Emner

Hvad er radioaktivitet?

Strålingstyper

Biologiske virkninger og effekter fra udslip

Enheder for stråling

Normale doser for personer. Radioaktivitet i hverdagen.

Hvor radioaktiv er et menneske?

Radon og dens henfald

Skadelige doser

Grænseværdier for stråling – ICRP

Hiroshima og Nagasaki – arveskader efter atombomberne

Litteratur, kildehenvisninger

Til top

Lidt elementært grundlag

Alle levende organismer udsættes for stråling fra diverse kilder gennem hele livsforløbet.
Kilderne til stråling er mange. Kosmisk stråling fra verdensrummet, påvirkning fra allestedsnærværende radioisotoper, røntgenstråling etc.

Radioaktive stoffer (radioisotoper) udsender stråling fra atomkernen. Strålingen kan enten være partikler eller elektromagnetisk stråling.
Aktiviteten måles i enheden becquerel (Bq) (1 Bq = 1 henfald pr. sekund.)

 

Når et radioaktivt stof henfalder dvs. udsender stråling i form af partikler, sker der en omdannelse af stoffet, en grundstofforvandling.
Radioaktivitet skyldes, at atomkernen ikke er i balance, idet der er et misforhold mellem antallet af neutroner og protoner i kernen.

Halveringstiden
er den tid, der går for at halvdelen af stoffets atomer er henfaldet.
Halveringstiden er konstant for vedkommende radioisotop.
Datterproduktet kan udmærket være ustabilt.
Der gælder:
Et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid.

Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid.
F.eks. har ²³⁸U en halveringstid på 4.5 milliarder år og er ikke særlig radioaktivt.
Den store overvægt at ²³⁸U-isotopen i natururan skyldes, at den har en meget lang halveringstid – 4.3 mia. år i forhold til ²³⁵U-isotopen med en halveringstid på 700 mio. år.
¹³¹I – iod-131 (eller Jod) – har en halveringstid på 8.02 dage og er derfor meget stærk radioaktivt. Den destruerer sig selv i løbet af et halvt års tid.

Næsten alle grundstoffer er dannet i stjernernes indre. De tunge grundstoffer er dannet i supernovaeksplosioner, hvorfra de spredes ud i Universet.
Jorden indeholder store mængder radioaktive stoffer, der alle har en lang halveringstid – de kortlivede isotoper er for længst henfaldet til stabile stoffer.
Det er Jordens indhold af radioisotoper, der er skyld i jordskælv, vulkanudbrud og de tektoniske bevægelser, som får kontinenterne til at drive rundt.
Når man udnytter atomenergi ved fission – spaltning – er det i virkeligheden lidt af den energi, der for milliarder af år siden blev bundet i opbygning af de tunge grundstoffer under en supernovaeksplosion, der udløses.

Til top

Strålingstyper

Der er flere former for stråling.

Alfastråler er heliumkerner, der med megen stor energi udsendes fra især tunge radioisotoper.
Da der forsvinder 2 protoner fra kernen er datterkernen et nyt grundstof med et atomnummer, der er 2 lavere. Atomvægten er 4 lavere end moderkernens.
Alfastråler er meget energirige (1-10 MeV = mio. elektronvolt).
Alfastråler har meget kort rækkevidde – i luft kun ca. 4 cm og i levende væv ca. 1/100 mm, men har stor biologisk effekt.
Alfastråler er ofte ledsaget af et gammakvant.

Betastråler består af negativt elektroner, der med stor energi udsendes fra atomkernen.
Herved omdannes en af kernens neutroner til en proton, vi får et nyt grundstof med et atomnummer, der er l højere i rækken end moderkernen.
(I enkelte tilfælde kan betastråling bestå af positivt ladede elektroner – positroner – det giver den modsatte effekt) .
Betastråling har typisk en energi omkring 1 MeV.

Rækkevidden i luft er omkring 5-10 cm, i levende væv 7-10 mm.
Betastråling optræder i øvrigt med mange forskellige energier og betahenfald ledsages ofte af gammastråling.
En del af energien bortføres med neutrinoer, denne energi afsættes ikke i organismen, men forsvinder ud i verdensrummet.

Gammastråling er elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed en tilsvarende stor energi. Gammastråler er uhyre gennemtrængende.
Energierne ved gammastråling er omkring 1 MeV, men dækker over et stort interval fra få keV til ca. 10 MeV.
Det er oftest denne stråling, der forårsager de største skader ved bestråling af levende væv fra radioaktive stoffer.
2 m beton vil afskærme næsten 100% for denne strålingstype.
Der sker ingen grundstofomdannelse ved gammastråling.

Røntgenstråling er af samme natur som gammastråling, men typisk med langt mindre energi eller længere bølgelængde.

Neutronstråling opstår kun i forbindelse med kernespaltninger, f.eks. i et kernekraftværk under drift.
Neutronstråling er meget stærkt gennemtrængende.
Den kan skade den levende organisme direkte ved energioverførsel.
Indirekte kan der ske skader ved at neutroner, der indfanges i atomkerner kan fremkalde radioaktivitet.

Kosmisk stråling er stråling fra verdensrummet – hovedparten stammer fra vor egen Galakse, Mælkevejen.
Kosmisk stråling er uhyre energirig og meget stærk gennemtrængende.
En del af denne stråling består af forskellige partikler der er berøvet for en stor del af sine elektroner, med uhyre stor hastighed.
Den meget høje energi skyldes at de accelereres af chockbølger fra supernovaudbrud.
Vi er alle påvirket af den kosmiske stråling fra fødsel til død.

Til top

Strålingens biologiske virkninger

måles i enheden sievert (Sv).
Når en person rammes af ioniserende stråling, kan der ske skader på det levende væv.
Hvor store skader, der opstår, afhænger af strålingens energi og art.
Dosishastigheden af stor betydning for skadernes omfang.

Hvis der opstår skade på celler, og kan der ske 2 ting:

• Akutte skader med bl.a. celledød til følge. For akutte skader er der en vis tærskelværdi. Under denne forekommer ikke skader (deterministiske skader).
• Senskader med forhøjet risiko for kræft og genetiske skader (stokastiske skader)
  Der er ingen tærskel for senskader, men risikoen stiger med dosens størrelse.Risikoen for kræftskader er beregnet til:

• 0,0005% pr. mSv –
  dvs. 5 forventede dødsfald af kræft ud af 1 million, der får en dosis på 1 mSv.
• 1 mSv ca. til 1 røntgenundersøgelse af ryggen – eller ca. 30 røntgenbilleder hos tandlægen. Risikoen fra en dosis på 1 mSv svarer ca. til:
  • en levetidsforkortelse på ca. 10 timer, der også opstår ved:
    a) rygning af 5 pakker cigaretter –
    b) drikning af 6-8 liter cola –
    c) kørsel af 5000 km i bil.

1. Ionisering af cellernes atomer kan medføre uønskede kemiske ændringer i cellerne.
2. Ødelæggelse af dele af cellernes kromosomer.
   Kromosomerne er bærere af de arvelige anlæg (generne).
   Arvelige ændringer opstår dog kun såfremt kønscellerne rammes, og når denne ændring overføres til afkommet.
   Visse arvelige ændringer kræver, at begge forældre medbringer denne ændring (vigende anlæg).
   Andre ændringer viser sig i afkommet, blot en af forældrene overfører ændringen (dominante anlæg).Mutationer fremkaldt ved stråling optræder hyppigt i planteverdenen. Det er derimod meget sjældent at man har påvist strålingsfrembragte mutationer hos mennesker.
   Man har f.eks. ikke kunnet påvise strålingsfremkaldte mutationer med sikkerhed hos afkom efter strålingsramte forældre efter nedkastningen af atombomberne i Japan under 2. verdenskrig. Det betyder ikke, at der ikke ar været nogen. Men antallet er så lille, at det ikke har kunnet påvises statistisk.
   
   
   
3. Strålingen kan medføre, at der dannes såkaldte frie radikaler i cellerne. Det er kemisk meget aktive stoffer, der kan medføre, at der dannes f.eks. frit brint og brintoverilte i cellerne. Dette kan igen medføre uønskede og skadelige forandringer i cellerne. Disse forandringer kan igen være årsag til, at der opstår senskader i organismen. Senskader er skader på organismen, der optræder efter nogle års forløb.
   Visse kræftformer viser sig først efter et forløb på 5-10 år efter bestrålingen – andre optræder først efter et tidsforløb på 20-40 år.
   
   Stråling + H₂O => H₂O⁺ + e<sup>–
   
   Vandionen spaltes og elektronen rammer et nyt vandmolekyle:
   H₂O + e- => H₂O – => OH- +H
   OH- og H+ kaldes frie radikaler. De har kun kort levetid, da de er ekstremt reaktionsvillige stoffer, der ødelægger eller ændrer cellernes funktion ved f. eks. dannelse af stoffer, der er giftige for cellen eller ved at beskadige DNA-molekylerne i cellerne. Herved øges risikoen for senere udvikling af en eller anden kræftform
   Den samme virkning opnås ved at indtage visse kemiske stoffer, der på samme måde forårsager dannelsen af frie radikaler.
   Foruden de viste processer, dannes også ionen H3O+.Tidligere anvendtes en gammakilde (Co-60) på Risø til at frembringe mutanter i planter med henblik på planteforædling. Denne metode blev afløst af kemiske stoffer, der var lettere at dosere korrekt.</sup>
4. ^{Meget store stråledoser i løbet af kort tid medfører øjeblikkelig død – f.eks. 10 Gy/h. (se nedenfor)
   Ved noget mindre doser ødelægges cellemembranerne, hvilket kan medføre døden.
   Ødelæggelse af celledelingsmekanismen har kun indflydelse på delingsdygtigt væv. Derfor er børn og gravide kvinder særlig udsatte for skader ved bestråling.}
   

Strålingen fra udslip fra a-værker

 

Til top

Måleenheder for stråling

Til top

Normal dosis

Alt liv på Jorden bliver udsat for ioniserende stråling i alle døgnets timer gennem hele livet. Denne stråling er ikke sundhedsfarlig, vor organisme er indrettet til at tåle denne påvirkning.

Figuren viser et typisk bidrag for en dansker.

En teori om at Jordens organismer har tilpasset sig små doser radioaktivitet fra den naturlige baggrundsstråling og at små mængder kan have en gavnlig effekt – hormese – har en del tilhængere, men den er ikke bevist. Den gælder ikke for radon fra vore boliger, da et henfald i lungerne medfører en byge af alfa-henfald – se nedenfor.
En del af denne stråling stammer fra vore fødemidler, der indeholder små mængder radioaktive stoffer. Denne stråling stammer fra radioaktive stoffer, som planterne har optaget fra jorden.

Om hormesis-teorien . Wikipedia

Den største kilde til fødens radioaktivitet er indholdet af isotopen ⁴⁰ K, der tegner sig for ca. 0.25 mSv/år. Det radioaktive kalium optages i kroppen og giver et indre bidrag på ca. 0.20 mSv/år.
Fra jordskorpen modtager vi et bidrag på ca. 0.2 mSv/år.
Her er der store regionale forskelle. En bornholmer modtager ca. 50% større påvirkning end en vestjyde, hvilket hovedsageligt skyldes granitten på Bornholm.
Der er imidlertid ingen grund til bekymring på Bornholm, dosen er langt lavere end mange andre steder.
Fra luften regnes der med et bidrag på ca. 0.5 mSv/år.
Et lille bidrag stammer fra nedfald fra kernevåbenforsøg – 0.4 mSv.

En del af vor daglige strålingsdosis stammer fra radioaktive stoffer i vor bolig, der skyldes radioaktivitet fra byggematerialerne.

Endelig er der baggrundsstrålingen fra verdensrummet, den kosmiske stråling. Dette bidrag stiger med højden. Derfor udsættes man pr. tidsenhed for større strålingsdoser ved flyrejser end ved ophold ved jordoverfladen.

Atomkraftværkerne giver også et bidrag. I USA tegner bidraget herfra sig til ca. 0.3 mSv.

Andre variable kilder er f.eks. røntgenundersøgelser, der typisk kan beløbe sig til 1 mSv/år.
Påvirkninger fra tv-apparater og tilsvarende elektroniske apparater tegner sig for et lille bidrag.

En rejse med jetfly giver et relativt stort bidrag, da påvirkningen fra rummet er langt større i 10 km højde end ved jordoverfladen. Et typisk ekstra bidrag for en flyrejse på 5-6 timer ligger på ca. 0.03 mSv.

I andre egne af Jorden er der lokaliteter, hvor den naturlige baggrundsstråling er mange gange større.

Figuren viser nogle bidrag fra forskellige kilder. Der ses af figuren, at der visse steder i verden er områder, hvor den naturlige radioaktivitet er overordentlig stor i forhold til det, vi kender her i landet.

Der er egne i Brasilien, Kina og Indien, hvor påvirkningen er 10-20 gange større end her i landet, enkelte lokaliteter endog op til 40 gange større. Det skyldes et stort naturligt indhold af Monazitesand, der har et ret stort indhold af thorium .
Her har man ikke kunnet konstatere nogen som helst skadelig virkning af denne større naturlige stråledosis.

New Yorks banegård ville blive kasseret som atomkraftværk, da den langt overstiger de tilladelige værdier.
Et kernekraftværk i normal drift giver et overordentligt beskedent bidrag til sine nærmeste omgivelser.

Selv omkring Tjernobyl-værket er de årlige doser beskedne i forhold til visse områder i Brasilien og Indien.

Et kulfyret kraftværk påvirker omgivelserne med en dosis af samme størrelsesorden, men disse doser radioaktivitet er for små til at have en målelig effekt.
Biologisk er denne påvirkning langt større end fra a-kraftværkerne, hvor der oftest er tale om stråling fra inaktive ædelgasser, der ikke optages i den levende organisme.

Nogle mennesker får et meget betydeligt bidrag uden at vide det. I tobak findes radioaktive stoffer f. eks. polonium, der udsender alfastråler. Også passive rygere får en dosis herfra.

En amerikansk undersøgelse har vist, at et dagligt forbrug på 30 cigaretter kan give en lungedosis på ca. 8000 millirem – 80 mSv årligt – p.g.a. indånding af ²¹⁰Po (polonium-210).
(Kilde: National Council of Radiation Protection.)

Nogle læger og radioøkologer mener, at det måske er tobakkens indhold af radioaktive stoffer, der er en stærkt medvirkende årsag til, at rygere ofte bliver angrebet af lungekræft.

 

Til top

Hvor radioaktiv er et menneske?

Alle organismer er en smule radioaktive og udsender stråling, den såkaldte indre stråling.
Denne radioaktivitet stammer fra fødemidlernes naturlige indhold af radioisotoper, desuden stammer en del fra åndedrættet.
I tabellen vises indholdet af den naturligt forekommende radioaktivitet for indtagelse gennem føden og åndedrættet – og hvilke radioisotoper, der er tale om.

Kilde: Per Hedemann Jensen, sektionsleder for strålings- og nuklear sikkerhed ved Dansk Dekommissionering.

Bq er aktiviteten i antal henfald pr. sekund. Aktiviteten siger ikke noget om den biologiske virkning, hvor der tages hensyn til strålingens energi.

Tallene kan bruges til at vurdere de oplysninger, man får gennem medierne.
F.eks. når politikere og miljøbevægelser omtaler den store udledning fra Sellafield i Storbritannien, der udleder en vis mængde tecnetium-99 (⁹⁹Tc) til Det Irske Hav.
Ifølge målinger resulterer det i en aktivitet på 10-30 Bq/m³.

Til top

Radon og dens henfald

Radon er en radioaktiv gas, der siver ind i boliger fra undergrunden. For at beskytte sig mod denne kilde skal alle nybygninger forsynes med en membran.
Radonpåvirkningen forstærkes af den dårlige ventilation, som er en følge af, at der skal spares på energien.

Radon er den største enkeltkilde til normale strålingsdoser.
I Sverige er denne andel 2-3 gange større end her i landet. Det skyldes, at man i stor udstrækning anvender skifer som byggemateriale.
Radon er en inaktiv gasart, der dannes ved henfald af ²³⁸U.
Det er ikke radon selv, der giver det største bidrag, men derimod de radioaktive datterprodukter fra radons henfald udsender stråling.
Som det ses af figuren og tabellen sker der en række henfald i løbet af meget kort tid.
Man regner med, at ca. 100 kræftdødsfald årligt i Danmark skyldes radon.
Skematisk kan radons henfaldsserie vises således:

Som det fremgår af tabellen vil et henfald fra radon i lungerne udløse en byge af henfald af alfa, beta- og gammastråler.
Radon stammer dels fra byggematerialerne – dels siver gasarten op fra undergrunden, hvor den vil sive ind i husene.
Problemet med radon er steget voldsomt fordi ventilationen indendørs er blevet stærkt forringet pga. energibesparelse.
Det er lovgivet at nye huse skal forsynes med en radonmembran – et påbud der desværre ikke overholdes 100%.

 

Til top

Skadelige doser

Dosishastigheden er afgørende. Ved engangsbestråling gælder:

• Fordeles strålingsdosis over længere tidsrum formindskes virkningen betydeligt.
• Overlever man en stor strålingsdosis er der gode chancer for fuldstændig helbredelse, dog stiger risikoen for senskader i form af forskellige kræftformer.
• Ved doser lavere end letaldosis (= dødbringende dosis af ioniserende stråling) vil de biologiske virkninger være:
  • Levetidsforkortning (eftervist ved museforsøg)
  • Risiko for udvikling af leukæmi. (Latenstid ca. 6 år)
  • Forøget risiko for en eller anden cancerform (latenstid ca. 30 år)
  • Genetiske effekter.

Til top

Grænseværdier for stråling – ICRP

I 1928 var den svenske forsker Rolf M. Sievert en at initiativtagerne til oprettelsen af er institut for strålingsbeskyttelse – ICRP, der står for International Commission on Radiological Protection.
Den svenske prof. Bo Lindell var gennem mange år leder af instituttet. Han skrev sammen med Sven Löfveberg en klassiker blandt strålings-litteraturen: »Kärnkraften, människan ock säkerheten« – som findes i litteraturlisten nederst på siden.
ICRP er ikke et beslutningsdygtigt organ, men den anbefaler/ rekommanderer grænseværdier for stråling. Mange lande har indført bestemmelser, hvor man umiddelbart vedtager disse rekommandationer som gældende for landet.
ICRP giver i første række anbefalinger for mennesker, der arbejder med stråling i det daglige, men giver også anbefalinger for den øvrige befolkning.
Fra ICRP Publication 60, 1990 er rekommandationerne for et par grupper:
ICRP anbefaler, at dosen til folk som arbejder dagligt med stråling, ikke må overskride en dosis på 20 mSv årligt i gennemsnit over 5 år. Doser må ikke gerne overskride 50 mSv på årsbasis.
For den almindelige befolkning blev tallet nedsat fra 5 til 1 mSv – også over et 5 års gennemsnit.

Ikke alle lande anvender ICRP´s anbefalinger, men lovgiver med langt lavere grænseværdier – ofte er det 10 gange mindre værdier.
Da IPRC´s grænseværdier i forvejen er meget lavt ansat, har der i visse tilfælde medført, at selv havejord kunne risikere at blive rubriceret som radioaktivt affald!

EU har udarbejdet forordninger vedrørende maksimumsgrænser for radioaktivitet i fødevarer, foderstoffer og drikkevand. Det forhindrer selvfølgelig ikke de enkelte medlemslande at have lavere værdier.
Efter Tjernobyl-katastrofen fandt man bl.a. rener med et radioaktivt indhold, der overskred både Norge og Sveriges grænseværdier.
På trods af helsefysikers stærke advarsler vedtog de svenske politikere at 250 rener skulle destrueres og begraves. En dansk forsker foreslog at man i stedet nøjedes med at anbefale, at man undlod at spise mere end 10 kg ren-kød om dagen, hvis man ville være forsigtig!
De 250 rener blev alligevel begravet.
Senere fandt man store mængder frosset ren-kød med lige så højt radioaktivt indhold, der stammede fra dyr slagtet flere år før Tjernobyl-ulykken.
Hvad gjorde man så? Det blev ikke destrueret.
I stedet hævede man de gældende grænseværdier både i Norge og i Sverige – så nu er de begravede rener faktisk fuldt lovlige at udbyde som fødevarer – m.h.t. stråling!
I EU er de gældende grænseværdier:

• Fødevarer : 1250 Bq/kg
• Drikkevand og flydende levnedsmidler: 800 Bq/liter
• Foderstoffer : 2500 Bq/kg

ICRP 60 blev i 2007 erstattet af ICRP 103, hvor der er foretaget en del opstramninger og ændringer af vægtningsfaktorer.

Til top

Hiroshima og Nagasaki – genetiske skader efter atombomberne

Umiddelbart efter 2. verdenskrig satte man en storstilet undersøgelse i gang i Japan, for at undersøge eftervirkningerne for de strålingsramte personer, der havde overlevet atombombenedkastningerne over byerne Hiroshima og Nagasaki.
Over 1000 personer arbejdede med ved denne undersøgelse, der omfattede ca. 70.000 personer, hvoraf 53.000 børn fulgtes fra fødsel til 18 års alderen.

En rapport over undersøgelsens resultater kan læses i »Naturens Verden«, hvor professor Ove Frydenberg har oversat og bearbejdet den amerikanske rapport.
(Der er nedenfor brugt de gamle enheder for biologisk virkning som i rapporten)
Hos de overlevende har man kunnet konstatere stigende tilfælde af leukæmi (blodkræft). Antallet var størst i 1951 og efter denne tid er tilfældene med denne sygdom faldet. Man har specielt interesseret sig dor de eventuelle arveskader som følge af bestrålingen.
I undersøgelsen er registreret ca. 70.000 fødsler.
Søjlediagrammerne på figuren viser nogle af undersøgelsens mest markante resultater. Den sidste søjle på figuren er et såkaldt »vejet« gennemsnit, hvor gennemsnittet fremkommer ved en forholdstalsberegning mellem de forskellige grupper.

Figuren viser antal misdannelser ved fødsel og ved 9. mdrs. alderen.

Man har ikke kunnet konstatere nogen statistisk sikker forskel i antallet af misdannelser og dødfødsler eller nogen nedsættelse af overlevelsesevnen eller væksthastigheden hos børn efter bestrålede forældre.
Genetikere er enige om, at der vil kunne fremkomme mutationer i de efterfølgende generationer. Man er også sikker på, at antallet af arvelige defekter er størst i 1. generation.

Mutationer fremkaldt ved bestråling af mennesker er ikke påvist med sikkerhed. Det er ikke nok, at de arvelige anlæg ændres i en kropscelle, det giver ikke nogen arvelig effekt. Skal ændringen overføres til afkommet, skal ændringen ske i en kønscelle, der så ved befrugtningen overføres til afkommet.
I rapportens konklusion understreges, at selv en meget kraftig udbygning af kernekraftværker vil kunne forøge den gennemsnitlige årlige dosis på ikke over 0.01 rem, hvilket i en generation giver ca. O.3 rem = 30 Sv, hvilket er 1% af, hvad den japanske befolkning fik i gennemsnit efter a-bomberne i 1945.
Det ser tilsyneladende ud til, at der ikke i Japan har været sundhedsmæssige konsekvenser for afkommet fra bestrålede personer.
Strålingen må ganske givet have medført sundhedsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser er dog så små, at det ikke har været muligt at konstatere nogen skadelige virkninger.
Disse resultater stemmer med andre lignende undersøgelser.

Der er uhyre vanskeligt af eftervise skadevirkninger efter bestråling på afkommet hos mennesker.
Professor Ove Nathan skrev i »Naturens Verden« »
..»selv en meget kraftig udbygning af kernekraftværker vil antagelig ikke give anledning til nogen mærkbar stigning i antallet af arveskader«.

Til top

Sundhedsundersøgelser

Der har altid været stor interesse at undersøge, om der var risici forbundet ved at arbejde med radioaktive materialer enten det drejede sig om militære anlæg, nukleare forsøgsanlæg, arbejde på atomkraftværker, industriel arbejde med radionukleider etc.
Nogle få resultater skal nævnes kort. Se også under Sikkerhed.
Statistikker over arbejdsuheld i amerikanske atomkraftværker er en sjettedel af hvad den er på kulfyrede kraftværker.

Pittsburgh universitet foretog en undersøgelse over ca. 55.000 medarbejdere ved nukleare forskningsinstitutioner i Hanford og Oak Ridge. En del af de ansatte havde fået en dosis, der var 2 – 3 gange højere end den naturlige baggrundsstråling.
Undersøgelsen viste, at levealderen var højere end den øvrige befolkning.

I Storbritannien viste en tilsvarende undersøgelse over den statslige nukleare industri. Den forløb i perioden 1962-74, hvor sikkerhedsniveauet ikke kan betegnes som værende højere end i dag.
En sammenligning med en tilsvarende befolkningsgruppe viste en lavere dødshyppighed blandt arbejderne i atomindustrien.
Det var speciel leukæmi og luftvejssygdomme, der var markant lavere blandt personale, der arbejdede med radioaktivt materiale.
En mulig forklaring kan være den, at arbejderne i nukleare anlæg er omfattet af en meget omfattende lægekontrol. Arbejdet foregår endvidere i røg- og støvfri omgivelser.

BEIR – rapporten (Biological Effects of Ionizing Radiation) blev udarbejdet af en komite under National Academy of Sciences og EPA (Environmental Protection Agency). Den første rapport stammer fra 1972. I 1979 fastslog man at der ikke var grund til at ændre på de bestående grænseværdier for stråling. Rapporten konstaterer at der ikke har kunnet konstateres sikre tegn på genetiske virkninger ved de meget omfattende undersøgelser over ofre fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
Rapporten har ikke kunnet afgøre om de meget lave doser som svarer til baggrundsstrålingen giver nogen målelig skadevirkning.
BEIR-rapporten afkræfter teorien om at meget lave strålingsdoser har langt større skadelige effekter end hidtil antaget.

Til top

Kilder/link

Statens Institut for Strålebeskyttelse

Fra isotopkursus

Radon i boligen og kræft hos børn

Om stråling (World Nuclear Association)

Om hormesis-teorien (Wikipedia)

Ioniserende stråling

WNA -World Nuclear Association Sitemap med ca. 50 emner.

Om ICRP International Commission on Radiological Protection.

Radiation Accidents and Emergencies – WHO

Ioniserende stråling – kritiske hændelser

Ioniserende stråling – depleteret uran

FEMA – Federal Emergency Management Agency

Lav din egen plan ved ulykker

Encyklopædi om stråling – tysk

Uffe Korsbech. Radon. En ny helserisiko. Naturens Verden. 1989. s 196-202.

Atomtidens stråling. Børge Christensen, Danmarks radio.

Et bidrag til den danske atomdebat. Særtryk af artikler i “Naturens Verden”.
Heri Ove Frydenbergs danske bearbejdede af Hiroshima-Nagasaki-undersøgelse. Maj 1975.

Kärnkraften, människen och säkerheten. Bo Lindell og Sten Löfveberg. publica. 1975.

BEIR-rapporten. The effekt on publikation of exposure to low-level radiation. Advisory Committe on the Biological Effects of Radiation. 1972, 1980.

Kernekraft og strålebeskyttelse. Leif Hannibal. Naturens verden 1977.

Brøns, P.; Hansen, H.; Andersen, E., Vor radioaktive klode 1 – 8. Naturens Verden (1991-1993)

Atomalderen. Illustreret Videnskab. Tillæg til no. 6, 1995 Helsefysik. Af Sarholt-Kristensen, L.; Hoe, S. 2. udg. (Århus, 1983)86 p. ISBN 87-980675-4-0

Stråling og miljø. Af Hoe, S.; Sarholt-Kristensen, L.(København, Borgens Forlag, 1989) 187 p. ISBN 87-418-8829-4

Atomkraft og miljø. Af Bredsdorff, A. (København, Gyldendal, 1988) 91 p. ISBN 87-00-18754-2