Kinatur 2005

Yangtze-krydstogt juli 2005

Prolog

Med SAS til Shanghai d. 11.7.2005

Metropolen Shanghai – en by med 17 mio. mennesker

Wuhan – Yichang – Victoria Katarina

Lidt historiske facts om Yangtze og 3-Gorge-projektet

Fra Yichang til Gezhouba og Three Gorge Projektet (TGP)

Shennongfloden med Mini Three Gorge

Wu-gorge og Qutang-Gorge – Den store blæsebælg

Pagoden ved Zubizidao – Chongqing

Chongqing-Shanghai – Transrapid train – 431 km/h

Tur til Suzhou. Silkespinderi, byport, havekunst, gondolfærd – Nanjing Road

Oriental Pearl og Jinmao – Pudong Airport

Hjemrejse – 19.8.2005

Links

Prolog




Juni 2005 bestilte vi et Yangtze-krydstogt hos Albatros Travel.
Forud var gået en lang række overvejelser, og vi kunne hente nogle erfaringer fra nettet, hvor der viste sig at være nogle, der havde været på samme tur.
Vi havde ca. 4 uger til at blive mentalt klar til rejsen, vaccinationer, indkøb, øvelse i at spise med pinde etc. etc.
Efter gode råd fra nettet, havde vi taget salt og Nescafé med – det viste sig senere at være overflødigt – Kina leverede det hele.
Vi tog til Århus en dag, hvor Albatros introducerede deres Kina-arrangementer i Jyllands-Posten kantine.
Det resulterede i en ny tur til Århus for at skaffe den lokale valuta Yuan, der ikke kunne veksles i vore lokale pengeinstitutter.
I konceptet indgik, at man uden ekstra betaling kunne flyve indenrigs til Kastrup, blot det var med SAS, der stod for non-stop flyvningen Kastrup-Shanghai.
Til top


Med SAS til Shanghai d. 11.7.2005

AirbusMandag d. 11. kl. 13.00 rullede vi i ro og mag til Billund, hvor vi kunne langtidsparkere bilen.
Det skulle senere vise sig at blive turens mest strabadserende dag. Parkeringspladsen var overfyldt, det kostede 2-3 km spadseretur for den ene af os.
I Billund blev vi hilst god rejse af et familiemedlem -Mads 5 år og 2 mdr., der var mødt op sammen med sin far Bent – på vej til Legoland med et brændende spørgsmål – kom vi på flyveturen til Kina i nærheden af planeten Pluto, som Mads er meget optaget af. Han var da også tilfreds med, at vi kom ret tæt på Månen.
Kl. 15 bordede vi en propelmaskine, der bragte os til Kastrup, hvor der var ca. 3 km spadseretur til den rette terminal, hvor SAS-airbussen var parkeret. Heldigvis ville SAS sørge for, at vore kufferter blev omdirigeret til flyet.
Med nogen hjælp blev den rette gate fundet – og planmæssig afgang kl. 18.30 SAS Airbus, hvor vi kunne hvile ud sammen med de øvrige 32, der skulle med på samme tur – det viste sig snart, at vore rejsefæller var yderst berejste personer med stor viden og interesse for Kina, som de gerne ville dele med os newbies.
Flyveturen tager ca. 11 timer. Da vi rejser mod Solen og passerer ca. 7 tidszoner, ville vi lande i Shanghai ca. 5.30 dansk sommertid, hvilket svarer til kl. 11.30 kinesisk tid. Kina benytter overalt samme tid – Beijing-tid. (Peking)
BornholmInden vi passerede forbi Bornholm, der så meget lille ud i 8-10 km højde, kunne man tydeligt se en voldsom udvikling af blågrønalger i det marine miljø – et tegn på varm og roligt vejr med lavt kvælstofindhold.
Efter passage af Letland/Litauen mørknedes det hurtigt. Det var dog ingen problem i at kunne se det vældige Kaspiske hav.
SAS skal roses for en fin service, de serverede mad, drikkevarer ad libitum etc.
Efter en meget kort nat vågnede jeg op til strålende sol over det sydlige Kina, hvor jeg fik et kort blik på Yangtzefloden, hvor den ca. 2.5 m lange dæmning ved Gezhuoba-dæmningen klart kunne ses fra 10 km. højde. Kort tid efter blev der totalt overskyet – da vi landede i Pudong Airport var det tåge og regnvejr.
Pudong betyder “øst for Huangpu”. Indtil 1990 var det ca. 500 kvadratkilometer område sump, rismarker og eng. Efter at myndighederne gjorde området til en “favoriseret økonomisk zone” er der sket en eksplosiv udvikling med bl.a. bygning af mere end 150 skyskrabere på stedet.

Det første indtryk i den kæmpemæssige Pudang Airport var da også en skov af kraner. Man var ved at bygge en kopi af lufthavnen, der var ved at være for lille til den nu 17 mio. store by. Vi fik senere at vide, at Kina har 60% af Verdens kraner i drift.
Pudong er et område i det sydlige Shanghai, adskilt af Huangpo-floden. Pudong har et vist grad af selvstyre med egen økonomi – et system som det nuværende kinesiske styre bruger med stor succes – for at udvikle visse udvalgte områder i Kina efter tur. Dette system har vestlige nationaløkonomer haft svært ved at kunne gennemskue, men det virker.
I Pudong Airport blev vi modtaget af vor danske guide Kasper, samt en af de mange engelsktalende kinesiske lokalguider, der altid fulgte os på diverse ture. Lokalguiderne blev honoreret af turisterne efter drikkepengesystemet – som vi efter aftale overlod til Kasper efter et aftalt samlet beløb. En fin ordning.
Til top


Metropolen Shanghai – – en by med 17 mio. mennesker



Efter planen skulle vi køre til Shanghais vartegn – Oriental Pearl TV-tower – men p.g.a. dårlig udsigtsforhold i 250 m højde blev dette besøg udsat til sidste dag. I stedet kørte vi direkte til den gamle kinesiske bydel i Shanghai med basaren Yuyan, hvor vi fik en sen frokost i restauranten i et farverigt varehus. Overalt hvor vi kom, blev vi mødt af utallige fremrakte hænder med dagens tilbud i regnen – “umbrella – one dollar”. Vor lokale guide forærede os senere hver en paraply, som vi havde stor nytte af ved vandreturen gennem de små gader. Selv med en paraply opslået forsøgte de kinesiske gadesælgere at afsætte paraplyer!

tehus
gml bydel
Overalt stod sælgere parat med Rolex-kataloger, Rado- og Omegaure m.v. kunne købes for en slik – dagens tilbud var 2-300 yuan (á 75 øre). Efter Kaspers prisforslag bød jeg 30 Yuan (ca. 25 kr./stk) og erhvervede et par schweitsisk importerede ure med 5 års garanti for at have et ur, der viste lokaltid.
I den gamle bydel var især Huxingting tehus, der imponerede. Den ligger midt i en sø, og man skal passere De 9 Svings Bro for at komme derover. De ni vinkelrette sving skulle sikre, man lader alle onde ånder bag sig.


Fra Jade Buddha-templet. Jiu Long Hotel

Dagen afsluttede med et besøg på det smukke Jade Buddha-tempel – Yufo Si. Templet er opført i 1911-1918, og dets stolthed er to buddha-statuer af hvid jade, der blev bragt fra Burma. Den mindste på ca. 90 cm viser en sovende Budda på ved til Nirvana – se billedet.
Efter dette besøg kørte vi til hotellet via den berømte gade The Bund, der ligger langs Huangpu-floden, og som har historisk interesse for europæere.
Vi tjekkede ind på JiuLong Hotel – et trestjernet hotel nær centrum midt i et slumkvarter.
Vi fik en suite på 20. etage med utrolig flot udsigt til Oriental Pearl-Tower – Orientens Perle – og det noget højere tårn – Jinmao, som tidligere var Verdens højeste, men er nu på en 3-4. plads med sine 441 m højde.
Efter en fin middag var der tid til at kigge på byen fra 20 etage. Nedenfor hotellet kunne man se direkte ned på et slumkvarter, hvor der om få år sikkert ligger en skyskraber.
TV-tårnet med sine karakteristiske kugler ragede godt over nabohøjhusene, lyskastere fra den nærliggende Jin Mao– bygning illuminerede TV-tårnet – et imponerende syn. Ærgerligt med den regntåge over byen. Jin Mao-tårnet er en pagodelignenede skyskraber, der lokalt bekaldes VIP – Very Important Pagoda. Den besøgt vi senere.

Et medbragt universalstik til 220 V viste sig at være overflødigt, der var et stik med europæisk standard.
En megen lang dag var til ende – efter en solid aftensmad kunne vi gå til køjs med en nødtørftig anvendelse af vore kufferter, vi skulle jo af sted igen til Pudang Airport med bus kort tid efter morgenmaden næste dag.
Sært nok havde vi ingen problemer med jetlag – men faldt hurtigt i søvn.

Til top


Wuhan – Yichang – Victoria Katarina

Efter en solid morgenmad på hotellet entrede vi vor bus, som leverede os i Pudang Airport til tiden efter en halsbrækkende køretur, hvor der blev overhalet i alle retninger.
Som sædvanlig var der lidt problemer ved skranken, af en eller anden grund kunne kineserne ikke rigtig finde ud af fornavne, vi havde to i selskabet, der hed Kjeld!
Af en eller anden grund kunne vi ikke bruge Yichang Airport, hvor vort Cruiser var dokket til, men skulle tage turen over Wuhan.
Kl. ca. 11.30 fløj vi med et indenrigsfly til Wuhan – en by på 6-7 mio. mennesker ca. 2000 km fra Shanghai.
Vi landende i Wuhan i smeltende solskinsvejr – Wuhan er et af de mere tørre områder i Kina.
En ny guide var klar – en ældre og meget snakkesalig mand, der havde et og andet at fortælle fra kulturrevolutionens tid – en periode hvor det næsten lykkedes for Mao Zedong af bombe Kina tilbage til Stenalderen i løbet af ganske få år. Et af elementerne i denne kulturrevolution var at sende akademikere ud at arbejde i markerne, hvilket skete med de studerendes hjælp. Kulturrevolutionen bredte sig som bekendt til Vesten, hvor det blev kendt som 68-generationen, hvor de studerende krævede medindflydelse på undervisning, fag og karaktergivning.
Efter Maos død kom Kina hurtigt til hægterne igen, medens man i den vestlige verden endnu ikke helt har sluppet af med 68-generationen, der sidder på mange af de ledende poster indenfor medieverdenen og politik.
Wuhan
Typisk kinesisk ledningsføring i Wuhan

Vor ældre guides interessante analyse ville sikkert ikke blive bifaldt af af det nuværende kinesiske system, der bedst kan betegnes som et specielt kinesisk, kommunistisk system med stærk central styring hvor censur af den offentlige mening indgår som et led. Det sidste ses bl.a. i Kinas brug af internettet, hvor Microsoft udvikler filtre i samarbejder med systemet, så visse sider og ord ikke må forekomme, vedkommede side fryser ganske simpelt fadt ved det famøse ord, som filtret har fundet – jeg erfarede det på togtet!
I sammenligning med tidligere er der sket en meget stor liberalisering af landet. Det ses bl.a. i Hongkong, som stort set fortsætter som tidligere.
Om nogle få år vil Taiwan uden tvivl lige så stille blive indlemmet i Kina uden der sker nogen nævneværdige ændringer i dagligdagen for den menige Taiwaneser.

Et kort ophold i den glohede Wuhan, hvor vi kunne forsyne os med lidt drikkevarer og slik fra en lille forretning. Jeg købte et par dåser Budweiser-øl og en lille flaske risbrændevin – vi havde 6 timers bustur foran os i tropevarme. Dette indkøb viste sig at være en fejlinvestering, der var på turen ingen lejlighed til at konsumere drikkevarerne, da vi blev beværtet i alle ender og kanter. Varerne blev senere konfiskeret i Pudang Airport lige inden hjemrejsen, men nogle tilsvarende kunne købes i lufthavnens butikker. Havde varerne været i kufferten, var der ingen problem.
gezhouba
Landbruget omkring Wuhan.

Vi kørte vestpå gennem et lavtliggende område med store oversvømmede arealer, hvor man dyrkede bønner, ris, lotusplanter m.v. Syltede lotusblomster og stængler viste sig at være meget lækre.
En medrejsende mente ikke det var Lotusblomster, da blomsterne var røde – hun havde set lotusplanter andet sted, hvor de var hvide. Senere fandt jeg ud af, der var noget om snakken, lotusblomsten skifter nemlig kulør fra hvid til rød efter befrugtning!
Vi så en del vandbøfler i arbejde i rismarkerne – ofte så man en gammel mand, der gik rundt med en enkelt bøffel sørgede for den kun græssede i de smalle striber i græsrabatterne langs veje og mellem afgrøderne.
Et sted trak en vandbøffel en stort timeglasformet træhjul rundt i noget nyhøstet ris for at skille kernene fra strået. En ældgammel kinesisk teknik.
Lige ved siden af var en stor parabol opstillet – var der sattelit-tv i hytten? Nej – en rejsedeltager fortalte, at parabolen var et led i Statens program for undervisning af befolkningen, der boede afsides, langt fra nærmeste skole.
Vi holdt en enkelt rast på en servicestation, hvor vi kunne frekventere et kinesisk WC. I al sin enkelthed var det et hul i jorden, hvor en lille keramiktingest gjorde det ud for et closet. Det blev et meget kort besøg. En ældgammel morlille på ca. 1.40 m høj gik rundt og samlede dåser op af affaldsspande. Hun var allergisk overfor fotografiapparater.
Omkring 20-tiden kørte vi ind i byen Yichang, en hastigt voksende by ved Yangtze-floden, hvor vort skib var ankret op. En mindre by på størrelse med København, men i hastig vækst.
Vi fik en sen aftensmad i en farverig restaurant med en meget fin betjening.
Kl. 21 gik vi ind i bussen for at blive transporteret det sidste stykke meter hen til Katarina, Victoria-Cruises nyeste 5-stjernede amerikansk byggede krydstogtsskib fra 2004, der regnes for være det mest luksuøse krydstogtsskib på Yangtze.

Skibets besætning var på 268 personer. Dets 4 dæk indeholdt 168 kahytter med udvendig balkon. Skibet var tæt på 100 m langt og 33-34 m bred, den kunne lige netop passere gennem slusen i Gizhouba.
Vi blev møde med et farvestrålende og larmende orkester – en stor del af besætningen danne espalier og ønskede os velkommen – en festlig velkomst.
Det danske selskab blev indlogeret på 3. dæk. Efter en velkomstdrink og indskrivning blev vi indlogeret i vore kahytter, hvor vor bagage som vanligt blev bragt lige til døren. Skibet begyndte sit togt den næste dag kl. 5.30, så det var på tide at gå til ro efter en meget lang dag

Til top


Lidt historiske facts om Yangtze og TGP

Chang Jiang eller Yangzi er Kinas største flod og er med sine 6380 km den 3. længste i verden efter Nilen og Amazonfloden. Oprindelig var navnet Yangtzi en betegnelse om flodens nedre løb.
Floden spiller en uhyre stor rolle for Kina, ca. 8% af Jordens befolkning er direkte afhængig af denne flod.
Ved tøbrud og under monsunen tilføres der så store vandmængder til floden, at der ca. hvert 4. år sker store oversvømmelser – ofte med tab af menneskeliv.
I 1919 blev den første omtale af et muligt Three Gorge-dæmningsprojekt omtalt af en kinesisk revolutionist Sun Yatsen.
Både Mao Zedong og Zhou Enlai viste interesse for projektet. I 1953 foreslog Mao Zedong (tidligere Mao Tse Tung) at bygge en dæmning ved Sandouping, som man havde fundet var en ideel placering for en dæmning. Her var en ø hvor man kunne lede vandmasserne ad den ene side, medens man byggede løs på den første etape. For at bevise at det var menneskeligt muligt at tæmme Yangtze svømmede Mao over floden og skrev et digt om turen. Dette stunt har uden tvivl har spillet en stor rolle for de senere politiske beslutninger. En anden afgørende hændelse for en bred politisk tilslutning fik man året efter, hvor en af de største oversvømmelseskatastrofer i dette århundrede forårsagede 30.000 dødsfald i Wuhan og Nanjing-provinserne.

gezhouba

gezhouba

gezhoubaGezhouba set fra luften – Passagen gennem slusen

Central Committen besluttede i 1970 at bygge en dæmning ved Gezhouba som forberedelse til en større dæmning ved Three Gorge. Byggeriet ved Gezhouba startede i 1972 og blev færdig i 1989.

Læs mere her

Gezhouba-dæmningen er 2600 m bred (lang) og ca. 50 m høj. 21 turbiner med en kapacitet på 2.7 GW (gigawatt = 1 mio kW) leverer ca. 15.7 GWh (gigawattimer) elenergi til bl.a. Shanghai og Wuhan området.
Gezhouba projekter skal regulere den hale af vand, der kommer fra Three Gorge projektet (TGP) og forbedre forholdene for sejladsen mellem de 2 dæmninger. Når TGP er på fuld kapacitet regnes med en forøgelse af effekten med ca. 430 MW i Gezhouba Hydro Power Plant.
Billederne viser et satellitoptagelse af dæmningen og passagen gennem slusen ved Gezhouba.
I 80érne gik den kinesiske leder Deng Xiaoping og senere Jiang Zeming ind for at fortsætte med planerne, der blev vedtaget i 1991/92 af den kinesiske nationale folkekongres.
Ca. 80% af Kinas elproduktion er kulbaseret, ønsker regeringen at sprede deres voksende energibehov på alternativer til kul – herunder atomkraft, hydroelektrisk energi og andre alternative energiformer.
P.g.a. den store efterspørgsel efter energi foregår der en stor illegal produktion fra usikre private kulminer, som myndighederne har lukket. Den illegale produktion har medført tusindvis af dødsulykker gennem de senere år.
Den store dæmning ved Sandouping er en såkaldt gravitationsdæmning, der skal kunne holde til bomber, jordskælv og vandtryk alene ved sin tyngde. Derfor bygges den utrolig massiv. Den 2300 m lange og ca. 160 m høje dæmning indeholder enorme mængder materiale. Tænkes Himmelbjerget eller den store Cheopspyramide placeret foran dæmningen, vil de blive dækket ved fuld vandstand.
Omfattende forundersøgelser har vist, at den seismiske aktivitet er lille i området. De enorme mængder slam, der bundfældes i bunden af floden, har man en plan for at bortskaffe ved udskylning, men det er endnu ikke afprøvet.
TGP er kun et af mange kinesiske projekter med hydroelektricitet. Et endnu større projekt er under planlægning, men forsinkes p.g.a. af stor folkelig modstand, hvor der rapporteres om op til 40.000 lokale demonstranter mod udbygningen.
I mellemtiden fortsætter Kina med deres planer om udbygning af atomkraft, som omfatter ca. 100 stk. i år 2050 – samme antal som i USA. I 2025 regnes med at 25% af elenergien kommer fra atomkraft.
Kina udbygger også deres kulkraftværker i stor stil, der nyopføres ca. 40-50.000 MW årligt – eller et stort kulfyret anlæg ugentligt på ca. 1000 MW. Et forhold, der vækker stor bekymring kloden over. Danmark har gode muligheder for at bidrage med teknik til miljøforbering ved kulanvendelsen.

Three Gorge-projektet er meget omstridt i Kina. Projektet medfører et af historiens største tvangsforflytninger af mennesker i området p.g.a. store arealer sættes under vand. 1-2 mio mennesker flyttes til andre områder.
Fordelene ved projektet:

  • Regulering af Yangtse eliminerer store oversvømmelseskatastrofer og sparer menneskeliv
  • Projektet forventes at ville producere ca. 85 TWh/år – en produktion svarende til 20-30 gange det danske forbrug af el. Det svarer noget mindre end 10% af behovet – og er et miljøvenligt alternativ til kul.7
  • Projektet styrker udviklingen i det østlige Kina, da sejladsen fra Chongqing til Shanghai forbedres væsentligt da vandhastigheden på visse steder nedsættes fra 12-20 m/s til 0.5-1 m/s. 10.000 t containerskibe kan passere uhindret fra Shanghai til Chongqing.
  • Projektet følges op af en stærkt forbedret infrastruktur og området får en speciel økonomisk status af regeringen for at styrke udviklingen.
  • En stor del af de tvangsforflyttede mennesker får mulighed for at søge ind til byerne, hvor der er muligheder for af få arbejde. Tidligere var man stavnsbundne til området som i det tidligere Østtyskland.

Kritikpunkter af projektet.

  • Mange er utilfredse med tvangsforflytningerne – og får ikke de erstatninger, som lovet. Korrupte embedsmænd får skyld for at tage en alt for stor andel af erstatningerne.
  • Mange peger på de økologiske katastrofer, dæmningen vil forårsage. Ikke bare for faunaen, men risikoen for jordskælv p.g.a. det enorme vandtryk på undergrunden.
  • Mange historisk interessante områder bliver oversvømmet.

 

Til top


Fra Yichang til Gezhouba og TGP (Three Gorge Project)

gezhouba
gezhoubakl. 5.30 næste dag gik jeg op på soldækket for at se starten på sejladsen, jeg ville ikke risikere at vi skulle sejle forbi den gigantiske dæmning, som jeg henregnede til turens højdepunkt. Der var ret tæt tåge, men varmt.
Det første indtryk af Yangtze-floden var den brune farve. Vandet var brunfarvet af jord, med en ringe sigtdybde.
Yangtze-floden blev på begge sider omkranset af høje bjergtinder – denne del kaldes for Xiling-Gorge (slugt), der strækker sig ca. 43 km op ad floden.
Inden længe sejlede vi ind i slusen ved den 2.5 km brede dæmning ved Gezhouba, som man byggede for at bevise, at Yangtze kunne tæmmes. Der produceres nogen elenergi i denne dæmning, som forsyner området med elektrisk strøm.
Vort fartøj kunne lige netop være i slusen – ca. 20 cm friplads i begge sider. Det tog kun få øjeblikke at blive løftet de ca. 30-40 m. i vejret – og vi kunne fortsætte sejladsen upstreams gennem Xiling-kløften.

xiling

3-gorge
Der var tid til det første måltid på Katharina, det foregik på 2. dæk, hvor en hærskare af uhyre venligt personale der bød os velkommen til lokalerne og betjente os i alle ender og kanter.
Herefter gik turen op til promenadedækket for at se på landskabet og på trafikken på floden på turen til Sandouping, hvor cruiseren dokkede ind. Herfra gik turen med bus over en bro til den gigantiske dæmning – Three Gorge Projektet (TGP) ligger.
På turen blev vi ledsaget af en lokalguide, der var født i området. Turen gik over en bro og langs dæmningen med udsigt til det gigantiske slusesystem, left bank, den nordlige sektion, med 14 stk. 700 MW Francisturbiner. Nr 13. var sat i gang og nr. 14 fulgte efter måned efter vort besøg.

3-gorge
Den over 500 m lange overløbssektion regulerer vandstanden, og en krafig tågedis fra den voldsomme vandstrøm gav et noget dårligt udsyn til denne del af byggeriet.
Byggeriet på den ufærdige right bank (sydlige side) med plads til 12 turbiner kunne anes i baggrunden gennem disen fra de 26 spildevandsrør, der var i fuld funktion.

3-gorge
Vi kørte op til et højt udkigspunkt kaldet Henkogningsglas-bjerget. Herfra kunne man se hele dæmningsprojektet, men det var ikke let at forholde sig til byggeriets dimensioner på de store afstande. Fra den midterste sektion på godt 500 m væltede vandet ned via nogle enorme rør, hvor en tågedis slørede en del for udsynet til den sydlige sektion, der er under bygning. Når de sidste 12-14 turbiner kommer i drift er behovet for afledning af overløb tilsvarende mindre.
Det hjalp lidt at forestille sig man dæmningen placeret ved Juulsø og forestille sig den ca. 50 m bred dæmning rejse sig over tårnet på Himmelbjerget
. På afstand var det svært at skelne de enkelte arbejdere på toppen, hvor der var et utal af kraner placeret. Danmark har leveret en enkelt af kranerne.
Siden Nordkaperen passerede ved den sydlige sektion er der sat en prop i og vandstanden er steget til kote 150 m – en stigning på tæt ved 100 m. I 2008 kommer vandstanden op på mellem 175 og 180 m mærkerne.

3-gorge
Dæmningsprojekter ligger et sted på Yangtze, hvor der findes en større ø. Medens man byggede på den nordlige sektion strømmede Yangtze langs den sydlige side af øen. Det var her at Troels Kløvedal i Nordkaperen fik lov at passere gennem inden hullet blev lukket permanent. I TV-programmet med denne sejltur fik vi desværre ikke at vide, hvor langt de sejlede op af Yangtze, iden de skulle vende om – jeg gætter på, de ikke fik lov til at sejle gennem alle 3 kløfter, men måtte blive i den 43 km lange Xiling-slugt.
Den 1. juni 2003 blev hullet lukket og vandet foran dæmningen begyndte at stige. Allerede i august 2003 var de to første turbiner i drift.
Der var 28.000 arbejdere beskæftiget på projektet, da byggeriet var på sit højeste.
Det er verdens største dæmning, men ikke den højeste. Det bliver verdens største hydroelektriske kraftværk, når alle de planlagte 26 turbiner á 700 MW er i drift, med en forventet årlig produktion på ca. 85.000.000.000 kWh. svarende til 20-30 gange det danske elforbrug – det svarer p.t. til mindre end 10% af Kinas e-produktion. Den forventede produktion svarer til at turbinerne udnyttes med 54% af det maksimale – måske fordi vandets faldhøjde ikke er den optimale.
(I øjeblikket er det brazilianske/Paraguanske Itaipu-værk verdens største hydroelektriske kraftværk.)
Der er seriøse planer om at installere yderligere 6 underjordiske turbiner, man har fundet at Yangtze leverer vand nok til formålet. Pladsen hertil er forlængst afsat. Alternativet er, at de 26 kæmpestore spildevandsrør lader godt turbinevand fosse ud i floden nedenfor dæmningen.
Da ca. 80% af Kinas elproduktion er kulbaseret, ønsker regeringen at sprede deres voksende energibehov på alternativer til kul – herunder atomkraft og hydroelektrisk energi.

Der skal vand til sluseanlæggene, der er gratis at benytte. Men man skal booke sig ind i køreplanen for sluseanlægget.

3-gorge

3-gorgeEfter et par timers ophold ved projektet kørte vi tilbage, hvor er hær af bogsælgere forsøgte at afsætte deres varer. En stor del af Cruiserens besætning dannede spalier og ledte os ind i skibet, hvor vi blev modtaget med afkølende servietter og en kop te.
Kort tid efter sejlede vi mod nederste sluse, hvor en række større og mindre fartøjer blev surret fast til nogle glidere i slusevæggen. Derefter blev de 2 bageste sluseporte lukkede og der kunne åbnes for vandet til slusen. Selve stigningen tog ikke lang tid, men tilsammen tog det omkring 3 timer at passere gennem hele anlægget med en samlet løftehøjde på ca. 100 m.
Hver af de 5 sluser er på størrelse med en fodboldbane – ca. 1 ha hver. Længden er 180 m og bredden ca. 55 m.
Efter passagen gennem sluserne fortsatte sejladsen op gennem Xiling-kløften – en utrolig smuk tur.
Der skulle ankres op i nærheden af byen Wushan, ved Shennongflodens munding.

3-gorge

3-gorgePejlemærkerne viste ca. 151 m – den maksimale vandstand bliver på 180 m.
Derefter fulgte en meget smuk sejltur i Xiling kløfterne og følge den livlige trafik på floden. Store og små fartøjer i begge retninger fragtede varer af alle slags, masser af kulpramme antydede, at der var mange kulminer langs ruten.
Overalt kunne man følge sporene fra de mange huse og byer, der er flyttet over 180 m vandstandsmærkerne. Alligevel kunne man se, at mange af de næsten oversvømmede huse var beboede. Overalt så man personer lede efter brugbare ting langs flodbredden.

kullagre

dinerroom
Kl. 18.00 er der indbudt til Captains Welcome Reception ved kaptajn Li Longhai, der med sine tolke og amerikanske medarbejdere viste sig for selskabet. Tilsyneladende fungerede samarbejdet mellem parterne fortrinligt, hvor alle var klar over deres rolle. Cruise director var amerikaner, Monica Pichler.
Man forventede at passagererne stillede op i fuldt skrud. Der blev serveret champagne og snacks, Sushi o.m.a.
Klokken 19.45 var der middag i the Dynasty Dining Room, hvor retterne på kinesisk vis stod på et stor rund glasplade på en drejefod.
Om aftenen underholdt personalet med modeopvisning og forskellige shows. Meget flot og kinesisk.
Kl. ca. 20 ankrede vi op for natten i Wushan, tæt ved Shennongflodens udløb i Yangtze.
Til top


Mini Three Gorge ved Shennongfloden og Wu Gorge

5. dags oplevelse var en sejltur på Shennongfloden gennem Mini Three Gorge, der regnes for en større naturoplevelse end kløfterne langt Yangtze. Den tur skulle foregår i mindre, fladbundede skibe. Skibets passagerer blev omladede til 2 mindre fartøjer.
Efter kort sejlads i Shennongfloden skiftede vandet farve fra brunt til isblåt – et tegn på at det stammede fra smeltevand.
Floden var fyldt med store mængder affald af mange slags, en flåde af små fartøjer med påhængsmotorer sejlede rundt og samlede affald ind og sorterede det i forskellige bunker på en ø.
Snart sejlede vi ind mellem meget høje og stejle bjerge, de største var ca. 1000 m høje. Selv på de stejleste sider var der en næsten tropisk vegetation. For en amerikansk turist var turens højdepunkt et glimt af enkelte aber, der levede i disse kløfter.
Efterhånden blev floden så smal og lavvandet, at vi skulle skifte over i mindre fartøjer – sarpaner med plads til ca. 16 personer.

Langs ruten var der arrangeret en række turistmæssige forestillinger – udklædte personer, musik o.m.a.
Tiden tillod ikke at opleve den sidste seværdighed på floden, af blive trukket op gennem en meget lavvandet del af floden af en række let påklædte kinesiske dragere.

Tilbageturen var en ny oplevelse, ikke mindst p.g.a. lysets skiftende retning – en meget smuk tur.

Qutang-Gorge 8 km – den store blæsebælg

solnedgang

Sejladsen fortsatte gennem Wu-Gorge, hvor vi passerede en række bjergtinder – alle med en historie.
På skråningerne kunne man se mennesker, der arbejdede på små jordlodder med majs, forskellige buske og grøntsager. Et mirakel de kunne stå fast på de ofte meget stejle skråninger – uden sikkerhedsline.
På floden var der en livlig trafik med floddamperne, der transporterede store lastbiler, affald, kul i store mængder etc. etc.
På bredden og mellem de delvist forladte bygninger ledte folk efter brugbare ting. De nye beboelser, der var opfører over 180 m mærkerne var delvis taget i brug – nye veje blev bygget – infrastrukturen skulle være i orden for at sikre området økonomisk fremgang.
Hen mod aften blæste det op til næsten stormstyrke – vi nærmede os Qutang-kløften, der ikke uden grund kaldes for den store blæsebælg. Blæsten bevirkede, at en opvisning af drager blev aflyst.
Qutang Gorge er smal og kun 8 km lang. Her har tidligere været en rivende strøm, men efter opdæmningen er vandhastigheden faldet ganske væsentligt.
Om aftenen underholdt besætningen med et show – Victoria carbaret. En flot opvisning med danse fra gamle kinesiske traditioner, dragedans. Dr. Nie, der styrede morgenens tai chi, underholdt med en vild dans i et tempo, der var speedet ca. 100 gange op i forhold til tempoet i de daglige tai chi – øvelser.
Skibet dokkende ind til bredden af Shi bao zhai ud på natten.
Til top


Den røde Pagode ved Zhi Bao Zhai -> Chongqing

Der mødte os om morgenen et særpræget syn. Inde på land havde vi udsigt til en meget smuk pagode omgivet af en lang række farvestrålende zigeunerlignende telte. Det viste sig senere at være en kilometerlang række af overdækkede boder med et bredt udvalg af souvenirs.
Dr. Nie havde annonceret undervisning i en særlig form for Tai Chi – skyggeboksning. Det ville jeg prøve så jeg stillede op på platformen. Der var mødt mange entusiastiske passagerer op, der nøje fulgte dr. Nies anvisninger, der foregik i slow motion. En meget ivrig amerikansk turist brugte en del tid på at filme seancen.
Besætningen dannede som sædvanlig et flot og farvestrålende espalier på vejen til den røde pagode. Vi kom ind under plasttaget, som vi havde set fra vor balkon på Cruiseren. Det viste sig at være en ca. 1 km. lang række forskellige boder med alle former for souvernirs.
Hvis der skulle handles, skulle det ske hurtigt, for tiden var knap. På et tidspunkt hang en gammel og stærkt rynket morlille i min arm og ville utrolig gerne sælge mig en eller anden ting. Hun gav op efter ca. 10 m og slap min arm – en ny handel skulle forberedes.
En af de populære artikler var t-shirts, hatte m.v. med påskriften Beijing 2008 (Peking). Kina er utrolig stolte af at skulle være værter ved de olympiske lege i 2008. Ingen tvivl om, at de bliver færdige i god tid – og at legene vil blive perfekt afviklede.
Vi efterlyste en t-shirts til en gut på 2 år. Den størrelse havde de ikke. Det rygtedes hurtigt overalt ned langs rækken, og overalt blev min kone eskorteret af kinesere, der på bedste tyrefægtervis stod med t-shirts i alle størrelser fra small til king size og råbte – baby – baby. Desværre ingen i den søgte størrelse. Ingen tvivl om, at den størrelse lå i boderne dagen efter.

Den 56 m høje Pagode var meget speciel. Den blev bygget som en slags trappe op til et Daoist-tempel, der lå oppe på klippen Jade Seal Hill.
Pagoden ved Shi bao Zhai

Kinesiske pagoder er bygget i etager, den 8. er kejserens niveau, 9. etage er gudernes. Ingen bygninger må være højere end gudernes niveau – hvilket kan ses i Beijing, hvor der ikke findes højhuse i den indre by.
Denne pagode er speciel, idet der er bygget 3 trin mere til øverst – lidt forskudt.
Vor guide fortalte på skoleengelsk om Pagodens historie og om det dadaistiske tempel på toppen af klippen.
For at undgå at sætte dele af pagoden under vand ville Kina bygge en mur som værn mod vandet for at beskytte dette historiske klenodie.
Fra pagoden havde vi en pragtfuld udsigt til floden og til vort skib. Både pagoden og templet var et interessant bekendtskab.
Kl. 10.15 gik turen videre mod Chongqing, en strækning på 239 km – ca. 15-16 timers sejlads.
Landskabet skiftede karakter, i stedet for klipper var der i stedet lavere højdedrag i pyramideform – man kunne se tydelige spor af århundredes arbejde med at forme terasser, hvor der kunne dyrkes afgrøder.
Der var en time i undervisning af kinesiske skrifttegn og udtale. F.eks. kunne ordet ma ma betyde mormor, med en anden betoning var det blevet til forbandet hest.

Ud på eftermiddagen var passagererne inviteret op på Cruiserens kommandobro, hvor 4 mennesker var beskæftiget med at holde kursen og holde udkik efter færdselen, flodbredden og vanddybden under skibet, der efter kinesisk skik er uden køl.
En af selskabet fik lov til at trykke på sirenen, der kunne blæse hatten af passagererne ved forstavnen.
Om aftenen var der afskedsmiddag i Dining Room, der var dækket op til fest.
Kaptajn Li holdt tale og delte en lille gave ud til passagererne – og der var lagkage til et par fødselarer.
Om eftermiddagen benyttede Else lejligheden til at sende nogle mail til børn og bekendte fra en af de 4-5 PC-erne med internetadgang, men var ikke sikker på at det var afsendt korrekt. Ifølge mappen “Sendt post” var det ekspederet, men det viste sig senere, at ingen havde modtaget hilsenen.
Jeg prøvede at hente et par sider fra en af mine sites. Det gik i Tai Chi-tempo. Downloadningen af en side om radioaktivitet gik i stå et stykke inde i processen – intet skete. Senere fandt jeg ud af årsagen – der var “forbudte ord” i teksten! I Kina bliver skal al internetadgang igennem et statsligt filter, som Microsoft fremstiller.

Om aftenen var der amatørunderholdning – sammen med en tidligere journalist fra Politiken arrangerede vor guide Kasper et dansk bidrag – nogle numre fra den danske folkedansetradition. Efter bifaldet at dømme synes vi, at var det aftenens hovednummer.
Der var en flot opvisning med dragedans.
Et par amerikanske fruer underholdt med sang til klaverledsagelse etc. etc. Derefter spilledes der op til dans.
En ældre amerikansk turistpar viste klart, at de i deres ungdom havde dyrket jitterbug på et højt plan. Efter denne præstation vaklede den mandlige part en tur hjem i kahytten til et velfortjent hvil. Jo det var en fin aften.

Imens sejlede Cruiseren støt videre. Vi satte os ud ved forstavnen på 3. dæk og nød sejlturen i den bælgmørke nat.
En fascinerende oplevelse. Ikke en lyd fra skibets motorer kunne høres – kun en svag lyd fra bølgeskvulpene fra skibet kunne høres.
3 søgelys aftastede lydløst bredderne og flodtrafikken. Små både eller fartøjer blev spiddet af lyset – alle på broen var på vagt. De mindre både kunne sejle overalt – Cruiseren skulle sikre sig en ruten med tilstrækkelig vanddybde, derfor krydsede vi på denne strækning en del på den 1-2 km brede flod.

Til top


Chongqing-Shanghai – Maglev Transrapid-banen

Vi vågnede op næste dag i Chongqing, hvor vi havde dokket til i Jialingfloden – en biflod til Yangtze.
Det var tåget og støvregn – et ganske normal klima for denne by.
Chongqing er en af Kinas største byer, der var uenighed om størrelsen. Vi havde hørt tal fra 13 – 31 mio. indbyggere. Troels Kløvedal angiver den til 31 mio. En lokalguide løste problemet. Selve bjergbyen Chongqing er på 13 mio. indbyggere, men den administrative enhed omfatter totalt ca. 31 mio. indbyggere. Det kan da kaldes for en storkommune!
Byen er bygget på stejle bjergsider og er mest kendt for de manglende cykler, detr er for stejlt.
Der er regnvejr og tågedis de fleste af årets dage, et forhold der især havde betydning under 2. verdenskrig, hvor japanske bombemaskiner ofte måtte returnere uden at anrette skader p.g.a. manglende sigtbarhed.

Afsked med Katarina. Apoteket
Pudang Airport – Maglev-toget.

Det var morsomt at se de fladbundede fartøjer, når de skulle sejle ind i Jianling. Strømmen fra Yangtze var så stærk, at skibene surfede sidelæns over en lang strækning inden farten var taget så meget af, at de kunne få styr på fartøjet.
Vi forlod skibet under festlig musik og optræden af skibets besætning, der nu kunne se frem til nogle få timers orlov i byen.
Turen fra skibet til bussen foregik i en lift, der førte os 20-30 m op af bjergskråningen til vor bus med en ny lokalguide.

I Chongqing besøgte vi et kinesisk apotek med alskens mærkværdige medikamenter, som man kunne købe til til dyre priser efter kinesisk målestok.
En turist købte en tørret søhest til dekoration derhjemme – desværre for ham pulveriserede den hjælpsomme ekspedient søhesten i en morter – det tog lidt af det dekorative.
Men ellers var der alt for sundheden. Bønnespirer, ingefær, Gensingrødder, hundepeniser, diverse urter etc. etc.
Kunderne var især ældre mennesker, der ofte var ledsaget af et enkelt barn. I Kina er det bedsteforældrene, der passer og opdrager deres barnebarn. I Kina har ægtepar kun lov til at få et enkelt barn for at kunne styre befolkningstallet, den lov håndhæves strengt.
Et dette korte ophold fortsatte turen til lufthavnen, hvor et fly skulle transportere os til Pudong Airport – en strækning på godt 2000 km.


I Pudong fik vi valget mellem at stige på bussen – eller at tage en tur med verdens hurtigste tog og verdens eneste kommercielle tog, der svæver på en luftpude. Shanghai Transrapid Train bringer passagerer fra Pudong Airport til Shanghais centrum på ca. 7 minutter – og kommer undervejs op på ca. 430 km/t. Vi valgte at tage med til en mellemstation, hvor vor bus så ville afhente os – så kunne jeg nå et påtrængende toiletbesøg.
Togets virkemåde kaldes for magnetisk levitation – Maglev. Magnetisme sørger for ca. 5 cm. afstand til den betonkonstruktion, som banen består af – skiftende magnetpoler sørger for fremdriften. Under den mindre end 5 minutter lange tur, som føltes som en lav flyvning, kom vi op på 431 km/t.
Vi mødte et tog på det andet spor – et svup – og så var det væk. På min video kunne jeg senere konstatere, at der kun var taget til 3 billeder af passagen.
Bussen kom kort tid efter og kørte os det sidste stykke til Shanghai, hvor vi passerede den imponerende Nanpu Bridge – en bro over Huangpufloden – og direkte til Xiangyang-markedet – også kaldet kopimarkedet. Det er senere lukket af myndighederne.
Her kunne man finde alt i Gucci-tasker og Ray-ban solbriller m.v. Det blev kun til et kortere besøg, idet vi skulle være ved hotellet til et præcist tidspunkt, da der var arrangeret en tur til en forestilling af Shanghais berømte akrobatikshow. Vi tog en taxa til hotellet – en tur på en lille time i myldrende trafik. Da Kasper havde fremstillet et ark papir med hotellets navn, var der ingen problemer med at gøre sig forståelig overfor taxachaufføren. Prisen var på ca. 25 Yuan – ca. 20 kr.

Ankommet til hotellet i god behold var bussen klar til transport til aftensmad og senere til teatret, hvor showet med diverse artister skulle løbe af stabelen.
Forestillingen var en stor oplevelse. I hovednummeret kørte 5 personer på motorcykel rundt i en kugleskal af trådvæv.
En festlig aften i Shanghai med topartister.

Til top


Suzhou – Silkespinderi – Nanjing Dongli Road ved nat

Efter en solid morgenmad gik turen med bus til den gamle by Sushou.

Der er mange seværdigheder i Soshou – Soshous gamle byport, der er meget speciel.
En anden seværdighed er Fiskerens have – kinesisk havekunst når den er bedst.
Efter en frokost går turen til et af Kinas bedste silkespinderier, som systemet gerne vil vise frem for turister.
Vor guide viste fremstillingsprocessen ved silkeproduktionen – fra silkeormens liv fra æg til larver på på morbærblade og fra kokon til silketråd.
Vi så, hvorledes silkespindet trækkes ud til dyner, der består af utrolig mange lag. Et silkedyne kunne købes for ca. 400 kr. – et tilbud mange benyttede sig af. Et par kokoner kan give et stykke silke som et stykke A-4 ark.
En mannequinopvisning skærpede appetitten for at supplere garderoben – for kvinder. Mændene skulle klare ekviperingen selv uden cat-walk – det gik udmærket.
I en velassorteret forretning kunne købes en mængde forskellige varer, skjorter, dragter etc. etc.

Sushou er kendt for sine mange kanaler – vi tog på en kanalrundfart igennem Østens svar på Venedigs gondoler – en meget interessant tur, hvor man kunne følge med i det liv, der udfoldes langs kanalen.
Som man kan se på billedet er der ingen problemer med kloakafløbet – et bøjet rør klarer sagen uden at stoppe til.
Om aftenen samledes vi i en restaurent til en afskedsmiddag, hvor Kasper gav en omgang af den kinesiske risvin.
På tilbageturen gjorde bussen holdt ved Shanghais hovedstrøg – Nanjing Road – der var oplyst af et strålende lyshav af neonreklamer.
Her kunne vi ikke prutte om prisen på varerne, men prisniveauet for mærkevarer o.a. var meget lave. Et slips stod i ca. 7 kr./stk.
Bedstefædre kørte barnebarnet i barnevogn med en stor plastbeholder – et mobilt WC. Kinesiske børn har ikke ble på, de har en stor revne i tøjet i bunden. Et rør i promenadevognen eller en plastbalje under klarer det fornødne

En ca. 4 år gamnmel dreng løb fortvivlet rundt og ledte efter et toilet – pludselig trak han blank og tissede i en stor flot bue midt på gaden – ingen tog særlig notits af det.
Efter et par timer på forretningsgaden fandt vi efter nogen søgning en taxi, hvor Kaspers anvisninger igen stod sin prøve.
Den måtte den unge chauffør have fat i nogle gange inden han efter 3 kvarter fandt vores hotel. Undervejs vendte han sig om og sagde noget der lød som one, two, three. Vi fandt senere ud af, at han ville brillere med sit amerikanske ordforråd. Desværre kunne vi ikke huske at tælle til 3 på kinesisk, som var en del af vor time i kinesisk.
Da vi efter en lille omvej holdt ved hotellet vist taxametret 22 Yuan – vi stak ham 25, hvilket sket under en del protester – men glad var han.
Så gik turen op til 20 etage, hvor vi gjorde klar til hurtig udrykning dagen efter.
Til top


Oriental Pearl og Jinmao

Onsdag d. 20.7.2005 – afsked med Kina.

Jinmao-tårnet – attrium fra 53 – 88 etage

Planerne var at vi skulle besøge Shanghais vartegn – Tv-tårnet Oriental Pearl. Der gik imidlertid koks i hotellets bagagehåndtering så vi blev forsinkede 2-3 kvarter. Der blev lavet en hastig ændring af planerne – i stedet skulle vi op i Shanghais største og Verdens 3. højeste bygning, det 421 m høje JinMao Tower. Årsagen var sikkert at den havde en rasende hurtig elevatoer, der kunnne fragte en snes mennesker de 340.1 m op til udsigtsplatformen med en fart på 9 m/s tager det kun 45 sekunder op til Kina højeste udsigtsplatform.
Bygningen har været Verdens højeste, men er distanceret af bl.a. Petronas Tower i Kuala Lumpur i Malaysia og senest Taipei-101 i Taiwan, der i 2004 åbnede en 507 m høj kolos.
Fra 53 etage til 87 etage findes Verdens højst beliggende 5. stjernede hotel – Grand Hyatt Hotel. Fra hotellets reception var der en cylinderformet hulrum med en diameter på 27 m strakte sig op til 88. etage – en strækning på 152 m. Diameteren svarede til Tv-tårnets kugle.
Der var fint vejr, så vi havde et fantastisk udsyn over Shanghai og omegn. Vi kunne se til vort hotel, der ikke synede af ret meget på den afstand.

Efter et kig på ca. 1/2 time var dwet tid til at rejse ned igen og gå til bussen, der ventede i nærheden.
De utrættelige gadesælgere fik gjort deres sidste handler med ure m.v. Derefter gik turen så mod Pudong Airport med bus – en tur på 3-4 kvarter.
I lufthavnen fik jeg konfiskeret de 2 dåser Budweiser-øl, jeg købte i Wuhan – og som der ikke havde været lejlighed til at nyde. Man kunne så købe dem på den anden side af skranken, men det undlod jeg – erfaringerne med SAS viste at ingen fik lov at tørste på turen hjem.

Pudang Airport

Heldigvis tastede piloterne hele vægten på både bagage og brændstof ind i computeren , så der var ingen problemer med starthastigheden.
På hjemturen gik ruten over Beijing, men der var ingen glimt af den kinesiske mur i disen.
Vi fløj fra Shanghai ved middagstid med forventet landing i Kastrup 11 timer senere – kl. 18.30 dansk sommertid – vort livs længste dag på ca. 24 timer.
Undervejs var der fin udsigt fra 10 km højde over Shanghai, Beijing, bjerglandskaber, Ulan Bator i Mongoliet. Floderne Ob, Jennisej, Lena og Den Gule Flod kunne klart ses fra luften.
Uralbjergene og Aralsøen var let at kende.
Der var mange kinesiske rejsende med i flyet, de fik ikke likør til kaffen.
Til top


Hjemrejse

Efter 11 timer i luften passerede vi Barsebäck ved indflyvningen til Kastrup, med landing kl. 18.30 i strålende sol.
Vi blev omhyggeligt undersøgt i tolden – årsagen var at vi havde fået nogle enorme, spidse blyanter med de i købet af diverse souvenirs fra JinMao-Tower. Vi blev efter nogen granskning frikendt som potentielle terrorister – og vi fik frit passage til Danmark.
Ved siden af os græd en lille pige hjerteskærende, da hun under højlydte protester fik sin vandpistol konfiskeret af en tolder.
Efter vi kom uskadte gennem tolden havde vi en 3 km lang spadseretur til indenrigslufthavnen, hvor Billundflyet gemte sig.
Ventetid i Kastrup

Efter en ventetid på 4 timer var der klar til afrejse mod Billund kl. 23.30
Ankomst i regnvejr i Billund torsdag midnat.
Døren til bagageudleveringen blokeret – de måtte to højtstående medarbejdere til for at få den åbnet igen.
En lidt prikken tolder skosede os for at tage gennem indenrigs-udgangen når vi kom fra Kina. Jeg mente nu vi kom fra Kastrup. Da vi tilbød at gå tilbage fik vi dog nådigst lov at passere.
Ca. 3 km hen til bilen på en mørklagt parkeringsplads uden særlige kendetegn – det tog sin tid.
Hjemkomst kl. 2.30 – til et ødelagt gasfyr. Et nyligt uvejr med hagl som tennisbolde havde slået huller i udestuens polykarbonatplader.
– vi var klar til at rejse tilbage til Kina igen med Albatros – der havde lagt en perfekt tur tilrette med en lang række kompetente guider til rådighed – en uforglemmelig tur.

Links