Produktion

Emner

Til top

Verdens nukleare el-produktion, 1991-2002 – TWh

Til top

Verdens atomkraftværker og uranbehov 2000-2007

Til top

Uranforsyning og brændselsressourcer

Uran er et almindeligt forekommende metal, der er fundet i både klipper og i havet.
Man inddeler forekomsterne efter deres lødighed – herunder tilgængelighed.
Typiske koncentrationer er:


   High-grade forekomster   - 2% U  eller 20.000 ppm
   Low-grade forekomster    - 0.1% U eller 1.000 ppm 
   Granit .....................................4 ppm U  
   Jordskorpen ................................2 ppm
   Havvand ....................................0.003 ppm U

Kilde: Reasonably Assured Resources plus Estimated Additional Resources – category 1, to US$ 80/kg U, 1/1/01, from OECD NEA & IAEA, Uranium 2001: Resources, Production and Demand. Brazil, Kazakhstan, Uzbekistan and Russian figures above are 75% of in situ totals.

Hvis man regner ud fra de billigste, udnyttelige forekomster på 3.12 mio tons er der uran 50 års forbrug ved de konventionelle reaktorer.
En fordobling af uranprisen fra det nuværende niveau vil de kendte reserver 10-dobles.

–

Med udnyttelse af de mindre lødige forekomster er de kendte reserver ca. 16. mio tons, hvilket svarer til 250 års forbrug med den nuværende teknik.
Ved at udnytte andre teknikker kan reserverne imidlertid mangedobles.
I fosfatlejer kan der udvindes 22 mio tons – og i havvand er der 4000 mio. tons, der kan udnyttes til en pris, der svarer til 10-15 gange den nuværende markedspris.

Prisen på el-energi fra kernekraftværker er domineret af kapitalomkostningerne, hvorimod brændselsomkostningerne spiller en mindre rolle.
Selve uranprisen er en ret beskeden del af den samlede brændselspris, der er domineret af udgifterne til berigning.

Men hvordan er udsigterne til den fremtidige forsyning af uran til de eksisterende og planlagte anlæg?
Man ser ofte i medierne alarmerende meldinger, at der kun er uran nok til ca. 30 års forbrug
Disse beregninger bygger på forkerte forudsætninger, der ikke tager højde for den tekniske udvikling, og man kun regner med, at de allerbilligste forekomster udnyttes – eller forudsætter, at uran og fossil energi stiger lige meget.

En opsummering af fremtidens muligheder ifølge diverse kilder er følgende:

  • De lettest tilgængelige forekomster udgør p.t. ca. 3 mio. tons uran, der med den konventionelle teknik kan forsyne verden i ca. 30-50 år.
  • Medtages de mindre lødige forekomster er der 16 mio tons kendte reserver, der svarer til ca. 250 år med den nuværende teknik. Med nyere reaktorer udnytter uranet bedre.
  • Konversion af højt beriget våbenuran til brændsel forøger ressourcerne.
  • Oparbejdning af brugt brændsel med forøget genanvendelse af uran og plutonium
  • Plutonium fra våbenlagre kan indgå som brændsel i kernekraftværker.
  • Udvinding af uran fra fosfatlejer øger ressourcerne med 22 mio tons, hvilket svarer til ca. 300 års produktion.
  • Udnyttelse af havvandets uranindhold giver næste ubegrænsede muligheder.
  • Både U-238 og Th-232 kan omdannes til atombrændstof ved bestråling med neutroner eller protoner (breeding).
    Det kan f.eks. ske på flere måder, i specielle reaktorer – Fast Breeder Reactor – FBR – eller i fusions-hybridreaktorer. Andre teknikker er mulige.Udnyttes de tekniske muligheder er energiressourcerne ved kerneenergi næsten ubegrænsede.

Kildemateriale

Nyeste prognose øger uran- reserverne med 17%

WNA – Våbenplutonium som brændsel

WNA – Uranmarkedet og prisudviklingen

WNA – Australiens uranproduktion

WNA – Canada’s Uranproduktion og Atomprogram

WNA – Geologi og uran

WNA – Verdens uranminer

WNA – MOX- Mixed Oxid Fuel

WNA – Uranforsyning – World Nuclear Association

WNA – Accelerator-driven Nuclear Energy

Uran fra havvand

Uran fra fosfatlejer

Uran fra havvand. Facts fra B. Cohen m. fl

Udvindingsteknik med polyetylen med priser for uranudvinding fra havvand

Verdens reaktorer og uranbehov

Til top

Brændselsforbrug pr. 1000 MWe kraftværk

   – totalt forbrug
 Brændsel  Årligt forbrug
Kul 2.700.000.000 kg
Olie 1.900.000.000 kg
Fission – Uran 24.000 kg
Fusion – D+T Deuterium 100 kg
Tritium 150 kg