftværk – et kraftværk, hvor energiproduktionen sker på grundlag af spaltning af atomkerner.
• Kinetisk energi – eller bevægelsesenergi. [ E = ½ m v², hvor m står for massen i kg, v står for hastigheden i m/s. E fås i enheden Joule
• KLT-40S – Russisk design for en flydende trykvandsreaktor.
• Kontaminering, kontamination – forurening af f.eks. radioaktive stoffer.
• Kontrolstav – en stav indeholdende neutronabsorberende stoffer, som kan stoppe eller bremse kernespaltningerne i reaktorkernen.
• Konversion – en proces, hvor der dannes nyt, spalteligt materiale samtidig med, at der forbruges spalteligt materiale.
• Kosmisk stråling – partikel- og gammastråling fra verdensrummet.
• Kraftreaktor – atomreaktor, der producerer el- eller procesenergi.
• Kraftvarmeværk – kraftværk, der samtidig producerer el- og varmeenergi.
• Kritikalitet – opstår når en kædeproces lige netop er i stand til at opretholde sig selv.
• Kritisk masse – den mindste masse af fissilt materiale, der vil kunne fremkalde en kædereaktion.
• kW – kilowatt
• Lastfaktor = virkningsgrad. Forholdet mellem den teoretisk opnåelige og den aktuelle produktion.
• Letaldosis – dødbringende dosis af ioniserende stråling.
  En middel letaldosis (LD50) er den dosis, hvor halvdelen af de bestrålede individer dør.
• Letvand – almindeligt vand.
• LEU – lavt beriget uran. Anvendes om uranbrændsel
• LFR – Lead-cooled Fast Reactor. Hurtigreaktor, der køles med flydende bly.
• LMFBR – Liquid Metal Fast Breeder Reactor – en hurtig formerings-reaktor, der køles med flydende metal.
• LOCA – Loss Of Coolant Accident = Tab af kølemiddel-uheld.
• LWR – letvandsreaktor (Ligth Water Reactor)
• Moderator: – et stof, der benyttes til at nedbremse hurtige neutroner fra spaltningsprocesserne, så de bedre kan indfanges til nye fissionsprocesser. De letteste grundstoffer er de mest effektive til at nedbremse.
• Modtryksværk – et dampkraftværk, der sammen med varmeproduktionen kan produceres el-energi
• Molekyle: – mindste byggesten i en kemisk forbindelse.
• MOX – Atombrændsel med en blanding af uran- og plutoniumoxid. (Mixed OXide fuel)
• MSR
• mSv
• Mutagen – mutationsfremkaldende.
• Mutation – blivende forandring i de arvelige anlæg
• MW – forkortelse for MegaWatt = 1 mio. Watt. Enhed for effekt.
• MWe – megawatt elektrisk effekt
• MWt – megawatt termisk effekt
• Nano – (n) – præfiks for en milliardedel – 10^-9.
• Natururan – naturligt forekommende uran med 0.7% ²³⁵U.
• NEA – Nuclear Energy Agency. OECDs kerneenergiorganisation.
• Nedre brændværdi – den varmemængde, der frigøres ved forbrændingen uden den dannede vanddamp fortættes. Det er normalt denne værdi, der benyttes i den danske energistatistik.
• Neutron – neutral kernepartikel som er en lille smule tungere end protonen.
• Neutrino – en elektrisk neutral partikel med en negligibel masse. De bliver produceret ved et beta – henfald. Der er flere typer af neutrinoer, som har en lille masse ifølge den nyeste forskning.
• NPT – ikke sprednings-aftale (Non Proliferation Treaty)
• Nordel – Nordisk el-marked omfattende Norge, SVERIGE; Finland og Danmark.
• NordPool – En fælles nordisk handelsplads for køb og salg af el.
• NOx – Diverse kvælstofoxider. Dannes ved forbrændigsprocesser og indgår som komponenter i syreregn.
• NPT – Non Proliferation Treaty, ikke-spredningsaftale.
• NRC: Nuclear Regulatory Commission – den amerikanske atomkontrol kommission.
• Nuklear, nuclear – et synonym for “kerne-“.
• Nukleon – kernepartikel. Fællesbetegnelse for både protoner og neutroner.
• OECD – Organisation for Economic Co-operation and Development
• Oparbejdningsanlæg – anlæg til behandling af brugt brændsel fra kernekraftværker.
• PBMR – sydafrikansk reaktorprojekt (Pebble Bed Modular reactor)
• Peta – (P) – præfiks for 1 billiard – 10¹⁵.
• PHWR – Pressurized heavy water reactor. Tungtvandsmodereret trykvandsreaktor. (CANDU)
• Pico – (p) – præfiks for 1 billiontedel – 10^-12.
• Plutonium – grundstof nr. 94 der dannes ud fra ²³⁸U ved neutronindfangning.
• Population – en befolkningsgruppe.
• Primærsystem – den del i et atomkraftanlæg, der har direkte forbindelse med reaktoren – herunder kølemedie.
• PRIS – IAEA´s database om alle atomkraftværker (Nuclear Power Reactor Information System).
• Proton: – positivt ladet kernepartikel, hvis antal i en atomkerne er bestemmende for stoffets atomnummer, og hermed hvilket grundstof, der er tale om.
• Produktionsreaktor – en speciel atomreaktor, hvor der fremstilles plutonium af bombekvalitet. Disse små reaktorer producerer ikke el-energi.
• PSO – Public Service Obligation. En slags forbrugerfinansieret forskning i miljøvenlig elproduktion.
  Midlerne administreres af Energinet, der skal skal aftage strøm fra vindkraft o.a., uanset om den kan bruges eller ej. Den kan opfattes som et forbrugerfinancieret tilskud til VE-sektoren.
• Pu – Atomtegn for grundstoffet plutonium.
• PUREX-proces – en metode til kemisk bearbejdning af brugt kernebrændsel så det ikke kan anvendes til bombeformål
• PWR – Pressurized water reactor. Trykvandsreaktor
• Rad – en ældre enhed for absorberet strålingsenergi pr. masseenhed. Afløst af SI-enheden gray – Gy.
• Radioaktiv stråling – se ioniserende stråling
• Radionukleide. En radioaktiv partikel. En ustabil isotop, der henfalder spontant og udsender stråling.
• Radon – en inaktiv, tung radioaktiv gasart, der dannes ved visse radioaktive henfald.
  Radon danne i jordbunden og findes i de fleste beboelser, og øger sandsynligheden for kræft.
• Radondøtre – kortlivede henfaldsprodukter, der dannes ved henfald af radon-232 (Po-218, Po-214, Pd-214).
• RBMK – Reaktor Bolshoi Moschtschnosti Kipjaschtschij (Reaktor stor-effekt kanaltype). (Light boiling water cooled graphite moderated pressure tube reactor.)
  En russisk grafitmodereret, kogendevandskølet reaktor (Tjernobyl-typen).
• Reflektor – et lag moderatormateriale, der har til opgave at reflektere neutroner tilbage til kernen.
• Reaktorindeslutning – se Containment.
• Reflektor: stof, gerne grafit, som omgiver reaktorkernen, så neutroner bliver reflekteret tilbage ind i reaktorkernen.
• Rem – en ældre enhed for biologisk virkning af absorberet stråling. Afløst af SI-enheden Sievert (Sv). Kaldes også dosisækvivalent.
• Reprocessing – kemisk behandling af brugt brændsel med henblik på bl.a. genanvendelse af uran og plutonium.
• RODOS – en pendant til Beredskabsstyrelsens ARGOS-system. (Real time On-line DecisiOn Support system for nuclear emergency management.)
• ROSATOM – Det føderale russiske atomenergiagentur.
• Røntgen – Ældre enhed for dosis af røntgen- og gammastråling.
• Røntgenstråler – samme type stråling som gammastråler, men mindre energirig.
• Rådighedsfaktor – forholdet mellem totale antal timer og den tid, kraftværket leverer strøm til nettet.
• SANEX (Selective ActiNNide EXraction) – en metode til at fjerne actinider og lantanider i brugt brændsel.
• Separation, separativt arbejde – anvendes i forbindelse med berigningsprocessen, hvor ²³⁵U adskilles fra ²³⁸U.
• Sievert – enhed for biologisk strålingspåvirkning. 1 Si = 1000 mSi.
• SILEX – Separation of Isotopes by Laser EXitation. Australsk metode for laserberigning.
• SIS – Statens Institut for Strålehygiejne.
• SKI – Statens KärnkraftInspektion. Den svenske reaktorsikkerheds-myndighed.
• SOx – Diverse svovloxider. Dannes især ved forbrændig af kul. Indgår som en væsentlig komponentet i syreregn.
• SSI – Statens StrålskyddsInstitut (svensk)
• Spallation – spaltning af stoffer ved beskydning med protoner i en accelarator. Brudstykkerne kan være protoner, neutroner eller andre lette partikler.
• SMART – En modulær 4. generations reaktordesign med dampgeneratoren integreret i reaktortanken.
• Spotpris – den pris for el, som kan opnås på spormarkedet, som er baseret på udbud og efterspørgsel.
• SSI – Statens StrålskyddsInstitut. (Sverige)
• Strålesyge, strålingssyge – den sygdomstilstand, der opstår p.g.a. for store doser strålingspåvirkning.
• Supertung brint – Brintkerne med 2 neutroner. Kaldes Tritium.
• SWR-1000 – Fransk 3. generations design på en kogendevandsreaktor.
• SWU – Separative Work Unit. Enhed for separativt arbejde ved berigning.
• SYNROC-processen – en metode til oparbejdning af brugt brændsel.
• System 80+ – Avanceret 3. genenerations trykvandsreaktor, designet til brug af plutonium som brændsel.
• Tepco – japansk el-selskab (Tokyo Electric Power Company)
• Tera – (T) – præfiks for 1 billion – 10¹².
• Termisk energi. Kinetisk energi fra atomer/molekyler i bevægelse.
• Termiske neutroner – neutroner der er nedbremset til en hastighed, der svarer er i termisk ligevægt med det stof, som omgiver dem.
• Termisk reaktor – en reaktor, hvor spaltningsprocesserne sker ved hjælp af “langsomme” neutroner.
• Termonuklear bombe – se atombombe, brintbombe, FF-bombe.
• Thorium – radioaktivt grundstof (nr. 90). Isotopen ²³²Th kan omdannes til ²³³U, der er fertil. Thorium anvendes i stigende grad i atombrændsel.
• THTR – højtemperatur, heliumkølet reaktortype af tysk design. Der anvendes grafitkugler med uranbrændsel.
• Transmutation – betyder egentlig forvandling. Begrebet dækker over, at langlivede, radioisotoper ved stærk neutronbestråling kan forvandles til kortlivede eller ikke-radioaktive stoffer. Har kun begrænset interesse for visse isotoper.
• Transuraner – grundstoffer med et højere protontal end 92.
• Tritium – se supertung brint
• TRUEX (TRansuranic EXtraction) – en proces til at fjerne tranuraner fra brugt brændsel.
• Trykbølge – den chokeffekt, der opstår ved trykket i luften ved en atombombesprængning.
• Trykvandsreaktor – PWR, VVER – en reaktor, hvor kølevandet omkring reaktorkernens brændsel er under så højt tryk, at man undgår kogning.
• Tung brint – se Deuterium
• Tungt vand – vand hvor brintatomerne er deuteriumkerner – tung brint. Anvendes som moderator i tungtvandsreaktorer, hvor dens utilbøjelighed til at indfange neutroner gør det muligt at anvende natururan som brændsel.
• TVO – finsk el-selskab (Teollisuuden Voima Oy)
• TWh – tera Watt-time. 1 TWh = 1 billion Wh = 1 mia. kWh
• Udbrændingsgrad – et udtryk for, hvor meget af brændslets fissile kerner, der spaltes.
• Udtagsværk – dampkraftværk, hvor der er udtag for varmeenergi til fjernvarmeformål.
• UNSCEAR – United nations Scientific Commite on the Efftects og Atomic Radiaktion. FN-organ for stråling.
• Urandioxid – UO₂ – er en keramisk forbindelse, der anvendes til fabrikation af brændselspiller.
• Uranhexafluorid – UF₆. Gasformig uranforbindelse.
• Uranilte – se Yellowcake
• Uranreserver – en opgørelse over kendte forekomster af uran. Forekomster op til en pris på 80 US$ er p.t. ca. 2 mio. tons svarende til ca. 28 mia t stenkul.
  Australien og Canada har de største reserver – henholdsvis ca. 460 og 426 mio. tons.
• UREX-processen – fjerner uranet fra det brugte brændsel for at nedsætte volumen på affaldet
• USEC, et globalt energi selsbab (US energy Compagny).
• VHTR – 4. generationsreaktor med høj driftstemperatur (ca. 1000 °V). (Very High Temperature Reaktor
• Virkningsgrad – forholdet mellem den teoretisk opnåelige og den aktuelle produktion.
• VVER – Water cooled and moderated energy reactor – den russiske trykvandsreaktor
• WANO – World Association of Nuclear Operators.
• WCO – World Customs Organization
• WEC – World Energy Council
• WNA – World Nuclear Association. Global sammenlutning af nukleare industrier.
• WHO – World Health Organization
• Vitrifikation – se forglasning
• Wignereffekt – forandringer i gitterstrukturen i grafit p.g.a. neutronbestråling.
• WNA – global sammenslutning af virsomheder indenfor den nukleare industri.
• Yellowcake – gult stof bestående af uranoxid – U₃O₈. Den normale handelsform for uran.
• Xenonforgiftning. Den ved spaltningsprocessen dannede inaktive luftart Xenon har en overordentlig tilbøjelighed til at indfange neutroner. Da stoffet dannes i atomreaktorer ved radioaktive henfald efter nogen tids forløb, er en reaktorens xenon- indhold størst efter nogle timers forløb. Derfor kan det være vanskeligt at starte en reaktor op, der har været stoppet nogle få timer. Det kan ikke ske før efter få dages forløb, når xenonindholdet er faldet.
• Øvre brændværdi – den varmemængde, der frigøres, når der foruden forbrændingsvarmen sker en udnyttelse af den varmenergi, der dannes ved kondenseringen af den ved forbrændingen producerede vanddamp.
• Zircaloy – en metallegering med Zirkonium, der anvendes til indeslutning af brændselspiller i en atomreaktor.
• Zirkonium – grundstof, der har fundet anvendelse i atomreaktorer. Zr absorberer praktisk taget ikke neutroner og er modstandsdygtig overfor korrosion af det varme vand, der cirkulerer omkring brændselsrørene.
• Ædelgasser – eller inaktive gasarter. F.eks. Xenon og krypton, der dannes under spaltningerne.

Ringhals’ hjemmeside

Kernekraftstatus 2002. B.Lauridsen, B. Majborn, E. Nonbøl, P. L. Ølgaard, Risø.
Ca. 3.8 MB pdf-fil kan hentes her.

Reaktorers princip og opbygning Forelæsningsnoter til reaktorfysik. P. L. Ølgaard

World Nuclear Association ca. 50 emner

Deutsches Atomforum

Tysk portal for kerneenergi

Framatome Fransk atomkraft

European Nuclear Society

One Nuclear Place Nyheder og tophistorier

International Atom Energy Agentur

Nuclear Energy Science – Tecnology

Sydkraft – nu E-ON, Sverige

Reel Energi Oplysning

Svensk Kärnbränslehantering

IRIS Om Kinas kernevåben

Nuclear fission med Petawatt Laser

NRC – U.S. Nuclear Regulatory Commission

World Nuclear Association Økonomien ved a-kraft

Fusionsenergi – Fremtidens dominerende energikilde? – af Vagn O. Jensen, Forsøgscenter Risø. Berkeley universitet – Laser-fusion

Fusionsenergi Lawrence Livermore Unversitet

Power Plant News

World Nuclear Association Statistik

Klimadebat.dk

Side om landbrugsemner 

Energikvalitet – exergi

De enkelte energikilders bidrag til elproduktion

Verdens elforbrug/el-behov

Vedvarende energi i fremtidens elforsyning

De enkelte energikilders bidrag frem til år 2020

Ikke-fossile energikilders andel i USA

Energipriser i USA

De enkelte energikilders andel i USA

Kapacitets-/lastfaktoren i kernekraftværker 1990 – 2000

De enkelte energikilder og drivhusgasser

Kilder

Energikvalitet

Man bør skelne mellem de forskellige energiformer, der har meget forskellig kvalitet – mange foretrækker betegnelsen exergi, der er et udtryk for, hvor stor del af energien, der kan anvendes til mekanisk arbejde.

• El-energi har en meget høj kvalitet. En elmotor udnytter typisk omkring 80% af energien til mekanisk arbejde.
• Fossile brændstoffer har en noget lavere kvalitet – en forbrændingsmotor udnytter 10 – 35% af energien , afhængig af belastningen.
• Varmeenergi har en lav kvalitet, hvor stor del der kan udnyttes afhænger stærkt af temperaturen – jo lavere temperatur, des lavere energikvalitet.
• Vindenergi kan maksimalt udnyttes ca. 59% under absolut optimale forhold. I praksis med varierende vindstyrker udnyttes 20 – 25% af vindens totale energi. Heri er indregnet, at vinden kun kan udnyttes indenfor et givet interval – mellem 4 m/s til ca. 25 m/s. Over 16-18 m/s går udnyttelsen ned.
• Hydroelektrisk energi udnytter vands potentielle energi – jo højere beliggenhed – des større udnyttelsesgrad.
  Ved høje fald udnyttes omkring 70% af energien – ved lave faldhøjder er udnyttelsen lav.
• Bølgeenergi har en lav udnyttelsesgrad – 2 – 5% udnyttelse må regnes for realistisk
• Bioenergi – fotosyntese. Planternes klorofyl udnytter kun en del af den energi, der falder på planterne. De normale kulturplanter udnytter mellem 1-2% af den totale fotonenergi.
• Varmeenergi. Udnyttelsen er størst ved høje temperaturer – ved lave temperaturer er udnyttelsen meget lav.
• Solceller kan producere jævnstrøm direkte. Udnyttelsesgraden er ret lav – den ligger i størrelsesordenen 10 – 25% med den nuværende teknik

Til top

De enkelte energikilders bidrag

Et ofte hørt argument man hører fra atomkraftmodstanderes side er, at man i stedet skulle indføre vedvarende energikilder.
Hosstående figur stammer fra IEA´s publikationer.
Den viser hvor stor en andel de forskellige energikilder bidrog til i Verdens energiforsyning omkring årtusindskiftet.

Realistisk set må man forvente, at energiforbruget vil stige gennem de generationer, hvilket ikke mindst skyldes det stigende befolkningstal og ikke mindst en forventet vækst i 3-lande.
Der ses en stigende forbrug af fossil energi med forøget CO₂ til følge.

Til top

Verdens elforbrug

Men hvorledes ser det ud med elproduktion på grundlag af vedvarende energi?
Figuren stammer fra IEA viser hvor stor andel der opnås i dag.
Den største og dominerende rolle spiller hydroelektrisk energi.
Vindenergi, solenergi og tidevandsenergi tegner sig for mindre end 1% totalt.
Bioenergi i form af brændbar affald, biogas m.v. tegner sig for en lille andel.

CRW – Combustible, Renewables and Waste:

• Fast biomasse og animalske produkter
• Affaldsforbrænding
• Industriel affaldsforbrænding

Til top

Vedvarende energi i den fremtidige elforsyning

Hvor stor andel de vedvarende energikilder kan levere og forventes af kunne levere i fremtiden, kan ses på figuren.
Selv om dette bidrag ikke fylder meget i landskabet, er det bred enighed om, at denne del af den fremtidige energiforsyning skal fremmes mest muligt.
Men intet tyder på, at bidraget herfra bliver ret meget mere end marginalt.
Selv marginale bidrag kan lokalt have megen stor betydning. Det gælder bl.a. solceller, der kan forsyne afsides liggende egne med nødvendig energi til mange formål. Det sker også her i landet, hvor Anholt Fyr drives med solenergi.

CRW – Combustible, Renewables and Waste

Til top

De enkelte energikilders bidrag frem til år 2020

Fra EIA/DOE vises en figur, der viser hvilke energikilder, der blev anvendt til elproduktionen fra 1970 – 2000 og viser forventningerne frem til 2020.
Her regner man med at kul vil spille en stor rolle, hvilket ikke lige er det, man ville opnå med Kyoto-protokollen.
Forskellige kilder viser en fremtidig forøgelse af anvendelsen af fossil energi – det er en udvikling, der ikke er bæredygtig. Det haster med indførelse af ny teknik.
Måske vil forøget anvendelse af brændselsceller og brint-teknologien tage toppen af den forventede stigning, men det ser ud til, at en forstærket anvendelse af kerneenergi på den ene eller anden måde vil komme til at spille en større rolle.

1 Mtoe = 1 mio. tons olie-ækvivalenter.
1 Mtoe = 42 TJ = 11.6 GWh.
Btu – British thermal unit.
1 Btu = 252 cal eller 1.055 kJ

Til top

Ikke – fossile energikilder i USA

Figuren viser forholdet mellem de ikke-fossile energikilder i USA.
Der ses tydeligt, at atomkraften er den eneste energikilde, der kan erstatte fossil energi i nogen rimelig omfang.
Man kan se, at sol, vind o.a. alternative energikilder spiller en yderst marginal rolle, der dog spiller en meget væsentlig rolle i energiforsyningen.

Til top

Energipriser i USA – cent/kWh

Figuren viser prisudviklingen på de primære energikilder i USA gennem de seneste 20 år.
Priserne er i cent/ produceret kWh.
Man ser de stigende priser på olie og gas de seneste år, hvorimod kul- og uranpriserne viser fortsat fald.
Faldet i atombrændsel skyldes ikke nedgang i produktionen, den har derimod været stigende på global plan.

Til top

Diverse energikilders andel til el-produktion i USA

Der anvendes kul i meget stort omfang, hvilket er medvirkende til USA´s store CO₂– udslip.
På trods af dette store udslip viser målinger, at CO₂-indholdet i luften her er svagt faldende!
Det vil føre for vidt at diskutere, hvad årsagen hertil er.

Figuren sammenligner omkostningerne ved forskellige energikilder – CO₂ medtages – den røde del af søjlerne.

Rp/kWh = schweitzisk undersøgelse i Rappen/kilowattime.(Rappen er en schweitzizk møntenhed)

<

Til top

Udnyttelsesfaktoren på kernekraftværker

En af de gennem tiden ofte gentagne påstande fra a-kraftmodstandernes side – hermed inklusive Danmarks Radios nyhedstjeneste, har været, at atomkraftværkernes udnyttelsesfaktor ville falde med værkernes alder.
Det har vist sig ikke at være tilfældet – tværtimod er den stigende og ligger på højde med kul- og oliefyrede grundlastværker.
Fra EAF vises figuren der viser atomkraftværkernes rådighedsfaktor gennem de senere år.
Tallene er et gennemsnit for alle producerende a-kraftværker.

Til top

Energi og drivhusgasser

Til top

Kilder

DOE/IAEA/EIA

IAEA´s hjemmeside

EIA´s hjemmeside

SA´s energipolitik – Præsident Obama.

Oversigt over emner, uran, el, drivhusgas, a-kraft i alle lande – World Nuclear Association

Emner

Fusion af lette atomkerne

Fusionskraftværk – princip

Tokamak – magnetisk indeslutning af plasmaet

JET – projektet

ITER -projektet

Stellaratoren

ICF – Inertial Confinement Fusion

Hybridreaktoren

Kold fusion

Sono-fusion, sonoluminisens, boblefusion

Status for fusion som fremtidens energikilde

Litteratur og referencer

Til top

Fusionsenergi af lette atomkerner

Ved fusion menes sammensmeltning af lette atomkerner, hvorved der frigøres bindingsenergi – på samme måde som der ved fission frigøres bindingsenergi ved spaltning af tunge atomkerner.Atomkernerne er positivt ladede og frastøder hinanden med uhyre store kræfter. For at sammensmelte lette atomkerner skal de have en enorm energi i form af høje temperaturer og stor tæthed.
Kun nogle få stoffer er interessante for fusionsenergien:

1. [H] – Hydrogen = almindelig brint. [¹H ]
2. [D] – Deuterium = tung brint. [²H].
   0.15% af brint består af denne isotop.
3. [T] – Tritium = supertung brint. [³H].
   Ikke naturligt forekommende. Skal produceres ud fra stoffet Litium.
4. He = Helium. [⁴He].
   Almindeligt forekommende, stammer fra radioaktive henfald.
5. He-3 = Helium-3. [³He].
   Findes ikke på Jorden, men man regner med der er ret store mængder på Månen, hvor det er opfanget fra Solen.
6. Litium. Anvendes til tritium-produktion.

Der stilles i mange kredse store forventninger til udnyttelsen af fusionsenergien, og der ofres store summer på fusionsforskningen.

Der er flere mulige fusionsprocesser.

De vigtigste er :

D + T —>⁴He + neutron + 17.7 MeV
Antændes ved ca. 100.000.000 °C

D + D —>³He + neutron + 3.25 MeV
Antændes ved ca. 1000.000.000 °C

D + D —>³H + proton + 4.0 MeV

D + ³He -—>⁴He + proton + 18.3 MeV.
Processen danner ikke neutroner, hvilket danner langt mindre radioaktivt materiale under driften.

H+H+H+H —>⁴He
= processen i vor Sol.

Til sammenligning udvikles tæt ved 200 MeV ved spaltning af en ²³⁵U atomkerne, hvilket pr. nukleon er langt mindre end ved fusionsprocessen.

Man arbejder udelukkende med D+T-processen, der har de mest lovende fysiske egenskaber. Det regnes for udelukket, at man kan efterligne Solens proces under jordiske forhold, ligesom D+D processen anses for utopisk.
Derimod kan D+³He – processen måske vise sig at være interessant på længere sigt, ikke blot fordi energiudviklingen er stor, men denne proces kræver ikke tritium og udvikler ikke neutroner. Problemet er blot, at man skal hente ³He-isotopen på Månen, hvor man har påvist den i overfladen.
³He udsendes fra Solen og forekommer ikke her på Jorden, men på Månen kan den fastholdes i de yderste støvlag p.g.a. støvet er af en sådan beskaffenhed, at det bliver indesluttet.
Hvorfor er der ikke ³He her på Jorden? Det skyldes at Jordens magnetfelt, der forhindrer de ladede heliumpartikler i solvinden at nå ned på overfladen.For at få processen til at forløbe, kræves der utrolig høje temperaturer og tæthed. Man skal have stoffet over i plasmatilstand, en tilstand, hvor molekylerne er slået i stykker, så atomkerner og elektroner bevæger sig frit mellem hinanden.
Plasma består altså af frie elektroner og frie ioner.
Da et plasma dannes ved ionisering af neutrale molekyler og atomer, er der lige meget positiv og negativ ladning i det, udadtil er det derfor elektrisk neutralt. Selv når et plasma påvirkes af ydre kræfter, eller når det kommer i svingninger kan det kun opstå forsvindende, men alligevel for fysikken betydelige afvigelse fra elektrisk neutralitet, kaldes plasmaet for quasineutralt.
Plasmatilstanden kaldes ofte for den 4. tilstandsform – de tre andre er gas-, væske- og den faste tilstandsform.
Da frastødningen mellem 2 ens ladninger (Coulomb-frastødningen) er uhyre stor, kræver det meget store kinetiske energier af de positivt ladede brintisotoper at smelte sammen ved sammenstød.
Med tilstrækkelig stor hastighed, vil de frastødende kræfter mellem de positivt ladede partikler kunne overvindes så der kan ske en fusion mellem brintisotoperne så der dannes helium , hvorved der frigøres enorme energimængder.
Det anses for umuligt under jordiske forhold at opnå fusion ved anvendelse af almindelig brint.
Med de tunge brintisotoper er der flere metoder til at få fusionsprocessen i gang – de vigtigste beskrives ganske kort i det følgende.

Til top

Fusionskraftværk – princip

Man udvinder ikke energien fra fusionen ved at lade det varme plasma overføre varmeenergi til kølemediet på samme måde som det sker i andre energianlæg.
En betragtelig del af energien, ca. 80%, findes som bevægelsesenergi fra de hurtige neutroner, der dannes ved fusionsprocessen. Resten af energien leveres som bevægelsesenergi i de dannede heliumatomer

Når en fusionsreaktor er i gang, vil den udvikle store mængder induceret radioaktivitet p.g.a. de energirige neutroner. Ved passende foranstaltninger kan denne del minimeres – mængden er lille i forhold til fissionsprocessen.
En del radioaktivitet stammer fra den supertunge brint – tritium, hvor aktiviteten vil svare til i omegnen af 3-4 bio. Bq (3-4 TBq).
Her skal man dog tage i betragtning, at strålingen fra tritium er en ret blød betastråling.
Et fusionskraftværk vil under normal drift ikke belaste det omgivende miljø med radioaktivitet eller med kemiske stoffer.
I forhold til et konventionelt fissionskraftværk er der langt færre mængder radioaktivt materiale tilstede i reaktoren, hvilket giver mindre risici ved visse uheldstyper såsom flystyrt, sabotage eller jordskælv.
En fusionsreaktor kan ikke “løbe løbsk” – det er en fysisk umulighed.
Ved driftsforstyrrelser vil processerne gå i stå. Selv om plasmaet er uhyre varmt, er det så tyndt, at faren for at indeslutningen smelter ved direkte kontakt er en fysisk umulighed – tætheden er for lille. Desuden er der kun brændstof i kammeret til få sekunders forbrug.

Neutronstrålingen kan man skærme for på forskellig måde.
Man kan indfange neutronerne i Uran eller Thorium og dermed danne nyt, spalteligt materiale for konventionelle fissionskraftværker. En sådan reaktor kaldes en hybridreaktor.
En del af neutronstrålingen indfanges i kølemidlet litium, der derved omdannes til det supertunge brint. Denne udvindes fra kølemidlet og indgår som brændsel i reaktoren.
Det er vigtigt, at der ikke ved den stærke bestråling af reaktorens byggematerialer dannes højaktive produkter.
Det kan ikke helt undgås, men ved valget af materialer med særlige egenskaber kan man nedsætte risikoen betydeligt

Til top

Tokamak – Magnetisk Indeslutning Af Plasmaet

Magnetic-Confinement Fusion (MCF) Magnetisk indeslutning

I TOKAMAK-fusionsreaktoren opvarmes brændstofblandingen af deuterium og tritium til plasmatilstanden ved hjælp af elektriske strømme, der sendes gennem plasmaet.
Plasmaet ligger som en lukket ring inde i den bilringformede beholder, og det udgør den sekundære vikling i en kæmpemæssig transformer, som trækker strømmen i plasmaet.
Plasmaet består som nævnt af en blanding af elektrisk ladede atomkerner og elektroner, og det kan derfor bære en elektrisk strøm og styres af magnetfelter.
I en Tokamak er det muligt at opvarme plasmaet ti1 ca. 1 mio. °C ved hjælp af den strøm, der genereres i det (Ohmsk opvarmning).
Yderligere opvarmning til de ca. 100 mio. OC opnås enten ved at bestråle plasmaet med elektromagnetiske bølger eller ved at sende en stråle af meget hurtige og dermed energirige atomer ind i plasmaet.
Strømmen i plasmaet danner selv et magnetfelt, der sammen med hovedfeltet fra de ydre spoler danner et resulterende felt, hvor feltlinierne snor sig i skrueformede baner rundt i beholderen. Dette felt har vist sig godt egnet til at stabilisere plasmaet og dermed holde det effektivt indesluttet, så det ikke taber sin varme ved kontakt til beholderens vægge.
Resultaterne fra tokamakforskningen har givet forskerne tro på, at processen vil lykkes engang. Ved at lade tværsnittet være D-formet har man fået en endnu bedre styring og dermed mere stabilt plasma.
I en TOKAMAK-reaktor vil fusionsprocesserne ske i pulser og ikke kontinuerligt, da en transformer, som den der driver plasmastrømmen, kun kan opretholde strømmen i en begrænset tid.
En del af fusionsenergien, der dannes i plasmaet, overføres til den omliggende afskærmning med de hurtige fusionsneutroner, der nedbremses i afskærmningen og dermed afsætter energi i form af varmeenergi.
Varmeenergien fjernes fra afskærmningen ved hjælp af en kølevæske, der pumpes gennem et system af kølerør i afskærmningen. Varmen afsættes derefter i en varmeveksler, som producerer damp, der trækker en konventionel el-generator, som igen sender energien som strøm ud til forbrugerne på forsyningsnettet. I afskærmningen er der indlagt noget litium, som indfanger en del af fusionsneutronerne, hvorved det spaltes i bl. a. tritium.
Dette udvindes, renses og sendes tilbage i plasmaet sammen med deuterium som frisk brændstof.
Deuterium udvindes af almindeligt vand, hvori ca. 0.015% af alle brintatomer er deuteroner.
Til top

JET-projektet (Joint European Torus)

er et fælles EF/EU-projekt. JET-projektet består af en Tokamak-maskine, der blev bygget i Culham i Storbritannien. Hensigten er ikke at få fusionsenergi udviklet, men det er et rent forskningsprojekt med det formål at kunne designe en kommende fusionsreaktor.

I 1997 målte man i et eksperiment med D-T brændstof et fusionsudbytte (16 MW) og fusion energi (21 MJ), hvilket på den tid var verdensrekord.
JET benyttes stadig til eksperimenter.

Til top

Til top

På tegningerne ses, hvorledes brændselspillen komprimeres ved beskydning af laserkanoner eller med partikler som protoner. Ved [4] ses fusion.

På billedet ses i midten fusionskammeret omgivet af flere strålekanoner.
Nova

Der er mange og store tekniske problemer med denne teknik. Der skal bl.a. placeres ca. 100 piller pr. sekund i laserstrålernes fokuseringspunkt for at få energi nok svarende til et stort reaktoranlæg.
Billederne er fra National Ignition Facility (Lawrence Livermore National laboratory), hvor der er 192 laser-kilder med en energi på 1.8 MJ rettet mod en frosset brændselspille.

Til top

Hybridreaktoren

Ved at lægge en kappe af enten uran-238 eller thorium-232 kan man omdanne ikke spalteligt materiale til spalteligt materiale, der kan anvendes til energiproduktion i en fissionsreaktor.
Denne formering foregår betydeligt hurtigere end i de egentlige formeringsreaktorer, hvor det varer årtier inden der er sket en fordobling af det spaltelige materiale.
Man har beregnet, at man får 50 gange så meget energi ved spaltningsprocessen, end der skal tilføre fusionsreaktoren for at danne de nødvendige neutroner til formeringen.
En fusionsreaktor der ikke primært producerer energi på denne måde kaldes en hybridreaktor.

Til top

Kold fusion

I marts 1989 gik to forskere, Martin Fleischmann og B Stanley Pons, mod alle sædvaner til pressen med et forskningsresultat, der vakte utrolig stor opstandelse. De havde i en forsøgsopstilling med Palladium og tungt vand opnået en varmeudvikling, neutroner og gammastråling, der blev tolket som der var frembragt fusion i blandingen – en såkaldt kold fusion.
Resultatet blev, at der blev bevilget store pengebeløb i denne forskning. Men ingen har siden – heller ikke Pond/Fleischmann – kunnet rekonstruere resultaterne fra 1989.

En mulig forklaring på målingerne kunne være, at Solen i marts 1989 havde nogle meget voldsomme udbrud, der bl.a. ødelagde nogle satellitter og afbrød strømforsyninger flere steder på jordkloden, men det er uklart, hvad der skete ved forsøget. Kun få mener, der skete en fusionsproces i opstillingen.

Til top

Sono-fusion, Sonoluminicens, Boblefusion

Boblefusion er noget andet end kold fusion. Betingelsen for fusion er, at der dannes plasma.
I 1990 producerede Felipe Gaitan fra Mississippi Universitet at danne en enkelt boble i en væske. Siden er der sket en række gennemnrud i teknikken.
En forskergruppe på Oak Ridge National Laboratory under ledelse af Rusi Taleyarkhan, hævdede at have lavet fusion i en simpel opstilling med en speciel Acetone, hvor de normale brintatomer var udskiftet med deuterium – tung brint. Ved at beskyde med neutroner med høj energi dannedes små bobler acetonegas. Ved hjælp af akustiske signaler kollapsede boblerne under udsendelse af et lysglimt – sonoluminicens, boblefusion .
Et par forskere ved et andet universitet har studeret, hvad der sker i boblerne og har fundet, at en stor del af energien bliver brugt til at rive molekylerne fra hinanden således at temperaturen i boblerne af af acetonegas næppe kommer over 20.000 °C, hvilket gør det meget usandsynligt, at der skulle kunne frembringes fusion i opstillingen.

Taleyarkhan har nu lavet en forbedret udgave af opstillingen, der har overbevist forskerne om, at der er sket en fusionsproces.
Hvis der skal fremkaldes fusion skal temperaturen i boblerne være adskilligere mio. grader, og der skal udvikles mere energi ved fusioinsprocessen, end der tilføres for at holde processen i gang.

Til top

Status for fusion som fremtidens energikilde

Da man for alvor begyndte at forske i fusionsenergi i slutningen af 1950erne, troede man, at vi ville kunne have fusionsreaktorer i løbet af ca. 25 år, og at menneskehedens energiforsyningsproblem dermed var endegyldigt løst.
Problemerne har imidlertid vist sig at være meget større end dengang antaget.
I den forløbne tid er der brugt mange midler på forskningen, og budgetterne har hele tiden været voksende.
I de sidste 10 – 15 år har resultaterne været meget lovende, specielt har resultaterne fra JET vist, at man nu er meget nær ved at have løst de fysiske og tekniske problemer med at styre fusionsprocessen.
Man føler sig nu sikker på, at man kan bygge et eksperiment, ITER, som vil kunne indeholde at brændende plasma, som producerer store mængder fusionsenergi.
ITER er en forsøgsreaktor; dvs. den energi, den producerer, vil ikke blive udnyttet. ITER skal bruges til både at studere de plasmafysiske problemer, der opstår i et brændende fusionsplasma, og til en række teknologiske problemer, som fx hvilke materialer, der egner sig til fusionsbeholderens vægge, og hvordan man får dannet tritium i afskærmningen ved at bestråle litium med fusionsneutronerne.

• Efter ITER skal der bygges et demonstrationskraftværk, som skal give yderligere erfaringer, og som skal producere fusionsenergi, som vil blive udnyttet til el-produktion. Det vil tage op til 10 år at bygge demonstrationsværket, og måske andre 10 år at få de nødvendige erfaringer fra det.
• Derefter kan man begynde opførslen af de første kommercielle fusionskraftværker, som også vil tage op mod 10 år
• Man regner med, at om små 50 år vil fusionsenergien begynde at kunne yde væsentlige bidrag til menneskehedens energiforsyning. Derefter vil den efterhånden kunne tage over og erstatte de fossile brændstoffer som vor dominerende energikilde.
• Fusionskraftværker vil kun kunne blive rentable, hvis de bygges i store enheder. De bliver af samme størrelse som de største nuværende kraftværker, både fissionsværker og værker, der fyres med fossile brændstoffer, altså omkring 1000- 2000 MW.
• Ligesom fissionskraftværker producerer fusionsenergi radioaktivt affald, men i mindre mængder end fissionsværker gør.
  En stor fordel ved fusionsenergien i forhold til fissionsenergi er, at de radioaktive affaldsstoffer gennemgående har kortere henfaldstider, hvilket betyder større intensitet og kortere tidsrum inden det omdannes til uskadelige stoffer.

Til top

Litteratur og referencer

1. DR 2023 Explainer: Hvad er fusionsenergi?

2. Vagn O. Jensen. Fusionsenergi. Fremtidens dominerende energikilde?
   Bogen kan downloades her:

   Fusionsenergi – af Vagn O. Jensen, Forsøgscenter Risø

   – bog i pdf-format (2.8 MB)

3. Vagn O. Jensen. Fusionsenergi- fremtidens energikilde? Aktuel Naturvidenskab, 1, 2002, side 11-14.
4. Vagn O. Jensen. Fusionsenergi, Hvor langt er vi nået? Naturens Verden 1999, side 14 – 25

5. ITERs hjemmeside

6. Fusion. Fremtidens uudtømmelige energikilde. Vagn Jensen, Jens Peter Lynov, Risø.
7. Kernefusion. JET. Kontoret for de Europæiske Fællesskabers offentlige publikationer.
   ISBN 92-826-5412-5
8. Fusion EXPO. Brochure fra Fusion EXPO Konsortium
9. Miljø. Brøns, P.; Hansen, H.; Andersen, E., Vor radioaktive klode 2. Fusion og fission. Nat. Verden (1990) (no.6/7) p. 233-240.
10. Fusionsforskningen og JET-eksperimentet. Vagn O. Jensen. Naturens Verden 1992.
11. Plasmafysik og fusionsforskning. Risø-rapport. Vagn O. Jensen, J. P. Lynov, Poul Michelsen, Hans Pécseli, J. J. Rasmussen, Verner Andersen, Per Nielsen, Hans Sørensen

12. Stellaratoren

    – Princeton Universitet

13. Stellaratoren

    – Max Planck Instituttet

14. Fusionsenergi

    – Lawrence Livermore Universitet

15. Fusion Power with Particle Beam. Gerold Yonas. Scientific American nov. 1978.
16. Fusion Power by Laser Implosion. Emmet m.fl. Scientific American juni 1974.
17. Fusion in The United States. Nuclear News. juni, -juli, august og september 1980.

18. Sonofusion

Verden over anvendes meget store ressourcer på at udvikle nye, miljørigtige energikilder som erstatning eller supplement til fossile energikilder.
Det er ikke mindst diskussionen om den menneskelige andel af udslip af drivhusgasser, der har øget interessen for at erstatte fossile brændsler med alternative energikilder, som også omfatter atomenergien.
Ca. 80 procent af verdens energibehov dækkes af kul, olie og naturgas.
Vi bruger det til alt lige fra produktion af elektricitet til forskellige former for brændstof og produktion af industri-produkter og kemikalier.
Plastik er feks. lavet af olie. I Danmark har vi ikke brugt olie på de store kraftvarmeværker siden oliekrisen i 1970’erne.
Til gengæld fyrer vi mange steder med kul. Mange privatboliger opvarmes stadig med oliefyr, men mange er gået over til naturgas eller fjernvarme.
Fra politisk side vil man udfase oliefyr indenfor et kort tidsrum.

Danmarks elproduktion 2010 ……….2014

100% = 139.613 TJ (terajoule)

Kul ……… 43.8%
Olie ……… 1.9%
Gas ……… 20.4%
Vind …….. 20.7%
Solenergi……0%
Vandenergi…. 0.1%
Biogas ……. 0.9%
Bioenergi … 11.4% ( halm 2.9%, træ 5.9%, affald 2.6%)

Emner

Hydroelektrisk energi – Pumped Storage
Store hydroelektriske kraftværker
Vindenergi
Solceller
Brændselsceller
Bioenergi
Danmarks brug af vedvarende energi
Bioenergi og CO₂-neutralitet
Kilder/link

Figuren viser en sammenligning mellem forskellige energikilders CO₂-udslip. Figuren er nogle år gammel.
De vedvarende (renewable, fornybare) energikilder dækker over en lang række forskellige energikilder, der ofte har sin baggrund i solenergi. Både vind- og vandenergi skyldes solenergien, der fordamper vand og får vinden til at blæse. Bioenergi stammer fra planternes fotosyntese o.s.v.

Forskellige brændslers CO₂-effekt

Vandkraft – hydroelektrisk energi

Vandenergi udnytter vands bevægelsesenergi (kinetiske energi). Der er flere måder, det kan ske på. Man kan udnytte tidevandseffekterne, bølgeenergien og strømmende vands kinetiske energi.
Her skal kun kort omtales den el-energi, der udnyttes af strømmende vands kinetiske energi.
Der anvendes forskellige turbinetyper, afhængig af faldhøjden og dermed trykket.
For hver 10 m faldhøjde stiger vandtrykket med 1 atm.
Der er 2 hovedtyper af vandkraftanlæg:

1. De konventionelle hydroelektriske anlæg, hvor man udnytter energien i opstemmet vand eller anvender strømmende vands energi direkte
2. Anlæg der virker begge veje – når der mangler strøm produceres el-energi – når strømmen er billig, sendes strømmen gennem turbinen, der så pumper vandet retur til reservoiret.
Man anvender anlægget som et energilager.

Hydroelektrisk energi producerer stort set samme mængde strøm som atomkraft på global plan ca. 17%.
En del lande har så store naturlige forudsætninger for at udnytte vandkraften.
Vandkraftens andel af el-produktionen:

Norge – mere end 99% – 150 TWh/år
New Zealand – ca. 75%

Østrig – ca. 60% – 30 TWh/år
Sverige – ca. 50% – 80 TWh/år
Frankrig – ca. 15% – 70 TWh/år
USA – ca. 9%

Energiproduktion

Hydroelektrisk energi står for ca. 97% totalt af den vedvarende energi på global plan.
Fordele:
Hydroelektrisk energi er kendetegnet ved meget store anlægsomkostninger, men lave omkostninger pr. produceret kWh.
Det er en af de mest fleksible energikilder, elproduktionen kan reguleres meget hurtigt, blot der er vand nok i reservoiret.
Det er ren energi, der ikke udleder kuldioxid eller efterlader affald.
Ulemper
De store opstemninger kan bevirke store økologiske konsekvenser for det omgivende miljø. I Kina skal der flyttes omkring 2 mio. mennesker før Three Gorges – projektet er færdigt. Dette projekt har i øvrigt 2 formål – at fremskaffe el-energi og regulere Yangtze Kiang-floden
Nasser-søen har ansvaret for en stigning af lidelsen bilharziose, der skyldes en fladorm, som overføres med en ferskvandssnegl.

De store hydroelektriske anlæg er ifølge erfaringerne den mest risikobetonede energikilde mht. dødsulykker. Dæmningsbrud fører til katastrofer for de mennesker, der befinder sig nedenfor reservoiret. Listen viser nogle store ulykker med store vandkraftanlæg:

Morvi(India 1979) 30.000 døde
Vaiont(Italien, 1963) 2.118 døde, ca. 25.000 hjemløse (Ikke dæmningsbrud, men et klippestykke faldt i bassinet.)
L’Oros (Brasilien, 1960) 1.000 døde.
Gleno (Italien, 1923) 600 døde
St. Francis (USA, 1928) 700 døde
Logan (USA, 1972) 450 døde
Malpasset (France, 1959) 423 døde

På trods af disse katastrofer sker der stadigvæk udbygning af vandkraften mange steder i verden – ikke mindst i Kina og Indien er flere projekter under bygning.

Turbinetyper – hydroelektrisk energi

Ved store faldhøjder og stort tryk og hastighed anvendes peltonturbiner, der består af en mængde specielt udformede skovlhjul, der kaster vandstrålen tilbage. Denne type har en meget høj effekttæthed – d.v.s. i forhold til vægten udvikles en meget stor effekt.
Når vandet har passeret turbinen er hastigheden nedsat væsentligt, hvorfor der skal være et stort rum til at aflede vandet.
Vandet har endnu stor energi, der kan udnyttes af andre turbinetyper.
Peltonturbiner anvendes i mange størrelser og udformninger til mange formål.



Francis-turbinen
er konstrueret til mindre vandhastigheder og -tryk. Vandet ledes ind i en spiralformet kanal, der gradvis indsnævres. Samtidig stiger vandhastigheden.
Turbinerne i det store hydroelektriske anlæg i Itaipu er af denne type.
Francis-turbinen er den mest anvendte type i vandkraftanlæg.

Kaplanturbinen anvendes ved store flow og ved lave faldhøjder.
Turbinens enkle konstruktion gør den anvendelig til mange formål.
Ved passende udformning af de enkelte vinger kan man sikre, at fisk passerer gennem turbinen uden at lide overlast.
Kaplanturbiner findes i alle mulige størrelser lige fra Megawatt-store til små ministørrelser.
Både Francis- og Kaplanturbinerne kan anvendes reversibelt – de kan pumpe vandet retur, hvis man tilfører strøm til turbinerne. De kan derfor anvendes i pumped storage systemer.

Pumped Storage

Ved anvendelse af reversible pumper kan man bruge at højtliggende vandbassin som energilager.
Ved at anvende overskud af el-energi til at pumpe vand tilbage til reservoiret og udnytte det i perioder med mangel på el-energi kan man på en simpel måde kompensere for det ujævne elforbrug.
Da elpriserne følger efterspørgselen kan der udmærket være en god økonomi i disse anlæg.

Der er mange anlæg rundt om i Verden. Globalt er pumped storage anlæg på ca. 90.000 MW, hvilket svarer til ca. 3%.
Med store faldhøjder er tabene ved omsætningen ret små.
Figuren viser et sådan anlæg. På Hawaii er der f.eks. bygget et anlæg med et reservoir i en udslukt vulkankrater.

Til top

Store hydroelektriske anlæg

(pdf)

Three Gorge dæmningen – de 3 kløfters dæmning i Sanxia

På billedet ses en model af anlægget, der fuldt udbygget får en kapacitet på 18.200 MW (18.2 GW). En senere beslutning om at tilføje yderligere 6 undersøiske turbiner øger kapaciteten til 22.400 MW.

Den kinesiske dæmning ved de 3 kløfter, Three Gorges Dam, ved Yangtzefloden Chang Jiang – Yangtze River – Kinas største flod (ca. 6330 km lang), begyndte i april 2003 at stemme vandet op til verdens største hydroelektriske kraftværk, ved de 3 slugters dæmning – Three Gorge – i Sanxia. (De 3 slugter er Xiling, Wu og Qutang slugten.)

Projekter er først og fremmest etableret for at sikre den ca. 15 mio. store befolkingen i det nedre område mod oversvømmelser.
Dæmningen er ca. 2.3 km bred og 185 m høj. I 2007 er vandstanden så høj at der kan passere 10.000 t containerskibe fra Shanghai til Chongqing.
Man forventer at reducere risikoen for oversvømmelser fra en gang hver 5. år til en gang hvert 100 år.
Ved opstemningen falder strømmens hastighed fra 4 m/s til 0.5 m/s. I forbindelse med en højere vandstand kan store containerskibe sejle fra Shanhaing til Chongqing, der ligger ca. 2400 km inde i landet.
Endelig benyttes dæmningen til elpoduktion.
Det er en gammel drøm, der herved er gået i opfyldelse. En afgørende faktor var at formand Mao (Mao Tse-Tung, Mao Zedong) fik interesse for projektet og svømmede over Yangtze-floden for at vise mennesket kunne beherske den.

Three Gorges 1. generator af i alt 26 er juli 2003 tilsluttet nettet. Generator nr. 13 blev tilsluttet i februar 2005.
I 2012 er der i alt tilsluttet 30 turbiner á 700 MW, de to sidste forventes i drift i 2012.
Produktionen i 2006 var på 49.250 GWh og i 2011 på 78.290 GWh.
Nominel effekt er 778 MVA (MW), med et maksimum på 840 MVA og en udnyttelsesfaktor på 0.9.

Three Gorge projektet (Youtube)

Der regnes oprindeligt med med en årlig produktion på ca. 85 TWh, det svarer til 20-30 gange den danske el-produktion – eller ca. 10% af Kinas produktion. Tallet bliver en del mindre fordi elforbruget er stærkt stigende. Siden tilføjelsen af de yderlighere 6 turbiner er den samlede effekt nu på 22.500 MW.

Den største vandhøjde bliver på 185 m.o.h. med en maksimal faldhøjde på 113 m.
Selve vandreservoiret vil få en bredde på 2.3 km og en længde på 600 km.
28.000 mennesker har arbejdet på 3-holdsskift gennem en årrække.
I forbindelse med anlægget er bygget enorme sluseanlæg og elevatorer til sikring af flodtrafikken. Desuden foretages enorme investeringer i områdets infrastruktur der skulle sikre områdets udvikling.
Den samlede byggetid har været 17-18 år og koster omregnet til i omegnen af 150 mia. dkr.

Billederne viser dels et luftfotos af anlægget – dels et nærbillede af spildvands-udløbet.

D. 13. sept. 2004 meddelte konsortiet bag projektet en beslutning om at Three Gorge projektet udvides med 6 turbiner via en underjordisk facilitet, så antallet stiger fra 26 til 32 stk. og den samlede kapacitet stiger fra 18.200 MW til 22.400 MW.
Anledninger ar den, at den samlede vandmængde overstiger forventningerne.

Arbejdet med installeringen af den 12. generator i Three Gorge-projektet er afsluttet nov. 2004. Den forventes i drift senere på måneden.
Arbejdet med de næste 6 stk. generatorer påbegyndes i januar 2005.
Elproduktionen svarer til 25-30 gange det danske el-forbrug.

En tidligere rapport anslår, at 1 – 16 millioner mennesker skal flyttes for at gøre plads til store hydroelektrisk anlæg.
I Kina er der for tiden meget store demonstrationer ved dæmningsbyggerierne. Den folkelige modstand har baggrund i de enorme tvangsforflytninger, som projektet medfører.

Minister for vandressurcer i Kina, Wang Shucheng, forudser at konstruktion af hydroelektriske anlæg vil toppe i Kina om 20 til 25 år.
Mere end 80% af vandreserverne i Kina er uudnyttede siger han.
Kina har planter om at udvide med yderligere 4 nye hydroelektriske stationer ved Jinshi-floden inden år 2020.
De 4 stationer vil tilsammen få en kapacitet på 38.500 MW. Omkostningerne vil udgøre ca. 24 mia. US-dollar.
En meget stor folkelig modstand har medført forsinkelser og måske opgives nogle af projekterne.

Kina har besluttet at bygge et nyt gigantisk anlæg ved Jinsha River.
Arbejdet med at opføre en 12.6 TWh hydroelektrisk station er begyndt.
Dæmningen opføres i Xiluodu Gorge mellem byen Yongshan i Yunnan provinsen og Leibo i Sichuan provinsen, 1.780 km. fra Shanghai.
Der bliver bestykket med 18 turbiner á 700 MW, med en forventet årsproduktion på ca. 57 TWh, 15-20 gange Danmarks forbrug af elenergi. (Kilde: China Energy Daily News 17. 11. 2005)

–

• 
  Indtil for få år siden var det Verdens største anlæg – Itaipu (Stenen, der synger) – mellem Brasilien og Paraguay.
  25% af Brasiliens elforbrug og 85% af Paraguays totale el-behov dækkes af dette kraftværk.120 m fald forsyner 29 Francis-turbiner á 715 MW med vandkraft. Produktionen er omkring 90 TWh årligt = 2-2.5 gange Danmarks el-forbrug

Aswan dæmningen i Egypten danner Nasser-søen, et område på 6000 km² en vandmængde på ca. 162 km³
Opstemningen har forværret den alvorlige lidelse bilharziose som tidligere anført.

Kariba – dæmningen tæmmer Zambezifloden i Afrika. Søen indeholder ca. 160 mia. m³ vand og er en af verdens største vandreservoirer.

Hoover Dam i Nevada – tidligere Boulder Dam- er opkaldt efter en amerikansk præsident.
Dæmningen er en af verdens største med et fald på 223 m.
Et billede af Hoover-Dam anlægget ses på billedet til højre.

Grand Coulee med den tilhørende vandreservoir – Frank Roosevelt-søen – tæmmer Colorado-floden. Bygningsværket svarer til ca. 4 gange Cheops-pyramiden.
Værket er opgraderet og er nu blandt verdens største anlæg.

De mindre anlæg opdeles i :
Small Scale Hydro Power
som har stor lokal interesse til mange formål.

• micro (mindre end 100kW)
• mini (100kW-1MW)

Til top

Det er en meget gammel idé at udnytte vindens energi.
Da vindens energi stiger med 3.potens af vindens hastighed og vindens hastighed stiger med højden over jordens overflade, er det vigtigt, at en vindmølle er placeret så højt som muligt og er placeret i egne, hvor vinden blæser kraftigt.
Vindenergien udnyttelse her i landet var først og fremmest begrundet i at undgå atomkraftens indførelse. Begge energikilder er reelt alternativer til fossil energi.

Energiindholdet i cylinder luft med en radius på 1 m og med en længde på 10 m har en kinetisk energi ved vindhastigheden 10 m/s:

0,5 * (10 m/s)²x 1² x ¶ x 1.25 kg /m³ luft = 196 Joule

Ved en fordobling af hastigheden er luftens masse fordoblet, hvilket forklarer at energien stiger med 3. potens.

Interessen for vindmøller til elproduktion samler sig om de såkaldte hurtigløbere, som kan være 1-2 eller 3-bladede.
En vindmølle kan teoretisk udnytte 59% af vindens energi, så er vindhastigheden ved at passere møllevingerne reduceret til 1/3. Herved vil luftsøjlen bag ved møllen fylde ca. 1.7 gange mere i diameter p.g.a. den lavere hastighed.(Betz’ lov).
I praksis udnyttes meget mindre end de teoretiske 59%. Med diverse tab ved turbulens, gnidningsmodstand, energiomsætning og det forhold, at en vindmølle kun producerer strøm mellem ca. 4 m/s og 20-25 m/s, udnyttes i praksis her i landet omkring 20-25% af vindens totale energi – lidt mere ved de havbaserede anlæg.

Den største årsag til den danske succes på verdensplan skyldes oprettelse af en prøvestation, der blev placeret på Risø, hvor det var politisk vilje til at drosle de nukleare aktiviteter ned.
Prøvestationen fik til opgave at certificere vindmøllerne, der var en betingelse for at ejeren af få tilskud til el-produktionen.
Det gav kun plads for seriøse konstruktører, der med hjemmemarkedet som basis i løbet af et kort åremål blev verdens største eksportør af vindmøller.

Vindmøllens aksel trækker en generator via et gear, der sætter generatorakselens omdrejninger op til et passende stort omdrejningstal, så generatoren fungerer bedst muligt.
Til de mindre, netbaserede anlæg anvendes oftest den såkaldte asynkrone motor, der fungerer som generator når omdrejningstallet overstiger synkronhastigheden (50 Hz). Denne type magnetiseres af el-nettet, hvorved man opnår at der produceres elektrisk strøm med samme frekvens og fasevinkel som el-nettet. Nettet fastlåser vingernes omløbshastighed så de svarer til netfrekvensen. Overskudsproduktion fra vindmøllen kan derfor ledes ind på el-nettet uden større problemer.
Magnetiseringsgraden varierer i takt med vindens tryk på vingerne og sørger for, at vingerne altid har en hastighed som svarer til nettets frekvens – jo stærkere vinden blæser, des større modstand yder generatoren.
Ulempen ved denne generatortype er, at den ikke producerer el-energi, hvis der er strømsvigt på el-nettet.

Store vindmøller anvender ofte en generatortype, der ikke er netstyret. Strømmens frekvens svinger i takt med vingernes omløbstal. Skal en eventuel overskudsstrøm ledes ind på el-nettet, må den først ensrettes og derefter bringes til at svinge i takt med el-nettet via en vekselretter.
Måske ligger fremtiden i at anvende vindanlæg uden gear. Det arbejdes der med i udlandet, men har ikke større interesse her i landet. På længere sigt vil det måske berøve Danmark sin nuværende førerposition på markedet.

Ifølge en ældre undersøgelse, foretaget af Akademiet for de tekniske Videnskaber, har vist, at der uden tekniske problemer kan indgå op til 10% af elforsyningen fra vindkraft uden problemer – ved større andele vil visse problemer stige i takt med vindkraftens andel.
Det ene problem er overløb – d.v.s. der produceres mere el-energi, end der aftages. el-energi kan ikke lagres i nettet, det skal bruges i samme øjeblik, det produceres.
Overløb sker især om vinteren når det blæser meget. Så er den bundne el-produktion fra kraftvarmeværkerne størst. Hvis man ikke kan skaffe sig af med overskudsproduktionen af el til eksport, kan det blive nødvendigt af koble vindmøllerne af nettet.
Hvis vindenergiens andel bliver af en vis størrelsesorden, vil kraftværkerne have visse vanskeligheder ved at kompensere for den såkaldte reaktive effekt.
I Danmark er vindkraftens andel beregnet til ca. 15% af vort forbrug. Ved udbygningen af anlægget ved Horns Rev bliver andelen større.
I det tal er der ikke korrigeret for overløb eller tab i energi for den del af el-energien, der ikke afsættes lokalt, men transporteres lange strækninger via højspændingsnettet.
Den mere korrekte beregningsmetode, hvor man anvender besparelse på fossil brændsel ved vindkraften, anvendes ikke.
En teknisk løsning på overløbsproblemet er nødvendig, hvis andelen af vindenergi skal øges væsentligt.
Danske forbrugere betaler en overpris for el fra vindkraften. I regnestykket skal vindmøllernes produktion godskrives den CO₂-gevinst som vindenergien bidrager med i positiv retning.
Det økonomiske Råds Formandskab – DØF – har udarbejdet en rapport, der viser at vindkraften har kostet de danske skatteydere et 2-cifret milliardbeløb. Et tal, der dog bestrides af vindmølletilhængere. Her skal der ikke tages stilling til denne diskussion med politiske overtoner, der kan henvises til diskussionen i bladet Naturlig Energi, hvor vismandsrapporten har været udsat for kritik – en kritik som DØE dog afviser.
Vindenergien har et stort potentiale, men vil dens andel spiller kun en marginal rolle i den globale elforsyning.

   Udviklingen el-produktionen af vind- og atomenergien 1990 – 2003 i USA.
Vindenergien er steget ca. 75% – atomenergien ca. 25% i perioden
Man kan også udlede af figuren, at der i USA er et stort potentiale for udbygning af vindenergien. Når det ikke er sket skyldes det sikkert, at vindenergien ikke kan klare sig på markedsvilkår, men behøver støtte. Det er de politske forhold, der bestemmer udbygningen

Til top

Solceller – photovoltic energi

Den største anvendelse for solenergi er til opvarmning. I de varme perioder kan solen levere et stort bidrag til især rumopvarmning.
Solens stråler kan desuden anvendes til at producere el-energi. Det kan ske på flere måder:

• 
  I et solkraftværk kan man via et system af computerstyrede spejle samle solenergien fra en større flade til et mindre, hvor varmeenergien bruges til at producere damp, der driver en turbogenerator.
  Billedet viser en principskitse af et sådan anlæg.
• Parabolanlæg fokuserer solstrålerne via en parabol. Et stort anlæg i Frankrig anvendes til at frembringe høje temperaturer til forskningsformål.
• I solceller kan solenergien anvendes til at producere strøm direkte.
  Da der er tale om jævnstrøm. skal den igennem en vekselretter inden den kan ledes ind i det eksisterende el-net.
• Solenergien kan udnyttes indirekte til bioenergi, hvor fotosyntesen samler energien til plantetørstof, der så siden forbrændes.
  Fotosyntesen udnytter kun en lille del af den samlede stråling – omkring 2%.
  En undtagelse er nogle plantegrupper, der har en højere udnyttelse. Det gælder bl.a. sukkerrør, der udnytter omkring 8% af sollysets energi.

Der er 2 problemer med udnyttelse af solenergi. Dels er den meget tynd, dels varierer energien meget i løbet af døgnet – og med året.
Det største solindfald sker i de ækvatoriale egne, hvor solstrålerne falder lodret ind – ved 45 º falder indstrålingen til det halve, da samme energi skal fordeles på den dobbelte flade.
Potentialet for solenergi til el-fremstilling er i størrelsesordenen:

• I Nordeuropa ca. 1000 KWh/m²
• I Spanien ca. 1600 KWh/m²
• I Sahara ca. 2500 KWh/m²

En solcelle udnytter ca. 15% af solenergien til el-energi.
I Spanien vil det svare til ca. 240 kWh/år
Et solcellekraftværk, der skal kunne producere el-energi af samme størrelse som et 1000 MW nukleart anlæg – en årlig produktion på ca. 7-8 TWh, vil fylde et areal på ca. 30 km².
Anlægsomkostningerne er omkring 10 gange større end ved et a-kraftværk.
Det skal desuden opføres store lagringssystemer med olie, smeltet salt, brintfremstilling til anvendelse i brændselsceller el. lign. for at kompensere for ujævn el-produktion.
Hvert led i denne lagringsproces vil forbruge energi.
Solceller kan ikke konkurrere med andre energikilder, men det bliver nødvendigt på et eller andet tidspunkt i fremtiden at udvikle denne energiform ganske betydeligt.
I øjeblikket anvendes solceller til flere specielle formål. Det kan være el-fremstilling i u-lande, på fjerntbeliggende steder etc. I Danmark forsynes et fyr på Anholt med el-energi.

Til top

Solenergi – bioenergi – fotosyntesen

Ved fotosyntesen udnyttes solens energi af planternes klorofyl til at omdanne vand og kuldioxid til glukose i plantecellen, der via biologiske processer omdannes videre til kulhydrater, fedtstoffer og protein, der er fundamenter i planternes tørstof.
Til processen skal foruden vand og kuldioxid også være forskellige mineralstoffer tilstede.

Planterne kan kun udnytte en lille del af spektrets bølgelængder.
Uden for atmosfæren er solenergien ca. 1350 Watt/m². Kun ca. 75% af strålingen når jordens overflade, d.v.s. max. 1000 W/m²
Hvor meget energi der falder på 1 m² i gennemsnit afhænger af mange ting – men stedets geografiske bredde er langt den væsentligste. Jo mere skråt solens stråler falder på overfladen, des større areal skal energien fordeles på.

6 C0₂ + 6 H₂O + lysenergi ———> (CH₂0)₆ + 3 H₂0 + 6 0₂

kuldioxid + vand + lysenergi ———> kulhydrat + vand + ilt (oxygen)

Energiudnyttelsen reduceres omtrentligt for vore kulturplanter:

• Kun lys i bølgelængder 400 -700 nanometer udnyttes – ca. 50%
• Max. lysabsorption : 80%
• Produktionseffektivitet: 20%
• Respirationstab : 50%
• Udnyttelse af nettoproduktion: 50%

Maksimal udbytte af globalstrålingen er således ca.

0.5 * 0.8 * 0.2 * 0.5 * 0.5 = 2%

• .

I praksis regnes med mellem 1 – 2% udnyttelse.

Nogle planter udnytter solenergien langt bedre end andre. Det drejer sig bl.a. om de såkaldte C₄-planter såsom Rødalger. Sukkerrør har en udnyttelse på ca. 8%, hvilket gør at sukkerrør har en meget voldsom vækst, som man kan se med det blotte øje.

Et beregning viser, at hvis Danmarks energiforbrug skulle dækkes af skove, skulle der et areal til på 5 – 8 gange Danmarks totale areal for at dække dette behov – og så er de ekstra energiomkostninger ved tilberedning og distribution ikke medregnet.
Forudsætninger:

• Træ’s brændværdi ca. 2300 kWh/m³
• Danmarks energiforbrug, oliebaseret ca. 200 * 10⁹ kWh/år
• Nyttevirkning ved olieafbrænding ca. 80%
• Nyttevirkning ved forbrænding af træ ca. 60%
• Globalstråling ca. 1000 kWh/år

Regnestykket kan kun bruges til at vurdere størrelsesforholdet, da bioenergi jo kun kan betegnes som en supplerende energikilde, der lokalt kan levere et kærkomment bidrag. Det gælder således træflis, halm, biomasse fra affald til biogasformål, udnyttelse af planter på arealer, der ikke dyrkes til landbrugsformål etc.


Til top

Danmarks udnyttelse af vedvarende energi – 2001

På figuren vises Danmarks energiproduktion af vedvarende energi i år 2001.
Det blev til 94 petajoule – medregnes importerede træpiller kom vi op på 95.7 PJ.
Den overvejende del af bioenergien stammer fra afbrænding af halm, affald, flis m.v.
De vedvarende energikilder giver anledning til udslip af NO_x, der er af noget mindre omfang end fra olie og kul – det svarer stort set til emissionerne fra naturgas.
Halm og træflis bidrager med et beskedent svovludslip.
Der dannes en mindre mængde cancerogene stoffer, der som regel ikke medtages i de energiøkonomiske beregninger.
Global vindenergi:
Vindenergi har gennem de senere år udviklet sig i kraftigt, idet der er installeret et rekordstort 41.000 megawatt elproduktionskapacitet i 2011, hvilket bringer det samlede verdensmarked til 238.000 megawatt.
Med mere end 80 lande nu at udnytte vinden, er der nok installeret vindkraftkapacitet på verdensplan at opfylde de boligområder elektricitetsbehov for 380 millioner mennesker på europæisk plan af forbruget.
Især Kina har udviklet megen vindenergi i de seneste 3 år, hvor der er installeret 18.000 MW såden samlede vindkapacitet i 2011 er på 63.000 megawatt.
Kina har toppet verdensranglisten. Efter en fordobling af vindkapacitet hvert år fra 2005 til 2009, overgik Kina USA i 2010. (Se data på www.earth-policy.org.)
USA installererede 6.800 megawatt vindkapacitet i 2011. Den amerikanske vindsektor udgør nu næsten 47 GW i 38 stater, nok til at imødekomme efterspørgslen efter elektricitet med mere end 10 millioner hjem. Yderligere 10.000 megawatt kan være på vej i 2012.
Udsigterne for 2013 er ikke så optimistisk. Det vigtige skattefradrag udløber ved udgangen af 2012, så branchen frygter et brat fald i ny vindkapacitet. Dette ville sætte tusindvis af arbejdspladser i fare i hvad der har været en kærkommen succeshistorie i amerikanske fremstillingsindustri.
—

Til top

Brændselsceller

Brændselsceller kan omdanne kemisk energi direkte til elektricitet ved at forene brint og ilt til vand. I principper sker det på samme måde som i et element (batteri).

2 H + O => H₂0

Brint kan udvindes fra vand, hvilket dog kræver megen energi. Der kan anvendes metan – naturgas, samt en del andre kulbrinter med et stort brintindhold.
Processen er miljøvenlig, da dens affaldsstof er vand. Ved anvendelse af kulbrinter dannes lidt kuldioxid.
Brændstofcellen består af en elektrolyt og nogle elektroder i et specielt design.
I modsætning til et batteri skal en brændselscelle ikke oplades, det producerer el-energi sålænge der tilføres ilt og brint.
Hver celle producerer en spænding på ca. 1 Volt. Da flere celler kan forbindes både i serie så man får den spænding, man ønsker.

Der forskes meget i forskellige typer brændselsceller. Nogle typer brændselsceller kræver ren brint mens andre også kan drives af metanol (træsprit) eller metan (naturgas).

PEM (Proton Exchange Membrane) brændselsceller arbejder ved lavere temperaturer – 70-100 °C – og er lette at regulere.
PEM kræver ren brint for at fungere.
De vil egne sig til udstyr, der kræver en hurtig start, f.eks. køretøjer og elektriske apparater. Cellen er velegnet til mindre anlæg og forventes på længere sigt at blive ret billig.
PEM-cellerne bliver nu støttet også støttet fra det offentlige, efter at man tidligere havde satset mest op SOFC-cellen.

SOFC – Solid Oxide – brændselscellen er en af de nyeste typer, som mange forsker i – ikke mindst har Risø sammen med Haldor Topsøe udviklet et lovende koncept.
Den anvender elektroder af ZrO₂ doteret med ytterbiumoxid.
Det tyske Siemens firma har årelang erfaring med denne type, og sammen med Westinghouse har de et hybridanlæg på 220 kW kørende i USA.
Typen anvender et keramisk materiale i stedet for en flydende elektrolyt, som i de andre typer.
SOFC-cellen er en højtemperatur-brændselscelle, der arbejder ved temperaturer omkring 700 – 1000°C. Typen er den mest effektive, idet nyttevirkning ved el-produktion er i omegnen af 60%.
Denne type tåler ikke stop i produktionen, hvorfor den har størst interesse i de større anlæg, hvor der arbejdes med en høj benyttelsestid.

PAFC Phosphoric Acid brændselsceller anvendes på hospitaler, kontorer, skoler, busser og tog.

AFC – Alkaline har med stort held været anvendt af i diverse rumfartsprogrammer, hvor NASA har en stor erfaring. Typen er meget dyr at fremstille og kan ikke forventes almindelig udbredt.

MCFC – Molten Carbonate -typen har en høj udnyttelsesgrad. Der er store forventninger til denne type, som arbejder i store fuldskalaforsøg i USA. Den anvender en elektrolyt af K-Li-carbonat. Arbejdstemperatur ca. 650 °C:

DMFC – Direct Methanol Fuel Cells – er en ret ny type, der minder om PEM-typen.
Typen kan adskille brint og kulstoffet i metanol og metan, der således kan anvendes som brændstof.

Bilproducenter vil satse på brændselsceller til eldrevne biler i stedet for at anvende batterier, der trods store forskningsmæssige ressourcer har skuffet.
De første el-drevne biler med en passende stor aktionsradius er fremstillet, og kører som demonstrationsmodeller. Hvornår de ses på gaden, er et spørgsmål om at få prisen på brændselsceller ned.
Prisen er p.t. i nærheden af ca. 200.000 kr./kW mod solcellers pris på ca. 60.000 kr./kW.

Der spås brændselsceller en meget stor fremtid som energikilde i spektret fra biltelefoner og transportable PC-anlæg til stationære kraftværker. Der regnes med en fremtidig energiudnyttelse på 80-90%.

Man må dog huske på, at man ikke får noget forærende. Ved fremstilling af brint ud fra vand skal der fortsat anvendes store energimængder, og ved anvendelse af naturgas er det jo fossil energi, der anvendes.

Til top

Bioenergi og CO₂-neutralitet

Til bioenergi regnes alle planteprodukter. I Danmark udnyttes adskillige til både opvarmning og til el-fremstilling ved afbrænding i kraftværker:

• Halm, Korn
• Træflis – er dels et affaldsprodukt – dels plantes træer med det formål at fremstille træflis.
• Træpiller – dansk fremstillet og import.
• Biogas.
• Affaldsforbrænding

I almindelighed omtales bioenergi som CO₂-neutralt. Det gøres så ofte, at det efterhånden er almindelig accepteret som en fastslået kendsgerning.
Postulatet bygger på den forudsætning, at der bindes samme mængder kuldioxid i de planter, som der frigøres ved forbrændingen af plantetørstoffet.
Selv med denne forudsætning er det ikke rigtigt at bruge betegnelsen “CO₂-neutralt”.
Der medgår en ikke uvæsentlig mængde fossil energi til dyrkning, høst, jordbehandling, procesbehandling og transport af produktet. Der medgår en ikke ubetydelig del af fossil energi til frembringelse af olie og naturgas.
En anden og overset forskel vises her med et eksempel i halm:

• Når halm brændes af i et halmfyr eller kraftværk vil den dannede, varme CO₂ sendes højt op i atmosfæren gennem skorstenen og blandes op i de højere liggende luftlag. Det sker hele året, men især i de perioder, hvor der ikke er plantevækst. Den dannede mængde kuldioxid vil ikke medføre et merudbytte i plantevæksten.
• Når halm formulder på marken, sker det ved en mikrobiologisk proces, hvor der dannes CO₂, der deponeres i jordens porer. Det sker i takt med planternes vækst.
  Når kuldioxiden siver op gennem porerne vil den let optages gennem planternes spalteåbninger, der hovedsagelig er placeret på undersiden af bladene, idet planternes forsyning af kulstof hovedsagelig sker fra mineraliseringsprocesserne i jordbunden – en noget mindre del stammer fra luftens almindelige indhold af kuldioxid.
  Den biologiske omsætning eller mineralisering af organisk stof medfører en lidt bedre plantevækst med en tilsvarende større binding af kulstof end ved afbrændingen.
• Når halmen anvendes til energiformål fjernes der næringsstoffer fra marken. De skal erstattes af næringsstoffer, der har haft et forbrug af fossil energi til fremstilling og til transport.

De vedvarende energikilder er ikke CO₂-neutrale, men forbruget må betegnes som ret beskedent i forhold til andre energikilder.
På samme måde er det forkert at påstå, at brug af atomkraft ikke medfører forbrug af fossil energi.
Der medgår en ikke ubetydelig del til minedrift, transport, oparbejdning m.v.
Set i forhold til den samlede energiproduktion er det en ret lille mængde, men totalt drejer det sig om store mængder.

Til top

Kilder, link

Sanxia- billeder

Three Gorge projektet

ThreeGorge

Three Gorge Cruise – 14 sider med beskrivelse af projektet –>

Itaipu

Risøpublikation i pdf-formatBrændselsceller på vej mod kommercialisering

Risøpublikation i pdf-format – hvert hjem sin brændselscelle.

www.windpower – side om vindenergi.

Optakt

OOA/REO

Danmarks Radio

Dagspressen

Miljøstyrelsens Barsebäck- rapport

Medierne efter Tjernobyl og Barsebäck

Lidt generelt om debatten for 25 år siden – og nu

Den danske debat om atomkraft var i 70-80érne var domineret af 2 organisationer:
OOA (Organisationen om Oplysning om Atomkraft), der var modstandere at atomkraft – og REO (Reel Energi Oplysning), var tilhængerne af anvendelse af atomkraft.
Det var hos REO man traf ekspertisen, OOA havde til gengæld pressens bevågenhed – ikke mindst var Danmarks radio en værdifuld medspiller for OOA.
På trods af en overlegen ekspertise hos tilhængerne, var det altid modstanderne, der vandt de offentlige diskussioner på møder. Det gjorde de med gentagne, korte påstande, som det tog 5-10 minutter at tilbagevise – længe forinden havde den uforberedte tilhører tabt tråden.
Det var lidt sværere i diskussioner i dagspressen, hvor en anden teknik blev brugt. Man henviste til rapporter, der blev udarbejdet på samlebånd til formålet. Når der efter en rum tid blev tilbagevist af fagfolk var det for længst glemt – og nye rapporter med andet navn var på banen.

Forskellen mellem de 2 grupper så jeg tydeligt ved en messe i Herning-hallerne engang i 70-erne, hvor begge var repræsenteret.
OOAs stand kunne ses på afstand pga. tobaksrøg – alle de meget engagerede, unge mennesker i islandske sweaters med langt hår og skæg, var ivrige tobaksrygere.
På REO´s stand så man både yngre og ældre, rolige mennesker i slips og jakkesæt. Ingen røg på standen i den tid jeg besøgte den.
Måske en tilfældighed som man naturligvis ikke skal tage for andet, end det så pudsigt ud på afstand – jeg havde faktisk forventet det modsatte.
På begge stande havde udgivet en masse materiale, hvoraf der er hentet lidt smagsprøver nedenfor sammen med andet materiale, der var tilgængelig på bibliotekerne.

Til top

OOA- REO

Nedenstående eksempler stammer dels fra OOA´s folkepjece Danmark uden atomkraft – 1980 og andet materiale fra OOA (Redaktion bl.a. Terjei Haaland, Siegfred Christiansen m.fl.) og fra REO´s materiale.

Til top

Danmarks Radio og atomkraften

Eksempler fra mediernes behandling – i første række Danmarks Radio, som gennem årene har leveret gedigne, ensidige misinformationer om atomkraftens fredelige udnyttelse af en række medarbejdere uden særlig indsigt i emnet.
Enkelte eksempler på DRs tendentiøse behandling er vist nedenstående, hvor prof. P. L. Ølgaard har leveret en del eksempler, andre er taget fra dagspressens behandling af stoffet.
REO har bidraget med flere eksempler, hvoraf enkelte førte til, at DR blev dømt af presseetisk nævn.

I reglerne for Danmarks Radios Nyhedstjeneste hedder det:

Nyhedstjenesten er forpligtet til at bringe hurtig og rigtig information,
men rigtigheden bør altid gå forud for hurtigheden.
Hersker der tvivl om rigtigheden, bør DR afstå fra at bringe nyheden.

En del af eksemplerne stammer fra et driftsuheld på blok II på Three Mile Island, der skete i marts/april 1979.

Til top

Den øvrige medieverden og atomkraften

En lille runde med dagspressens behandling af eksperter og atomkraft-stof.
En del af eksemplerne skal ses i lyset af, at der er “plantet” oplysninger i nyhedsbureauerne. Det skete typisk i løbet af en weekend, hvor redaktionerne var svagt bemandende og derfor blev oplysningerne ikke altid valideret i normalt omfang. (privat oplysning fra en dagbladsredaktør.)

Øvrige mediers behandling.	Kommentarer
Fagfolk med indgående kendskab til atomenergi, kritiserede journalisters behandling af stoffets som værende i direkte strid med sandheden. På et møde beklagede Politikens chefredaktør sig over, at de manglede nogen adresser på steder, hvor de kunne henvende sig for at få kvalificerede oplysninger. Det ønske lovede man at imødekomme. 7 personer indvilligede i at stille sig til rådighed for pressens spørgsmål, hvorefter en liste med navne blev rundsendt til diverse medier.	Pressens/ journalisternes reaktion på den ønskede service kan beskrives ganske kort: Selvbestaltede eksperter lød det fra flere sider i pressen. Resultatet var, at ingen af de 7 personer, der stillede deres gratis til rådighed nogensinde fik een henvendelse. Mediernes egne folk udgjorde herefter den ekspertise, der var nødvendig for at oplyse Danmarks befolkning om atomenergi. En opgave de har klaret gennem årene til egen fulde tilfredshed.
Søren Nielsen leverede meget stof til Politikkens læsere. Et par udpluk: 1. “.. da pumperne onsdag morgen brød sammen i det sekundære system, trådte nødkølesystemet i gang. Det består ganske enkelt i, at stål og betonkuppelen fyldes med samtidig med, stængerne med atombrændsel hejses op fra reaktoren så produktionen af varme og radioaktivitet ophører.”2. “.. en sådan udvikling på atomkraftværket – den værst tænkelige – vil slå titusinder af mennesker ihjel og lægge store område øde i lang tid.”3.”Skønt eksperter af gode grunde ikke kan nærme sig værkets kontrolrum for at få et klart overblik..”4. “.. Radioaktiv damp vil desuden konstant sive ud, indtil reaktoren er nedkølet. Først når det er sket vil eksperterne trænge ind i kontrolrummet og få klarhed over, hvad der var sket.”5. “Gasboblen kan fjernes ved at åbne en ventil i reaktoren. Men ventilen kan kun åbnes med håndkraft.”6.” Eksperterne var enige om, hvad der var galt: brændselselementerne var beskadiget at de ikke som planlagt holdt op med at generere varme og radioaktivitet.”7. “Boblen af radioaktivt brintgas har opnået et sådan tryk og temperatur, at en større eksplosion ikke kan udelukkes.”	1. En meget morsom beskrivelse, men helt forkert. Pumperne brød ikke sammen, de blev manuelt sat i gang efter man fik fjernet en hat(!), der skyggede for en kontrollampe, der viste et en ventil ikke var lukket ordentligt – og fødepumpen derfor ikke automatisk gik i gang. Søren Nielsen forveksler nødkølesystemet med et spraysystem og kontrolstænger med brændselsstave er ganske morsomt – men ikke særlig oplysende. 2. Direkte usandt. SN taler om en nedsmeltning, som NRC i en pressemeddelelse anser for sandsynlig. Hvis der sker en nedsmeltning er omgivelserne være fuldt beskyttet mod stråling. Selve reaktorindeslutningen er konstrueret til at kunne holde til det tryk, der ville blive resultatet af en fordampning af al vandet. Det er den situation, at spraysystemet skal afhjælpe ved at kondensere dampen så trykket falder. 3. Hvilke gode grunde nævnes ikke. Kontrolrummet var bemandet hele tiden – og NRC havde adgang. 4. Alle udledninger af svagt radioaktivt vand var godkendt af myndighederne, og de lå alle under de tilladelige værdier. Eksperterne kunne let trænge ind i kontrolrummet – døren var åben. 5. Den meget omtalte gasboble af brint fik dagene til at gå for journalisterne. Dette værk var ikke forsynet med den ventil SN nævner. Hvis man fjernede brinten kunne den eksplodere – og var med til at holde trykker i reaktoren så højt, at kogning blev forhindret. 6. Brændselet vil uanset om det er beskadiget eller ej, være stærkt radioaktivt – og dermed producere varme. 7. Brintgas er ikke radioaktivt – ordet må være tilsat for at give større effekt og dramatik. Brint kan ikke eksplodere uden ilt – og der er ingen ilt i reaktoren.
Steffen Borch Jyllands Posten: 1. “En ventil satte sig fast og fik en pumpe til at bryde sammen. Det betød at turbinen ikke fik de fornødne dampmængder og så standsede den.”.. 2. ” .. fordi ledelsen besluttede at lukke tryk ud af reaktoren for at sikre, at en luftboble i toppen af reaktoren ikke skulle blive presset ned gennem brændselsstavene og starte en ny nedsmeltning”	1. Pumpen brød ikke sammen, den blev sat i gang manuelt. Den havde intet med dampforsyningen til turbinen. 2. En gang sludder. Man lukkede ikke trykket ud af reaktoren, for så koger vandet væk. Selv et nok så højt tryk kan ikke presse en gasboble ned i kølevandet. En ny nedsmeltning lyder dramatisk, men det har ikke noget med gasbobler at gøre.
Berlingske Tidende skrev i en leder d. 1.4.1979 bl.a.: “Udnyttelsen af kul og gas har til dato kostet langt flere menneskelig end atomkraften..”	Det er korrekt. I den vestlige verden er tallet 0 (nul), hvis man taler alene om reaktorulykker. Medregnes hele kredsløbet er det også korrekt.
Politikens leder samme dag 1.4.179 “Givet er det, at dette uheld hører til dem, som af A-kraftens forkæmpere hører hjemme i kategorien næstværst tænkelige uheld, som kun vil ske for hvert 1000 eller 10.000 år.”	Lederskribenten er lidt usikker – og med god grund. Det pågældende uheld hører til PWR type-3 uheld, der ifølge Rasmussen-rapporten vil ske en gang for hver ca. 700 reaktorår. Altså 1 gang årligt for hver 700 reaktorer. Det kom faktisk til at passe udmærket. Hvorfor er der ikke sket flere af denne type, vi har for længst passeret 13.000 reaktorår? Man har lært af uheldet og forbedret uddannelsen af kontrolpersonale. Det er ikke atomkraftens forkæmpere, der har udarbejdet Rasmussen-rapporten – den er udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe, der er blevet evalueret af andre eksperter.
“De amerikanske myndigheder gav i går grønt lys for, at børn og gravide kvinder kunne vende tilbage til området omkring det uheldsramte Three Mile-område”	På intet tidspunkt er der beordret evakuering – alle har frivillig kunne bevæge sig rundt i området.
I lighed med DR kunne de fleste medier oplyse om 1000 dræbte umiddelbart efter Tjernobyl-eksplosionen. Umiddelbart efter blev flere opdigtede uheld markedsført – bl.a. de danske medier berette om at det franske Bugey– værk havde været meget tæt på samme uheldsforløb som det russiske Tjernobyl-værk. Kilden var et fransk blad, der havde fået fat i en “hemmelig ” rapport.	Historien var opspind. Bugey-værket indeholder ikke grafit som det russiske. Rapporten var ikke hemmelig, hele det ret banale hændelsesforløb var rapporteret til diverse myndigheder.
BT kunne i en leder berette om farlige revner i Barsebäck-2 reaktorens kølesystem – som var noget af det farligste, der kunne ramme et a-værk.	Denne historie var rent opspind, der var tale om en et ganske almindeligt stop for brændselsskift, der var meddelt myndighederne.
Demonstrationer mod atomkraft fik altid en stor og velvillig behandling i alle medier. Her et billede fra en demonstration omkring brokdorf, som efter mange chikaner endelig fik byggetilladelse. Naboerne til atomkraftværker var skrækslagne – ikke for værket, men for deltagerne. De fik at vide at de skulle stille deres gårde til rådighed og samarbejde – i modsat fald ville der blive stukket ild til stedet! Hvad fik man ud af det? Brokdorf blev bygget i rekordtid, og har siden ligget i top-10 listen. Hvad med demonstrationerne? Tilsyneladende “glemte” de atomkraftværket og fik andre interesser – bl.a. flyttede demonstrationerne til Frankfurt, hvor man ikke ville have opført en ny lufthavn. Den kom alligevel.	Billedet viser en episode fra en tusindtallig demonstration, hvor også mange danskere var med. Man ser en deltager i færd med at slå en politibetjent ned med en kølle. Betjenten driver i bevidstløs tilstand ned af floden under demonstrationsdeltagernes jubel. Længere nede af floden blev han bjerget i land af nogle behjertede mennesker, og reddes derved fra druknedøden. Gerningsmanden med køllen blev senere identificeret, og blev ved Hamburg ret idømt 4 års fængsel for mordforsøg.
.. fortsættes

Til top

Miljøstyrelsens Barsebäck-rapport

Miljøstyrelsens beredskabsplan fra jan. 1981 “Dansk beredskabsplan for Barsebäck-værket” blev udarbejdet på grundlag af beregninger, baseret på antagelser for havariforløb fra “Rasmussen-rapporten” fra 1975, hvor bl.a. prof. Arne Jensen fra Barsebäck-komiteen havde sæde.
Politisk overtonet makværk – kaldte lederen for Risøs afdeling for helsefysik, civ.ing. H. L. Gjørup, denne rapport. Planen byggede på forkerte forudsætninger, idet man helt så bort fra de erfaringer, man gjorde ved uheldet på Tre-mileøen.
De hårde ord dækkede over den kendsgerning, at Miljøstyrelsen havde meget travlt med at udgive rapporten, at man ikke ville vente på den rapport, der var på trapperne vedrørende erfaringerne fra TMI-uheldet.
I fagkredse var man klar over, at de ældre tal for udslip ved uheld på atomkraftværker var forkerte. Kort tid efter Miljøstyrelsens rapport viste det sig også, at tallene for jodudslip var mellem 10 og 100 gange for store. De gamle tal for jodudslip viste sig at være mellem 10 – 100 gange større end man konstaterede ved uheldet på Tremile-øen – disse tal blev ikke anvendt i rapporten.
Man kan vel ikke helt afvise, at Miljøstyrelsen kendte disse tal, eller havde mistanke om de konklusioner man kom frem til – og som blev kendt kort tid efter, hvor ca. 90% af de radioaktive stoffer blev bundet i det vandet i reaktorhallen.
Resultatet blev, at rapporten fremkom med over-pessimistiske forudsætninger, der måske var politisk styrede – i hvert fald var et politisk krav om et totalt urealistisk scenario medtaget, hvor man efter et værst-tænkeligt-uheld ville afspærre et område, der derefter skulle leve af afgrøder fra den forurenede jord – dvs. man ikke ville foretage sig noget som helst. Det var denne side i rapporten, der efterfølgende blev anvendt i den politiske debat af både medier og politikere m.fl..
Den væsentligste konklusion på beredskabsplanen var imidlertid,

at befolkningen omkring det område, hvor en hypotetisk sky af radioaktive gasarter fra et totalhavari på Barsebäck-værket skulle gå inden døre, medens skyen passerede!!

Ingen lig på gaderne – bortset fra de trafikofre, der ville blive resultatet af den panik, som medierne sikkert ville bidrage med.
Denne konklusion er vel at mærke fremkommet ved at anvende en 10 – 100 gange for store mængder frigjorte radioisotoper, hvor ¹³¹Jod er den alvorligste.

Efterfølgende byggede man i forbindelse med Barsebäck-værkerne et aflastnings-stenlager, hvor evt. radioaktive gasser ville blive ledt hen i tilfælde af uheld af denne art.
Desværre ser det ud til, at jo flere sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der gennemføres, des mere nervøse bliver befolkningen!

Til top

Mediernes behandling – fra Tjernobyl til i dag

Hvordan bliver atom-stof behandlet at nutidens journalister?
Gennemgående er mediernes håndtering af stoffet for dårlig og for overfladisk. Ofte er gentagne usandheder ophøjet til sandheder.
Der forekommer dog i imellem ganske gode dækninger af stoffet, måske er en ny og frisk generation ved at gøre sin entre på banen?

Tjernobyl-katastrofen

Mange husker DRs Tjernobyl-dækning i 1986, hvor man sagde, at der var omkring 1000 dødsfald, og man kunne se døde husdyr ligge på markerne omkring værket.
Med en gysen i stemmen kunne B. Meister oplyse, at man ikke kunne afvise, at tabstallet var endnu større.
Medierne ironiserede over de naive russiske myndigheder, der troede man kunne spise vestlige journalister af med et tal på 3-5 døde personer!
Myndighedernes oplysninger var imidlertid korrekte, det var DR og øvrige medier, der misinformerede offentligheden.
Men myten om de tusinde dødsfald i Tjernobyl lever åbenbart i bedste velgående hos DR-journalister, de har ikke ændret opfattelse – det var russerne, der udspredte misinformationer om antal dræbte.

Ritzaus dækning at atomkraftstof har ofte været for ringe.
Mandag d. 23.08.04 havde Jyllands Posten en lille notits. Her stod bl.a. med Ritzau som kilde:

a)   º Finland er i gang med at bygge Europas hidtil største atomreaktor.
b)  º Finland mener at have fundet løsningen på atomkraftens altoverskyggende problem, højradioaktivt affald fra reaktorerne.
c)  º Finlands initiativ er mest synlig i en udvikling, der bringer atomkraften ud af de 18 års dødvande siden Tjernobyl-katastrofen i 1986.

Et forsøg på at fortælle, at Ritzau misinformerer ved at nævne nogle facts:

ad a) Finlands reaktor er ikke blot Europas, men verden største reaktor.
ad b) Stort set alle lande har en godkendt løsning på det højaktive affald.
ad c) At der siden 1986 er igangsat ca. nye 30 reaktorer fordelt på 14 lande.
At 2-3 reaktorer modsvarer hele Danmarks elforbrug, så der er tale om en langt større energitilvækst i atomkraften, end der er i de vedvarende energikilder.
At der Verden over er der er ca. 30 atomreaktorer under opførelse, 32 stk. ordret og et tilsvarende antal er planlagt.   At især Kina satser på at opføre atomkraftværker i stor stil.

Debatredaktør Birgitte Greve mente ikke at kunne finde plads i spalterne til denne kritik af Ritzaus dårlige dækning at atomkraftstof.
Dagen efter afvisningen havde Jyllandsposten bragte et længere indlæg om Kinas atompolitisk med planer om opførelse af 27 atomkraftværker.

TV-2 d. 24.02.05 kl. 22.00 havde et indslag om USA´s frygt for at Iran udvikler atomvåben.
Niels Brinch fortalte i et indslag om frygten for at Iran får fremstillet atomvåben, – bl.a. fra det kraftværk ved Bushehr, som Rusland er ved at færdiggøre. I indslaget vistes billeder fra Bushehr.

Den manglende eller for dårlige research af NB fortsatte blot DRs mangeårige linje med at misinformere om atomkraft, hvor de selv optræder som eksperter.
Sagen er den, at kraftreaktoren ved Bushehr ikke udgør nogen risikomoment i forbindelse med fremstilling af atombomber.
Værket bygges af Rusland, der sørger for håndteringen af brændslet og de brugte elementer. Driften er underlagt international kontrol af IAEA – en betingelse for at få leveret brændselselementer.
Det plutonium, der dannes i brændslet, er forresten uegnet til våbenbrug, da det indeholder 30-40% af en isotop (Pu-240), der spalter spontant.
Iran besidder endvidere ikke den højteknologi, der kræves til fremstilling af en plutoniumbombe.
Plutonium af våbenkvalitet fremstilles ikke i atomkraftværker, som DR forestiller sig, nej det fremstilles i særlige små reaktorer, der ikke fremstiller el-energi, hvor man fjerner brændslet efter ca. 1 måneds svag simring, hvorefter man kan udvinde plutonium af våbenkvalitet – typen kaldes produktionsreaktor. Disse reaktorer er ikke er underlagt civil kontrol.
Iran har, i lighed med Pakistan, forlængst fundet den letteste vej til fremstilling af atombomber, nemlig ved at opstille et berigningsanlæg, der er i stand til at adskille natururanets 2 isotoper – U-238 og U-235. Det er Uran-235, der med forholdsvis simpel teknik kan bruges til fremstilling af atombomber.
Berigningsanlægget, der består af ultracentrifuger, findes ved Natanz (Pilot Fuel Enrichment Plant Operating -PFEP)
Iran har desuden en række forsknings og forsøgsreaktorer spredt over et stort areal, hvor man skjult kan arbejde med at fremstille våben.
Imens fortsætter Rusland med at færdigbygge kraftreaktoren ved Bushehr, der er under civil opsyn. Niels Brinch og andre kunne let finde ovenstående på nettet, hvor udenlandske nyhedskilder udfører en noget bedre research, end den DR gennem årene har udført indenfor emnet atomkraft.

Irans atomfaciliteter

Berigningsanlægget ved Natanz

Ingeniøren d. 27.5.2005.

I en glimrende artikel af Erik Holm om atomkirkegården i Skærgården nævnte informatør ved SKB i Oskarshamn, Brita Freudenthal , farligheden ved radioaktivt affald. Hun havde spurgt en tekniker om hvor farligt det ville være, hvis man placerede de brugte brændselselementer ude på parkeringspladsen.
For at undgå en akut overdosis stråling skulle man køre væk på motorcykel med mindst 100 km/t til man var kommet 21 km væk!

Enten har vedkommende tekniker udvidet humoristisk sans, eller ved han intet om stråling.
Gammastråling er den type, der har længst rækkevidde. I luft er rækkevidden ca. 100 m!

Jyllandsposten 14.5.05
Et debatindlæg i Jyllandsposten d. 14.05.05 af Bruno Rebelle, Greenpeace, afviste at en tidligere leder i bladet havde skrevet, at Greenpeace var ved at overveje atomkraft a.h.t. drivhuseffekten.

Rebelle påstod at

• … JPs leder refererede forkert om Greenpeace, der fortsat var imod atomkraft
• … atomkraften kun dækker 2% af det globale energiforbrug
• … forøger risikoen for spredning af atomvåben
• … der var begrænsede uranressourcer.

Som forventeligt afviste debatredaktør Hanne Würtz at bringe et indlæg med dokumentation af, at atomkraft ikke leverer 2% af energiforbruget, men 6,5% – med en meget høj energikvalitet.

Hanne Würtz vil ikke gerne bringe korrektioner af misinformationer om atomkraft og økologiske produkter, men medtager mange indlæg om kritik af andre medier og brokkerier om dårlig stavning m.v.
Det skal dog tilføjes, at Uffe Korsbech fik et indlæg optaget, som tilbageviste Rebelles påstand om Greenpeaces holdning til atomkraft.
Det er naturligvis redaktørens gode ret at udelade indlæg, men det giver desværre en skævhed i debatten når dokumentationer af tidligere oplysninger ikke optages. JPs debatside har engang været ganske spændende at læse, men er nu stort set uden større interesse.

Danmarks Radio fortsætter misinformeringerne –
hvor researcher de? Sikkert hos andre nyhedsbureauer?
Et lille klip fra DR-hjemmesiden med signaturen Allan Høxbroe.

Gennem 25 år har hverken Vesteuropa eller USA opført én eneste ny reaktor – lige siden en reaktor løb løbsk på det amerikanske atomkraftværk Three Mile Island.

Det er direkte usandt. Allan Høxbroe har end ikke foretaget en bare overfladisk research.
Reaktoren på Three Mile Island løb ikke løbsk, den var faktisk stoppet.
Følgende facts over antal, der er blevet sat i drift siden 1989 – og derfor må være blevet bygget på:

• USA: i 80-erne blev der sat 41 atomkraftværker i drift.
  De fire seneste er Seabrock i 1990. Comanche Peak 1+2 i 1990 og 1993. Watts Bar-1 i 1996.
• Spanien 5 stk.
• Sverige 3 stk – Forsmark, Oscarshamn.
• Schweits 3 stk.
• Tyskland 8 stk. i 80-erne – det seneste i 1989.
• Storbritannien 2 stk.
• Frankrig. 37 stk i 80-erne. 8 stk. i 90-erne
• Slovakiet 2 stk. i 1998-99
• Ungarn 3 stk.
• Rumænien 2 stk., hvoraf det seneste blev sat i drift i 2007.

Danmarks Radio ser stadig ud til at være inkompetent til at informere korrekt om kerneenergi.
At overse mere end 100 atomkraftværker, der er sat i drift i den nævnte periode – det må være en rekord, der burde give en eller anden pris?

TV-2 – Go´morgen d. 31.5.2005. Diskussion mellem tidl. miljøminister Sv. Auken og næstformanden for REO, Holger Skjerning..
Det lykkedes Svend Auken at fremsætte så mange misinformationer om atomkraften, at Meyerheim burde have fulgt op på de mest åbenlyse påstande.
H. Skjerning måtte anvendes det meste af sin korte taletid på at dementere – men forgæves.
Her er et lille udpluk fra en politiker i et for Svend Auken alt for svært et emne:

Hverken seerne eller S. Auken fik oplyst, at problemet i Iran ikke er den fredelige reaktor i Bushehr i Iran, den indeholder end ikke uranbrændsel – og at problemet ligger i et illegalt opført berigningsanlæg i Natanz, der ikke har noget med atomkraftværket at gøre. Heller ikke, at Rusland håndterer brændslet i alle faser, som derfor ikke kommer i hænderne af iranerne, der ikke har noget at bruge den til.

Eksemplet viser hvor dårligt rustede politikere her i landet er til at håndtere energispørgsmål – specielt atomkraftspørgsmål.

Danmarks Radio

har lavet en quiz i anledning af Barsebäcks lukning, med hånlige forslag til deltagernes om at få skolepengene retur – det foreligger intet om at man mener Allan Høxbros muligheder for at få skolepenge retur p.g.a. manglende research – se ovenfor.
Men quizén er en ganske udmærket ide.
Desværre opgives affaldsmængderne i enheden m². Der skeles ikke mellem de forskellige affaldstyper, lav- mellem- og højaktivt affald, det hele blandes sammen til kvadratmeter (! hvad med skolepengene?).

Der medtages et spørgsmål om antallet af danske atomreaktorer. Det må vist siges af være irrelevant at blande forskningsreaktorer sammen med kraftreaktorer. Reaktorerne på Risø har ikke bidraget med en eneste kWh energi til nettet – og det har aldrig været meningen med reaktorerne her.

Danmarks Radio og TV2 om Iran jan. 2006
Irans beslutning om at bryde IEAEs plombering af Natanz berigningsfaciliteter er naturligt nok blevet dækket grundigt af medierne.
Det positive er, at medierne omsider har fundet ud af, at det er i Natanz der findes berigningsanlæg – og ikke i Isphahan som de tidligere har ment.
TV2s nyhedsudsendelse om Natanz berigningsanlæg var krydret med billeder fra det civile atomkraftværk ved Bushehr, som er uden forbindelse med anlægget i Natanz – og den sædvanlige tønde Yellowcake, som arbejderne ruller rundt på i Isphahan
De elektroniske medierne behandling af atomstof er amatøragtigt – det burde ikke være særlig svært for de ca. 5000 ansatte at finde ud af, at den faste, gule uranforbindelse – Yellowcake – bliver omdannet til gasarten Uranhexaflourid i Isphahan – der så kan beriges i de ultracentrifuger, der findes i anlægget i Natanz?
Og at den snart færdige, civile atomkraftværk opføres i Bushehr af russere, der vil levere brændselselementer til driften. Det må vel efterhånden gå op for medieverdenen, at den fredelige atomkraft ikke leverer råmateriale til atombomber?
At Iran er interesseret i selv at kunne fremstille atombrændsel til deres fremtidige atomenergiprogram må anses for at være et naturligt ønske. Berigning til atombrændsel kræver ca. 4% U-235, til våbenbrug ca. 90%.
Tyskland har også berigningsanlæg i drift uden det medfører nervøsitet for at de vil udvikle atomvåben

Emner

Atomkraft og atombomber – er der en forbindelse?

Kanontypen – Uran-235 bomben. Hiroshima

Implosionstypen – plutonium-239 bomben. Nagasaki

“Køkkenvask”-bomber

H-bomber, brintbomben

FFF-bomben

»Snavsede« bomber

Neutronbomber

Atomvåbenforsøg

Link, kildehenvisninger

Til top

Atomkraft og atombomber – en sammenhæng?

En ofte gentaget fejltagelse er sammenkædning mellem kerneenergi og atombomber.
Sandheden er, at atombomber er udviklet længe før at atomvåbenlandene havde igangsat de civile el-producerende kernekraftværker.
Forskellen mellem disse to ting er dog lige så stor som mellem dynamit og sukkermad. Begge indeholder samme stoffer, men der er stor forskel i virkning.
En selvforstærkende proces, som den foregår i atombomber, der »eksploderer«, kan kun ske såfremt ²³⁵U indholdet bringes op over 90%. Der skal desuden være en vis mængde stof tilstede, en »kritisk« størrelse. Den kritiske størrelse afhænger af stoffets renhed og berigning. Under 90% renhed kræver store mængder for at opnå en kritisk størrelse – med 3% berigning er det ikke muligt.

*) Under forudsætning af en berigningsgrad på ikke under 90% ²³⁵U
**) Benyttes plutonium med for stort indhold af isotopen ²⁴⁰Pu, vil der være stor risiko for, at kædeprocessen sker på et forkert tidspunk, da denne isotop spalter spontant. Derved produceres neutroner, der kan sætte kædeprocessen i gang inden det optimale tidspunkt – man får en såkaldt “fuser”, hvis virkning svarer til en konventionel bombe forurenet med radioaktivt materiale.

Ved spaltning af en urankerne frigives ca. 185 MeV = ca. 1.85·10^-11Joule.
I 25 kg Uran 235 er der ca. 6.3· 10²⁵ atomkerner.
Ved spaltning af alle atomer frigøres en energimængde på ca.:

1.85·10^-11·6.3·10²⁵ = 1.2 · 10¹⁴ J.

Det svarer til ca. 2 mio. MJ. (megajoule = mio. Joule)
1 kg Trinitrotoluol (TNT) udvikler ca. 4.5 MJ
.
25 kg U-235 har en eksplosionskraft svarende til 0.4 megaton TNT = 400 kiloton (kT)
I praksis vil kun en del af U-235 kernerne spaltes. Little Boy uranbomben, der blev detoneret over Hiroshima indeholdt ca. 50 kg spalteligt materiale, hvoraf kun ca. 1 kg blev spaltet, hvilket svarer til ca. 17 kT TNT

Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet før der blev oprettet kernekraftværker:

• USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956
• Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954
• Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956
• Kina: 1. atombomber i 1964. Atomkraftværkerne kom i gang 1991.
• Israel: 1. atombombe??. Israel har ikke atomkraftværker.
• Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber.
• Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle
  kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til
  produktion af våbenmateriale.

Atomvåbenmateriale fremstilles bedst og billigst på små plutoniumproducerende reaktorer – ²³⁵U af våbenkvalitet fremstilles i berigningsanlæg – ikke i atomreaktorer.
Berigning foregår i store anlæg med ultracentrifuger eller i diffussionsanlæg.

Der forekommer ikke sjældent meddelelser i medierne om, at en person har forsøgt at sælge våbenkvalitet uran-235 eller plutonium.
IAEA har siden 1993 registreret ca. 175 forsøg på salg af nukleart materiale.
I 18 tilfælde var der tale om våbenanvendelige materialer, plutonium eller tilstrækkelig højt beriget uran, men kun i meget få tilfælde var det tale om mængder, der kunne have relevans for fremstilling af kernevåben.
Det højt berigede uran stammer ikke fra kraftreaktorer, men fra små forsknings- eller forsøgsreaktorer, der anvender højt beriget uran af våbenkvalitet til kædeprocessen.
Det nævnte materiale stammede stort set fra Østeuropa, hvor de specielle politiske omvæltninger har medført visse muligheder for kriminel anskaffelse af nukleart materiale.
Man skal ikke regne med, at IAEA har opdaget alle illegale handler, men noget tyder på, at problemet er langt mindre, end det ofte fremstilles i medierne.
Men selv om en terrororganisation skulle få fat i de nødvendige mængder af spalteligt materiale af våbenkvalitet, er det ikke nogen enkel sag at fremstille et kernevåben, hvilket fremgår af den følgende beskrivelse.

Enrico Fermi er den oprindelige idemand bag den konventionelle atombombe, Edward Teller er ophavsmanden til brintbomben, sammen med Stanislaw Ulam arbejdede han i Los Alamos med design af B-bomben. I Sovjetunionen arbejdede Andrei Sakharov uafhængigt af Teller-Ulam med samme design.

Der er flere typer kernevåben.

Til top

Kanontypen – en uran²³⁵ bombe

Med højt beriget ²³⁵U (o. 90%) fremstilles kernevåben af kanontypen. Sprængningen frembringes ved at føre 2 stykker uranmetal sammen med stor hastighed. De er hver for sig under den »”kritiske« størrelse, efter sammenføjningen er de over denne størrelse.
For en ²³⁵U-bombe er den ca. 15-20 kg. En uranbeholdning med under 30% ²³⁵U indhold kan der ikke ske nogen eksplosiv kædeproces som i en atombombe, uanset hvor stor mængde, der er. Der er for langt mellem de spaltelige kerner til at der kan ske en kædeproces som i en atombombe.
Neutroninitiatoren
Når stykkerne er skudt sammen skal der være neutroner tilstede for at starte kædeprocessen. Antændelsen sker ved en anordning, der ved kontakten udsender neutroner. Denne anordning er utrolig svær at fremstille – der anvendes en Polonium isotop ²¹⁰Po og en plade beryllium, der udsender neutroner ved bestråling fra det stærkt radioaktive polonium.

Et kernekraftværk kan derfor ikke eksplodere som en atombombe – de fysiske forhold er ganske simpelt ikke tilstede – der er alt for lille indhold af fissile atomkerner.

Den bombe, der blev kaster over Hiroshima d. 6. aug. 1945 under 2. Verdenskrig, var en uran-235 bombe af kanontypen – Little Boy. Sprængkraften svarede til 13.000 tons TNT (trinitrotoulol, trotyl (13 kilotons = 55 TeraJoule).
Selve bomben var 3 m lang og vejede 4000 kg.
Bomben blev kastet fra flyet Enola Gay, ført af piliten Paul Tibbets. Bomben blev kastet fra en højde på 9450 m kl. 8.15 japansk tid, detonerede i 550 m højde og jævnede alt med jorden indenfor en radius på 1,5 km. Ca. 80.000 mennesker omkom direkte.

Til top

Implosionstypen – plutonium-239 bomben. Nagasaki

En bombe af plutonium fremstilles på en anden måde, idet dette stof ikke kan samles hurtigt nok med en sprængladning som i kanontypen.
Årsagen er, at et lille indhold af ²⁴⁰Pu spalter spontant og vil starte kædereaktionen for tidligt hvorved den rives fra hinanden – man får med stor sandsynlighed en »fuser« med en lille effekt.
Af denne og andre årsager fremstilles plutoniumbomber som »implosionsbomber«.
En passende stor klump metal komprimeres meget stærkt med retningsbestemte sprængladninger af brisant kemisk stof, der placeres omkring den kugleformede klump plutonium.
Omkring det fissile materiale anbringes en reflektor eller fordæmmer, der sørger for at der ikke lækker for mange neutroner ud af bomben.
Ved detonationen dannes en kugleformet trykbølge der presser atomerne så tæt sammen, at den kritiske størrelse overskrides. Først på dette tidspunkt aktiveres en neutroninitiator, der sørger for at levere neutroner til at starte en hurtigt divergerende kædeproces med en udadrettet trykbølge.
Der skal anvendes sprængstof med betydelig højere eksplosionshastighed, end den man anvender til a-bomber af kanontypen. Det nedsætter risikoen for, at spontane spaltninger starter kædereaktionen fort tidligt, så man får en »fuser«.
Af afgørende betydning er, at detonationerne startens prævist samtidigt over hele kuglefladen, så plutoniumkuglen komprimeres til en kugleform.
Hvis kædereaktionen starter for tidligt i en plutoniumbombe, vil bomben rives i stykker og stoppe kædeprocessen så tidligt, at sprængstyrken ikke bliver meget større end det, der svarer til selve sprængstoffet – man får en fuser.
Hvis der anvendes plutonium, der ikke er tilstrækkeligt rent, vil risikoen for at kædeprocessen starter for tidligt være stor, da selv små urenheder Pu-240 vil frigøre neutroner ved spontan fission.
Rent Pu-239 skal startes med en neutronkilde, hvis sammensætning er velkendt, men designet er en militær hemmelighed.
Ved plutoniumbomber af implosionstypen vil en neutronkilde med beryllium + polonium-210 ikke fungere tilstrækkeligt præcist.
En mere præcis neutronkilde kan fås ved at anvendes en lille ionaccelerator, i forbindelse med et metalhydrid med tritium og deuterium (normalt benyttes Scandium). Med højspænding skabes et plasma af deuterium og tritium, der danner 14 MeV neutroner, der antænder den komprimerede plutoniummetal.
Den kritiske størrelse afhænger af renheden af ²³⁹Pu.

Den første atombombe, der blev bragt til sprængning var en plutoniumbombe.
Tidspunktet var d. 16. juli 1945 i Alamogordo i New Mexico (TRINITY). Materialet stammede fra Enrico Fermis berømte grafitreaktor under et Chigago Universitets baseball-stadion. Reaktoren blev etableret i 1942. Denne første reaktor kaldtes en »pile«, fordi man stablede grafitblokkene ovenpå hinanden – i alt 40 tons. Reaktoren – CP-1 (Chigago Pile-1) – havde en effekt på 500 Watt varme.

Bomben, der blev nedkastet over Nagasaki d. 9. aug. 1945 var en plutoniumbombe. Den havde en sprængkraft på ca. 22 kiloton (kT) (1 kilotons = 1000 kg trotyl-ækvivalent) svarer til en energi på ca. 84 TeraJoule (1 TJ=1* 10¹²joule).
Bomben kastet fra B-29 bombemaskinen Bockstar ført af major Charles Sweeny.
Selv om bomben var større end Hiroshimabomben, var den mindre ødelæggende. Omkring 45.000 mennesker blev dræbt ved detonationen. Bomben var 3.25 m lang, 1.5 m i diameter og vejede 4545 kg og detonerede i højden 550 m.

D. 15. august meddelte kejser Hirohito til det japanske folk, at krigen var forbi.

Plutoniumbomber fremstilles af meget rent plutonium, fremstilles i specielle reaktorer, kaldet produktionsreaktorer.
Der skal omkring 10 kg Pu-metal eller ca. 30 kg PuO₂ af den rene våbenplutonium for at fremstille en bombe.
Med plutonium fra reaktorer skal der meget større mængder til – afhængig at, hvor længe brændslet har opholdt sig i reaktoren. Den sidste mulighed er dog teoretisk, da der ikke anvendes plutonium fra kraftreaktorer til denne opgave – man er tværtimod i gang med at anvende våbenplutonium som brændstof ved el-produktionen.
Det er reaktorer, hvor spaltningsprocesserne holde på et lavt niveau – kun ca. 1/30 af kraftreaktorers. Efter kort bestrålingstid kan næsten rent ²³⁹Pu udvindes.
I kernekraftværker dannes også plutonium, men dette er dårligt egnet til våbenfabrikation p.g.a. det store indhold af isotopen ²⁴⁰Pu, der spalter spontant og dermed udsender neutroner, der vil forsøge at starte en kædereaktion.

For at opgradere plutonium fra kraftreaktorer skal der foretages en isotopseparation, hvor man adskiller og fjerner isotopen ²⁴⁰Pu fra blandingen. Det kan foretages ret let med den nyeste teknik, hvor fordampet plutonium belyses med laserlys med en meget nøje indstillet bølgelængde, som ioniserer en af isotoperne, der derefter kan fjernes i et elektrostatisk felt.
Den meget lette og billige metode til separation gør det imidlertid meget nødvendigt med at holde kontrol med al brugt brændsel fra kraftreaktorer.

På grund af de forskellige halveringstider på de forskellige plutoniumisotoper, vil der efter 24.400 års forløb kun være 1/3 af det oprindelige plutonium tilbage.

Til top

»Køkkenvask- atombomber«.

I medierne vises med jævne mellemrum tegninger af en hjemmelavet atombombe, der kan laves omkring køkkenvasken. Fælles for dem er, at de som regel ikke vil virke. Det gælder f.eks. den viste tegning fra Jyllandsposten.
Der er flere fejl:

• Det viser en bombe af kanontypen med plutonium som bombemateriale.
• Bomben indeholder ingen neutroninitiator.
• Den viste mængde plutonium er for lille til at udgøre
  en kritiske størrelse.

Til top

H-bomber (hydrogen-bomber). Brintbomber

Edward Teller kaldet brintbombens fader.
Den kritiske størrelse sætter grænsen for en a-bombes sprængkraft.
Større våben kan fremstilles som »fusionsbomber« eller brintbomber.
Ved at lade brintisotoper smelte sammen til helium kan man få store energimængder udløst.
Vanskeligheden ved denne fusion er at frembringe tilstrækkelige høje temperaturer til at fusionsprocessen kan foregå.

Der er flere fusionsprocesser

• H+H processen.
  Den vanskeligste metode til at frembringe fusion er at anvendes den almindelige brintisotop. Det er denne fusionsproces, der foregår på vor Sol.
• D+D processen.
  D står for tung brint. – deuterium.
  Processen kræver en antændelsestemperatur på ca. 500 mio.° C.
• T+D processen.
  T står for tritium – supertung brint.
  Tritium findes ikke i naturen, da den er radioaktiv med en halveringstid på ca. 12 år.
  Den kan fremstilles ud fra grundstoffet Litium.
  Processen kræver en antændelsestemperatur på ca. 100 mio.° C.
• He₃ processen
  er den letteste metode at få fusion i gang. Helium-3 findes ikke her på Jorden.
  Man regner med det kan findes på Månen, der har modtaget det fra Solen.

De høje krav til antændelsestemperatur løser man ved at antænde brintisotoperne med en a-bombe.
På figuren er vist en brintbombe med en sprængkraft ca. l000 gange større end Hiroshima-bomben.
En af de første brintbomber (Castle Bravo) blev udløst på Bikini-atollen d. 1.4. 1954. Hele atollen fordampede og efterlod et dybt krater.
Ildkuglen er typisk ca. 5000 grader og omkring 4000 m i diameter. Efter trykbølgen opstår der en fase med vakuum, der suger det omgivende stof op i atmosfæren.

En plutoniumbombe antænder de to brintisotoper, tritium fremstilles lige forinden ved neutronbombardement af Litium.
Den første brintbombe anvendte brint, der blev frosset ned til -259 ºC med en stor kølemaskine en “våd”. Senere gik man over til en anden teknik – “tørre” brintbomber.
Omkring bomben er lagt en skal af ²³⁸U, der dels tjener som reflektor for neutronerne fra fusionsprocessen, dels holder denne skal sammen på materialet.

Til top

FFF – bomber – fission-fusion-fission

De energirige fusionsneutroner kan desuden spalte ²³⁸U, således man får en fission-fusion-fissionsbombe (FFF-bombe).
Figuren ovenfor viser princippet i en FFF– bomber. De uhyre energirige neutroner fra fusionsprocessen er i stand til at spalte ²³⁹U, som normalt ikke er fissil.

De største bomber i arsenalerne er omkring 10 – 50 Megaton. Teoretisk kan der fremstilles større bomber, men det har ingen større interesse.

Til top

»Snavsede atombomber«

Ved at anvende f.eks. koboltholdigt metal som hylster vil der ved sprængningen dannes Co-60, der er en meget stærk gammakilde med en så lang halveringstid, at store områder vil blive stærkt forurenet med radioaktivitet, at der bliver ubeboeligt i meget lang tid.
Der findes så vidt vides, ingen bomber i arsenalerne med denne egenskab.

Til top

Neutronbomber

er en mini-brintbombe. Ved at gøre tændsatsen meget lille kan man få en meget stor del af den udløste energi som neutronstråling.
Neutronstråling er langt mere gennemtrængende end gammastråling.
Ved at fremstille en mini-atombombe kan man få en meget stor procentdel af energien udløst som neutronstråling, der let gennemtrænger den tykkeste tank-beklædning.
Derimod vil trykbølgen være så lille, at den skåner bygninger i en ret lille afstand fra sprængningsområdet. Bygninger vil i modsætning til panserstål indfange en del neutroner.
En mini-a-bombe kan fremstilles af enkelte transuraner. Den kritiske masse for f.eks. americum er under 1 kg. Neutronbomber har mindre sprængkraft end konventionelle a-bomber. Størrelsesordenen er på 1 kiloton (kt).

Til top

Atomvåbenforsøg

Gennem årene har de forskellige atommagter foranstaltet en stor mængde atomsprængninger. Disse forsøg har medført, at vi alle modtager en lille dosis radioaktivitet fra nedfaldet af disse forsøg – hovedsagelig er der tale om plutoniumdioxid.
Atomvåbenforsøg har altid givet anledning til en masse kritik – ikke mindst ved de amerikanske og franske forsøgssprængninger – men også kinesiske og russiske møder protester, når de har fundet sted.
Stormagterne gennemførte i perioden 1945-80 520 kernevåbensprængninger i atmosfæren.
En del af de radioaktive stoffer, der dannes ved en kernevåbeneksplosion, stiger op i troposfæren og stratosfæren, hvor de spredes globalt. De kan vende tilbage til Jorden, bl.a. ved udvaskning med regn.
I perioden 1960-75 er der fundet, at gns. dosis til hver dansker fra bomber udgør ca. 0.1 millisievert (mSv) pr. år. I 1998 var denne dosis faldet til ca. 0.002 mSv pr. år, og den er stadig aftagende.

Lidt historie:

• Manhattan projektet startede i august 1942. Chef for projektet blev Robert Oppenheimer.
• d. 16. juli 1945, blev den første atombombe sprængt (Trinity) . Det var en plutoniumbombe, der blev samlet i toppen af et tårn.
  Ved sprængningen udvikledes en ildkugle 600 m i løbet af 2 sekunder og voksede op i 12 km højde. Sprængkraften var på 18.6 kilotons TNT.
  Det var starten på atomalderen.
• d. 6. 8. 1945 blev den første atombombe kastet over Hiroshima..(Little-boy)
  Det var en uranbombe af kanontypen.
• d. 9. 8. 1945 blev den anden atombombe brugt i krigstid kastet over Nagasaki. Det var en plutoniumbombe af implosionstypen. (Fat Man)
• d. 30. 6. 1946 begyndte de første større forsøg med atomvåben på Bikini Atollen, og den 1. 7. 1946 blev den 4. atombombe sprængt.
• d. 29. 8. 1949 sprængte Sovjetunionen sin første atombombe.
• d. 26. 2. 1952 meddelte Winston Churchill, at Storbritannien havde fremstillet sin egen atombombe.
• 1.11.1952, sprængtes den første brintbombe (MIKE)
• d. 1.3. 1954 sprængtes USA´s kraftigste brintbombe på 15 Megaton på Bikini-atollen. En uforudset vinddrejning på 180 grader forårsagede at nogle fiskere på et japansk fiskerfartøj blev skadet med strålesyge.
• d. 13. 2. 1960 sprængte Frankrig sin første atombombe.
  
• d. 30. oktober 1961 kl. 8.33 sprængte Sovjetunionen Verdens kraftigste brintbombe Tzar Bomb ved Novaia Zemlya nær Lapland.
  Af sikkerhedsgrunde blev det sidste fissionstrin strøget – eller ville den have været på ca. 100 megaton.
• d. 16. 10. 1964 sprængte Kina sin første atombombe.
• d. 18. 05. 1974 sprængte Indien sin første atombombe.
• i 1990 afsluttede USSR sine atomforsøg.
• i 1993 afsluttede USA sine atomforsøg.
• d. 3. 1. 1993 underskrev George Bush og Boris Jeltsin nedrustningsaftalen START II, hvorefter 2/3 af stormagternes strategiske kernevåben skulle kasseres.
• Frankrig – 1996. Efter seneste forsøgsrække kunne man fremover overlade arbejdet til computersimuleringer.
• d. 29. 1. 1996 meddelte Frankrigs præsident, Jacques Chirac, at Frankrig ville indstille indstille atomprøvesprængningerne i Stillehavet, efter at Frankrig havde gennemført 6 atomprøvesprængninger på Fransk Polynesien, med start den 05. 09. 1995.
  De seneste forsøgsrække var et led i at erstatte fremtidige afprøvningen med simulationer, så man helt kunne undgå atomsprængninger.
• Kina og Indien har ikke underskrevet aftale om stop.

Til top

Link, kildehenvisninger

WHO – Pdf-fil. Dirty Bomb

WHO – Nuclear terrorism and dirty bombs

Hiroshima and Nagasaki. Link til WNO´s fremstilling

Hiroshima and Nagasaki .
Mere om bomber. www.dannen.com

Kernevåben

Kernevåben – Wikipedia

Hiroshima og Nagasaki

Wikipedia

Første brintbombe – filmklip fra Youtube

Bikinibomben – filmklip fra Youtube

Atomsprængninger – filmklip fra Youtube

Review of the Chinese Nuclear Weapons Program

1. Atomenergi fører til atomvåben

Indien, Pakistan og Israel nævnes ofte som eksempel på at atomkraft fører til atomvåben.
Men påstanden har ingen hold i virkeligheden.
Pakistan har skaffet sig våbenmateriale ad andre kanaler end fra egne reaktorer, som der er fuld kontrol med. De nummererede brændselselementer oparbejdes af Canada, der leverer brændslet.
Israel har ingen atomkraftværker, og der er usikkert, om de har atomvåben. Deres militære atomanlæg i Negev-ørkenen fremstiller ikke el-energi, men kan udmærket levere plutonium af våbenkvalitet.

Indiens første forsøgssprængning skete før den første kraftreaktor blev tilsluttet nettet.
Materialet til bomben blev fremstillet i en canadisk leveret forskningsreaktor med tilhørende oparbejdningsfaciliteter.

Tværtimod viser de historiske kendsgerninger, at atomvåbnene kom før indførelse at atomkraftværker til elfremstilling.
Atomvåbenmateriale fremstilles enten fra specielle små, militære produktionsanlæg, der ikke leverer el-energi – eller det kan udvindes fra berigningsanlæg for uran, hvor berigningen fortsætter indtil det er våbenegnet.
Den seneste teknologi med berigning med laserteknik gør det måske lettere i fremtiden at fremstille våbenmateriale, men det har ikke noget med atomkraftværker at gøre.

2. De sagde, det ikke kunne ske!

Denne påstand fremføres ofte i forbindelse med uheldet på Three Mile Island og om Tjernobyl-ulykken med baggrund i f.eks. Rasmussen-rapporten (se anden side). Denne rapport er en torn i øjet på a-kraftmodstandere, da den viste små risici med atomenergien i forhold til andre teknologier, vi omgives af til daglig.
Udsagnet er usandt, da rapporten faktisk viser sandsynligheder for både 100 og 1000 dødsfald ved ulykker ved atomenergianlæg. Med sandsynligheden er utrolig lille. Se anden side, hvor sandsynligheden herfor kan ses på kurver.
Metoden, der anvendes til beregninger af denne art, bruges nu i vid udstrækning af andre teknologier, hvor der ikke tidligere har været sædvane at fortage sikkerhedsanalyser.
I forhold til atomkraften er Rasmussen-rapporten for længst forældet, da man på baggrund af driftserfaringer til stadighed forbedrer sikkerheden. De viste sandsynligheder er derfor alt for store.
M.h.t. ulykken på Tjernobyl-værkets blok 4, så er denne type ikke omfattet af Rasmussen-rapporten eller nogen andre sikkerhedsrapporter.
Vestlige eksperter har allerede tilbage i 1968 og senere i 1976 advaret stærkt mod at bygge netop denne type, der er den eneste type, der er ustabil (positiv temperaturkoefficient).
RBMK-reaktorerne er som de eneste overmodererede, idet de er grafitmodererede, men de køles med letvand, der i sig selv er en effektiv moderator (neutronbremse). Tabes kølevand vil denne reaktortype løbe løbsk – alle andre typer vil gå i stå.

3. Deponering af radioaktivt affald er uløst!

Adskillige lande har vedtaget planer for deponering af affald – specielt højaktivt affald.
Også her i landet har man foretaget boringer i en salthorst, der viste sig velegnet til deponering. Vedrørende denne rapport vakte det en del polemik, da man fra geologside manipulerede med visse dele i rapporten. Man nævnte at saltet udskilte krystalvand, der kunne formindske levetiden af indeslutningen væsentligt. Det var heller ikke forkert under de givne omstændigheder, når man regnede med den temperatur, det højaktive affald ville have på overfladen efter 20 års deponeringstid.
De ” glemte” at fortælle, at der ingen fare var for udskilning af krystalvand, hvis man ventede med deponeringen, til brændslet var 30-40 år, da overfladetemperaturen falder med tiden. Man kan let aflæse på en kurve, hvor grænsen for krystalvandudskilning går – det sker omkring 30 år ved forglasset affald.
Der er ingen tekniske problemer med deponering af forglasset affald. Det skal blot opbevares i 5-600 år inden det er ufarligt.
Lidt anderledes er det med ubehandlet, brugt brændsel, hvor uran og plutonium ikke er fjernet. Her er løsningen deponering i stabile geologiske formationer. Det er f.eks. tilfældet i Sverige, der som det første land havde en godkendt plan for deponering, pladsen er udpeget og godkendt. Finland har en tilsvarende, godkendt plan og deponeringsdsted.

4. Atomkraft er dyr og får store statstilskud!

Den overvejende del af de anlæg, der er i drift, kan konkurrere med de konventionelle kraftværker i prisen pr. kWh, når alle omkostninger er indregnet. Bortset fra lande, hvor der er billige fossile brændsler, ligger atomkraftværkernes omkostninger under andre energikilder. Endda uden at medregne de miljømæssige fordele ved formindskning af CO₂ – udledning.

Ofte hører man om de store statslige tilskud til atomenergien med henvisning til de statslige budgetter. Det viser sig at bero på en (bevidst?) misforståelse, idet man tæller beløbene sammen for den nukleare forskning på miljø, sundhed og de militære udgifter. Sammen med midler til fusionsforskningen kan man så komme op på betydelige beløb.
Sandheden er, at skatteyderne ikke betaler noget som helst til driften af den civile atomenergi, der producerer til markedsvilkår. I USA indbetales et beløg til deponering af affald og til forsikring til Staten, ligesom der indbetales et beløb i et fond til dekommisionering af værket. Midlerne til affaldsdeponering, forsikring og nedrivning af værkert er tilstede.
I USAs seneste budget er statsmidlerne til energiforskningen beregnet pr. produceret kWh. Her viser tallene, at vedvarende energi modtager større beløb end atomenergien, hvor midlerne fortrinsvis anvendes til forskning af bedre metoder til affaldshåndtering, ingen beløb bruges på atomkraftværrkerne, heller ikke til CO2-præmiering.

5. Uran slipper snart op!

For 25 år siden blev det fremført, at der var uran til 17 års forbrug. I dag regner men ikke med mangel for de værker, der er i drift og under bygning i hele deres levetid.
Man har teknik, der kan udvinde uran af havvand til en acceptabel pris. Ressourcerne i havvand er ca. 1500 gange større end på land.
Man er ved at anvende teknikker så thorium kan anvendes som brændsel. Der er mindst 6 gange så store thoriumforekomster som uran, og alt thorium kan udnyttes, i modsætning til uran, hvor kun U-235 er spaltelig – samt U-238 når den er omdannet til Plutonium.
I en politisk hjemmeside (SF v. Margrethe Auken) påstås at uran slipper op om 40 år, det må stamme fra en utroværdig kilde. Den seneste opgørelse viser, at de lødiskte uranforekomster strækker til 80 års drift af nuværende og planlagte a-værker.
Om man til den tid vælger at udnytte mindre lødige forekomster eller man udnytter andre kilder – f.eks. uran fra fosfatlejer, er et spørgsmål om pris og forsyningssikkerhed.
Siden seneste opgørelse har man gjort en del nye fund, nye miner er igangsat, f.eks. i Kazakstan. Nye miner er planlagt i Malawi, Namibia og i Sydamerika m.fl.

6. Tusindvis dør, hvis der sker en kernenedsmeltning!

Ved et stort uheld med tab af kølemiddel og nedsmeltning af brændslet fører ikke til nogen dødsfald. Nedsmeltning er tværtimod den bedste metode til at sikre omgivelserne mod bestråling af det radioaktive brændsel, hvis der skulle ske en sådan hypotetisk hændelse. Den gastætte indeslutning sikrer mod de farlige gasser – især jod-131 og Cæsium-137. Et jordlag på 1-2 m beskytter effektivt mod gammastråling.
Det er en overkommelig teknisk opgave at sikre mod forurening af grundvand, hvis denne hændelse skulle forekomme.

7. Der er forøget kræftrisiko for naboer til et a-værk!

Der kan findes mange undersøgelser, der viser en eller anden stigning af kræftforekomster i nærheden af atomkraftværker. De har indtil nu været useriøse.
Stor omtale fik en undersøgelse, der viste en fordobling af leukæmi hos børn i nærheden af et amerikansk atomanlæg. En nærmere analyse viste, at man blot i det omtalte område blot var kommet op i nærheden af gennemsnittet – det vanskelige var at forklare, hvorfor man i dette område kun havde haft det halve af normale tilfælde.
En undersøgelse der viste forøgede hyppigheder af visse lidelser i nærheden af atomkraftværker (prof. Sternglass) blev betegnet som videnskabelig svindel.
Bl. a. viste det sig, at vindretningen var modsat af den af Sternglass anførte.
Ved Seascale – som ikke er et atomkraftværk – har man fundet forøget leukæmitilfælde hos børn, hvilket blev udlagt som værkets skyld.
En grundig undersøgelse frifandt Seascale som årsag til disse forekomster. Det viste sig bl.a. af de fleste leukæmitilfælde fandtes i familier, der var flyttet til området indenfor de senere år – mange fra London-området. Leukæmi har en inkubationstid på 4-6 år.

8. Atomkraft fører til en politistat!

Det er ikke sket endnu, hvis man ser bort fra de aktiviteter og lovbrud, der gennemføres af atomkraftmodstandere ved f.eks. transporter af brændsel og affald. Det er altså ikke den nukleare teknologi, der er farlig, men atomkraftmodstanderne!

9. Atomkraft fører til et plutoniumsamfund!

Man kan tænke sig mange slags samfund, men “plutoniumsamfundet”
var åbenlyst et eller andet skræmmebillede, som modstandere med stort held fik lanceret for ca. 25 år siden.
Alle erfaringer har vist, at “plutoniumsamfundet” var og er et fiktivt begreb uden hold i virkeligheden. Myten bygger på den fejlagtige tro på, at atomkraften ville være helt afhængig af formeringsreaktorer – og at disse værker var at sammenligne med en tikkende atombombe – begge påstande byggede imidlertid på fejlagtige slutninger – dels er formeringsreaktorer på sikkerhedsmæssigt samme høje niveau som andre reaktorer – dels er formeringsreaktorernes udbytte af fissilt stof (plutonium) ret lille.
Man kan nu let vurdere sandhedsværdien af denne påstand – Sverige skulle jo så i dag være et plutoniumsamfund.
I Sverige anvendes en del af deres egen producerede plutonium til at fremstille el-energi til gavn for miljøet (mindre udslip af kuldioxid o.a. stoffer p.g.a. mindre afbrænding af fossile brændsler). Det sker i form af anvendelse af MOX-brændselselementer, hvor en del af U-235 er erstattet af Pu-239.

10. Plutonium er Jordens giftigste stof!

Denne påstand ses ofte, men bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget.
Der findes mange andre stoffer, der er langt giftigere end plutonium, der kun er omkring 10 gange giftigere end koffein, som findes i kaffe og Coladrikke.
Arsentrioxid er ca. 50 gange giftigere end plutonium, indtaget gennem munden.
Plutonium optages som andre tungmetaller meget vanskeligt i planter og dyr.
For hver million atomer tungmetaller i jorden optages kun nogle ganske få atomer – typisk under 10 stk. Det gælder for bl.a. Cæsium, Strontium, Bly o.m.a. I den menneskelige organisme optages de også vanskeligt. For plutonium optages ca. 3 atomer for hver million, der spises. Resten passerer gennem tarmsystemet.
Det samme gælder for mange andre tungmetaller. Cadmium optages i forhold hertil betydelig lettere, og er et af de kritiske tungmetaller. Der sker dermed en meget kraftig nedkoncentrering gennem den nævnte fødekæde. Tungmetaller kan dog være så giftige, at selv meget små mængder kan have store sundhedsmæssige konsekvenser. Nogle af de værste forureninger med tungmetaller er foregået i Japan, hvor store mængder kviksølv fra årelang industriel forurening slap ud i havet.
Det gav anledning til massive forgiftninger på befolkningen, der spiste mange af disse forurenede fisk. En anden miljøforurening var Cadmium. De arvemæssige skader var meget store. De er ofte blevet anvendt som eksempel på skader fra de 2 atombomber, der nedkastet i Japan i slutningen af 2. verdenskrig. (PVC-fabrikation i Minamata)
Plutoniums giftighed er således hovedsagelig knyttet til dens radioaktivitet, den udsender en ret stærk mængde alfastråling. Den har så kort rækkevidde, at den kun kan trænge gennem de tyndeste celler i kroppen – som f.eks. lungevævet.
Man kan kun få plutonium i luftvejene, når det sker i form af mikropartikler af PuO₂, der kun dannes når metallet brændes.
I forvejen får alle mennesker et lige så giftigt stof – Polonium, der findes i bl.a. tobak. Alle rygere, passive som aktive, får mikropartikler af polonium ned i lungerne, hvor de ikke fjernes igen.
Men mange radioisotoper er uhyre farlige, det gælder f.eks. for isotopen Polonium-210 (Po²¹⁰), som blev anvendt til at dræbe den russiske agent Litvinenko. En mere akut giftstof er Ricin

Ricin

11. Barsebäck er en farlig nabo

—en nedsmeltningsulykke kan forårsage masser af forurening og mange dødsfald

En nedsmeltningsulykke på Barsebäck vil ikke have de store konsekvenser.
I tilfælde af et tab-af-kølemiddel-uheld vil, hvis alle nødkølesystemerne samtidigt vil vise sig ikke at fungere, bevirke af brændslet vil smelte sig igennem selve reaktoren og videre gennem betongulvet.
Under dette betongulv er der et bassin på ca. 3000 tons vand, der anvendes til afblæsning af dampen ved så hurtig nedlukning, at de normale restvarmefjernere ikke kan klare det.
Det smeltede brændsel vil blive afkølet ved dampudviklingen, og det forhøjede tryk i reaktorindeslutningen vil blive afledt til et kæmpemæssigt stenlager, hvor de radioaktive gasarter opsamles.
Varmeudviklingen i brændslet er meget stor i begyndelsen, men aftager meget hurtigt, når de meget kortlivede radioisotoper er henfaldet.

Når indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (april 2003) alligevel er nervøs og gerne vil have den nedlagt hurtigt muligt, skyldes det enten uvidenhed om atomkraft – eller et forsøg på at markere sig politisk. At lukke Barsebäck vil under alle omstændigheder forringe det omgivende miljø og medføre forøget forbrug af fossil energi.

Barsebäck 1 lukkede i 1999, og Barsebäck 2 lukkede 31. maj 2005 efter en politisk beslutning. I Sverige var der flertal for at fortsætte driften.
En meningsmåling viste, at 60 procent af svenskerne syntes det var en dårlig beslutning at lukke.
I Sverige har man faktisk ikke haft folkeafstemning om udnyttelse af atomenergi, man har haft en enkelt folkeafstemning om hvorledes man skulle afvikle atomenergien.
Opninionsundersøgelser har vist et sikkert flertal for af fortsætte atomenergien, gerne med nye reaktorer.

12. Atomkraftværker er oplagte terroristmål!

Denne påstand illustreres ofte med billeder af terroristhegn, der omgiver en del a-værker.
Terroristhegnene er imidlertid oprettet på foranledning af atomkraftmodstandere, der umiddelbart efter tog opstilling foran til fotografering. Selv ejerne af atomkraftværkerne må mene, at de er farlige, når de barrikaderer sig bag ved terroristhegn….
Man kan sagtens forestille sig terroraktioner rettet mod atomkraftværker, men det svæver lidt i det uvisse, hvad de skal stille op med det. I reaktorhallen kan de ikke komme ind under drift, hertil er de automatisk lukkede døre alt for solide – og risikoen for at omkomme ved et forsøg på at forcere denne spærring er ret stor.
Terrorister kan let standse for værkets el-produktion, det sker nemlig automatisk, hvis der ødelægges vitale dele ved kontrolpultene o.s.v.
Et atomkraftværk er nok den dårligste udgangspunkt for en terroraktion – og indtil dato er der ingen, der har gjort forsøget – bortset fra de happenings, som forskellige miljøorganisationer foranstalter for at hverve medlemmer.
En mulig andet terroristmål er anskaffelse af plutonium af våbenkvalitet. Selv om denne risiko ikke kan tilbagevises, så finder man ikke dette stof på atomkraftværkerne, og man har da heller ikke noget tilfælde af misbrug af brugt brændsel. De historier man har bragt frem i medierne har vist sig at stamme fra materiale fra russiske forsknings- og forsøgsreaktorer, hvor man ofte har benyttet højtberiget uran som brændsel, som også blev anvendt i Risøs reaktorer.

13. Atomkatastrofer kan man ikke forsikre sig mod!

Det gælder ikke for USA, hvor alle ifølge Price Andersen loven er forsikret mod skader fra atomkraftværker. Den tidligere grænse på 120. mio. dollars pr. ulykke er blevet hævet for nylig.
Den amerikanske regering opkræver hos el-selskaberne ekstra præmier til dækning af yderligere skader. Et par private selskaber forsikrer derudover for specielle følger.

Afgifterne til den amerikanske stat har vist sig at være en ren pengemaskine, idet der ikke er udbetalt andet end et enkelt symbolsk beløb for en nuklear hændelse, der ikke havde noget med atomkraftværksdrift at gøre.

14. Atomkraft øger risikoen for genetiske skader på befolkningen

Den påstand søges ofte dokumenteret ved at henvise til de arveskader, som nedkastningen af atombomberne påførte den japanske befolkning i 2. verdenskrig.
Denne dokumentation er falsk, tværtimod var resultatet af den meget store undersøgelse det modsatte, man kunne ikke med sikkerhed påvise genetiske arveskader som følge af bomberne. Undersøgelsen er nævnt andet sted på denne hjemmeside.
Andre undersøgelser viser med mellemrum alarmerende stigninger i kræfttilfælde i nærheden af atomkraftværker. Endnu har ingen af disse undersøgelser kunne holde for en nærmere kritisk eftersyn.

15. Myten om martyren Karen Silkwood

Karen Silkwood var en fagforeningsaktivist, der arbejdede i Kerr McGee´s´ plutoniumfabrik i Oklahoma, der fremstillede brændselselementer. Karen Silkwood var en kendt som stærkt kritisk overfor atomindustrien, og hun kritiserede sin arbejdsplads for manglende sikkerhedspolitik.
Hun omkom ved en bilulykke på vej til en journalist, der undersøgte arbejdsforholdene omkring fabrikken. Hun var alene i bilen, da hun påkørte en stenkiste. Politiet betegnede ulykken son “one-car sleeping-driver accident“. Det skete i 1974.
Hendes død blev i medierne fremstilles som meget mystisk og med undertoner af at have kriminelle årsager. Visse kredse holder stadig messe over hende.
Hendes skæbne har inspireret til mange skuespil, adskillige Tv-film, som Danmarks Radio har vist flere af.
En spillefilm med Meryl Streep i hovedrollen kan findes på nettet og købes i en DCD-udgave. Myten om karen Silkwood lever i bedste velgående.

Hvad er fup og hvad er fakta om Karen Silkwood-myten?

• Fagforeningernes klage over fabrikken omhandlede 39 punkter, der blev undersøgt af en kommission under atomenergikommissionen. Kun i 3 tilfælde fandt man at de strenge AEC-bestemmelser var overtrådt. De blev efterfølgende rettet – hvilket ikke mindst er K. Silkwood´s fortjeneste.
  Fabrikken blev nedlagt i 1975.
• To dage inden ulykken havde det automatiske kontrolsystem grebet Karen Silkwood med en mængde plutonium, der ikke var blevet frigjort i fabrikken – forureningen konkluderede kunne ikke stamme fra en hændelse på fabrikken.
• To medbragte urinprøver i ulykkesbilen, der medførte hendes død, blev analyseret og viste sig at være radioaktive.
  Prøverne var sikkert beregnet til journalisten. Man kunne imidlertid fastslå, at urinprøvens radioaktive stoffer (plutonium) var tilsat efter at de var ladet. (Det er let at påvise – de fundne radionukleider kan ganske enkelt ikke passere gennem nyresystemet).
• Obduktionen af Karen Silkwood viste spor af alkohol og et beroligende middel (methaqualone – Qualuude). Det gør det sandsynligt, at hun var faldet i søvn ved rattet og derefter påkørte en stenkiste i vejsiden.
  Myndighederne fandt ingen tegn på nogen af de mystiske omstændigheder, som medierne efterfølgende ofrede store mængder spalteplads på.
• De første skuespil, film og Tv-serier var så fejlbehæftede, at de burde være stoppet inden udgivelse. Kerr McGee-fabrikken var f.eks. omtalt som et atomkraftværk o.s.v.
  De værste fejl blev rettet i efterfølgende versioner, men de grundlæggende kendsgerninger blev udeladt.
  Den seneste version i Tv-udgaven fik så fremragende anmeldelse i Politiken, at jeg sendte et lille læserbrev til bladet for at korrigere de værste af anmelderens fejltagelser.
  Det medførte et pænt brev fra chefredaktør Deleuran, der meddelte, at man flere gange havde bragt lignende indlæg om denne sag i Politiken!
  Desværre har Politiken endnu ikke bragt den korrekte Karens Silkwood-historie.
  En mere detaljeret omtale af sagen Karen Silkwood kan læses på siden:Karen Silkwoods skæbne

16. Ignalina i Litauen er verdens største atomkraftværk

Med en mærkeeffekt på 1500 MW ser Ignalina-værkerne – der er 2 enheder af typen RBMK-1500 – ud til at være de største atomkraftværker i Verden, en påstand som bl.a. civ. ing. Chr. Rovsing ofte fremsatte i sin egenskab af EU-parlamentariker.
Påstanden er imidlertid forkert, for de 2 enheder i Litauen ikke er godkendte til mere end ca. 75% af fuld effekt – hvilket beløber sig til ca. 1100 MW nominel effekt, der er noget mindre end de tyske standard-trykvandsreaktorer.
Den sidste blok blev lukket d. 31.12.2009 efter krav fra EU. Der forhandles om opførelse af en erstatning for dette værk.

17. Atomkraften stagnerer

I store dele af den vestlige verden er bygning af atomreaktorer gået i stå. Det skyldes til dels, at de fleste lande forlængst har gennemført deres atomprogrammer. En anden væsentlig faktor er imidlertid, at der i mange lande er en folkelig, politisk modstand mod anvendelse af atomkraft. Det giver en stor usikkerhed om de fremtidige krav, man vil stille til denne industri. Derfor er der en afventende holdning.
Det betyder ikke, at der ikke sker nogen udvikling. I den vestlige verden ses i stedet en stigende antal værker, der opgraderer ydelsen på de enkelte værker, om man forlænger driftstilladelserne. I 2009 steg interessen for atomenergien ganske voldsomt, ikke mindst p.g.a. behovet for nedsættelse af CO2-emissionen. Desuden er der en stigende interesse for anlæg til afsaltning af havvand på lokaqliteter, hvor der er akut mangel på drikkevand
Der udvikles fortsat på mere sikre typer af atomkraftværker med en højere ydelse. Der arbejdes med typer til varmeforsyning og andre typer, der kan fremstille brint etc.

18. I Vesteuropa og USA har man ikke bygget nye atomkraftværker de sidste 30 år – siden uheldet på Tremileøen!

Påstanden kan ses på DR-s hjemmeside med Allan Høxbroes signatur. Svend Auken har ved flere lejligheder fremsat samme påstand, senest i en DR-diskussion med H. Skjerning.
Samme påstand fremkom Margrehte Auken (SF) med adskillige gange under den seneste valgkamp til EU-parlamentet i 2009, uden at de øvrige kandidater reagerede mod denne misinformation. Man må gå ud fra, at ingen vidste besked!
Sandheden er, at der er igangsat ca. 180 atomkraftværker alene i Vesteuropa og USA siden 1980. Hvornår de er ordrede er ligegyldigt, det væsentlige er, at man har bygget på følgende værker efter uheldet i 1979.
Hovedparten af den franske atomprogram skete efter 1980, 8-10 reaktorer i UK, 5-6 i Sverige m.fl. er bygget efter 1979. Også den seneste byggede reaktor i EU-området – den rumænske Cernavoda-2 reaktoren, der belv sat i drift i 2007, er helt undgået søskendeparret Aukens opmærksomhed.
Alene i USA er følgende værker sat i drift efter uheldet på Tremileøen:

• Sequoyah 1-2 (1980-81)
• Farley-2 (1981)
• Mcguire 1-2 (1981-82)
• San Onofre 2-3 (1982-83)
• Susquehanna 1-2 (1982-84)
• Beaver Valley-2 (1984)
• Grand Gulf-1 (1984)
• Columbia BWR (1984)
• Lasalle 1-2 (1982-84)
• Diablo Canyon 1-2 (1984-85)
• River Bend-1 (1985)
• Waterford-3 (1985)
• Wolf Creek (1985)
• Byron 1-2 (1985-86)
• Catawba 1-2 (1985-86)
• Perry-1 (1986)
• Enrico Fermi-2 (1986)
• Hope Creek-1 (1986)
• Palo Verde 1-3 (1986-87)
• Nine Mile Point 2 (1987)
• Shearon Harris-1 (1987)
• Clinton-1 (1987)
• Braidwood 1-2 (1987-88)
• Limerick 1-2 (1985-89)
• Vogtle 1-2 (1987-89)
• South Texas 1-2 (1988-89)
• Seabrook-1 (1990)
• Comanche Peak 1-2 (1990-93)
• Watts Bar-1 (1996)